Staten udbyder vindmøller på land
Kriminalforsorgen og Energistyrelsen offentliggør udbud af statsligt areal til opstilling af vindmøller. Alle relevante virksomheder opfordres til at byde på dette første statslige areal til landmøller.
Kriminalforsorgen og Energistyrelsen offentliggør udbud af areal til opstilling af vindmøller på land ved statsfængslet ved Sdr. Omme i Billund Kommune. Alle relevante virksomheder opfordres til at byde ind på arealet.
Hidtil er udbud af vindmøller sket på havet, men udbud på statslige arealer på land er også en del af regeringens politik. Der er behov for at have et meget bredspektret sigte på vindmølleområdet, således at de langsigtede mål om udbygning af vedvarende energi kan nås.
Arealet, der udbydes i Billund, er på ca. 195 ha, og der vil som minimum skulle opstilles møller på i alt 20 MW.
Fristen for udbuddet er 7. januar 2011.
Vilkårene for projektet er beskrevet i udbudsmaterialet, som er tilgængeligt på Energistyrelsen hjemmeside.
Kontakt:
Specialkonsulent Pia C. Jensen, Energistyrelsen, tlf. 33 92 68 08, e-mail: pcj@ens.dk
Pressekonsulent Lars Erik Siegumfeldt, Tlf.: 72 55 41 33, mobil 72 55 41 70, E-mail: larserik.siegumfeldt@kriminalforsorgen.dk
Fængselsinspektør Anne Marie Heckscher, Tlf.: 72 55 35 00, E-mail: Anne.Heckscher@kriminalforsorgen.dk
Arkitekt Janne Christensen, By- og Landskabsstyrelsen, tlf. 72 54 47 87, e-mail: jac@blst.dk
Pia C. Jensen
Specialkonsulent
Center for Energiressourcer
Tlf.: 33 92 68 08
pcj@ens.dk