Overvældende interesse for forsøgsordningen for elbiler

18. marts 2008

1. ansøgningsrunde gav ansøgninger svarende til hele ordningens bevilling frem til 2012

Energistyrelsen har givet 10 mio. kr. i tilskud til 17 projekter i forsøgsordningen for elbiler. Forsøgene omfatter i alt 44 elkøretøjer i form af eldrevne personbiler, varebiler, minibusser, lad- samt lastbiler. Støttemodtagerne omfatter 2 regionskommuner, 6 kommuner, 5 private virksomheder, 2 organisationer/foreninger samt 1 vidensinstitution (2 projekter).

Der var ved ansøgningsfristens udløb modtaget 34 ansøgninger med til et samlet tilskudsbeløb på godt 34 mio. kr. – svarende til næsten hele forsøgsordningens bevilling på 35 mio. kr. i alt frem til ordningens udløb i .

Det har derfor været nødvendigt både at prioritere mellem ansøgningerne og at begrænse projekterne, f.eks. med hensyn til antal elbiler, formål og med hensyn til tilskuddets størrelse. Af forsøgsordningens bekendtgørelse fremgår, at Energistyrelsen kan foreslå projekter begrænset eller koordineret, hvis der er flere kvalificerede projekter, end der er afsat bevilling til. I denne proces har Energistyrelsen lagt vægt på de vurderingskriterier, som nævnes i Energistyrelsens indkaldelse af ansøgninger.

Næste indkaldelse af projektforslag til forsøgsordningen forventes at ske senere i år.

Michael Rask
Specialkonsulent
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 92 75 30
mir@ens.dk
 

Carsten Poulsen
Fuldmægtig
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 92 68 93
cpo@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig