Store CO2-reduktioner i energimærkningsrapporter
I 2019 og 2020 blev der uddelt mere end 120.000 energimærker til danske bygninger fra Energistyrelsens energimærkningsordning. En ny rapport viser, at der vil kunne spares mange ton CO2, hvis de rentable energispareforslag i energimærkningsrapporterne gennemføres. Rapporten fortæller samtidig, at automatisk digital kontrol forhindrer en række af de fejl, der tidligere har været.
Når en dansk bolig eller erhvervsejendom tildeles et energimærke af Energistyrelsen, følger der en anbefaling med til, hvordan bygningen kan spare på energien – ofte som en økonomisk rentabel løsning, f.eks. i form af en varmepumpe. I en ny rapport med titlen ”Status for energimærkningsordningen for bygninger” gør Energistyrelsen status på energimærkningsordningens arbejde i 2019 og 2020.
”Rapporten viser blandt andet, at Danmark samlet set vil kunne spare mere end 47.500 tons CO2, hvis man gennemfører forslag om konvertering til enten varmepumpe eller fjernvarme i energimærkningsrapporterne fra 2019 og 2020, for bygninger, der i dag er opvarmet med olie, gas eller el. Erstatter man de gamle energikilder med mere miljøvenlige alternativer, vil den potentielle besparelse svare til ca. 8.000 danskeres gennemsnitlige årlige CO2-udledning”, siger kontorchef Charlotte Kirk Larsen, Energistyrelsen.
Bedre kvalitetskontrol
Energistyrelsen har i kvalitetskontrollen haft fokus på automatisk digital kontrol af energimærkningsdataene før de indberettes, og har via databasesøgning lokaliseret fejlbehæftede energimærkninger fra 2019 inden for to specifikke kontrolområder:
- Manglende indtastning af data for gulv og tag, samt urealistiske data for ventilation.
- Korrekt brug af dokumentation ved energimærkning af nyopførte bygninger.
Kvalitetskontrollen bruges bl.a. til at forbedre den automatiske digitale validering af de energimærkningsdata, der indberettes af det energimærkningsfirma, der vurderer den enkelte bygning.
”Energimærkningsfirmaerne kan således ikke længere undlade at registrere tag og gulve, da den automatiske digital kontrol vil forhindre denne type fejl. For nye bygninger er der indført advarsler i programmet, som skal sikre korrekt brug af dokumentation.”, siger Charlotte Kirk Larsen.
Læs Energistyrelsens rapport: Status for energimærkningsordning for bygninger
Energimærkningsordningen vil fortsat blive udviklet
Energistyrelsen har fokus på løbende at udvikle energimærkningsordningen og vil arbejde videre med det risikobaserede tilsyn, som blev indført i kvalitetskontrollen af energimærkninger i 2019. Data og digitalisering vil også fortsat være en del af værktøjskassen, når Energistyrelsen udfører tilsyn med energimærkningsordningen, ligesom styrelsen løbende vil vurdere, om der er behov for at justere reglerne eller krav til kompetencer inden for energimærkning.
Fakta
- Energimærkning af bygninger har to formål:
- At vise bygningens energimæssige tilstand gennem det beregnede energiforbrug på energimærkningsskalaen. Karaktererne på energimærkningsskalaen går fra A2020 til G. Energimærket gør det derved muligt at sammenligne forskellige bygninger, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes.
- At give et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre, samt forslag som er rentable at gennemføre i forbindelse med øvrige renoveringer – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO₂ man sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på energiregningen.
- Der blev i 2019 og 2020 gennemført 127.488 energimærkninger, så der nu er mere end 578.000 gyldige energimærkninger i energimærkningsdatabasen.
- Energistyrelsen kontrollerer hvert år en andel af de indberettede energimærkninger. Kontrollen foregår på flere forskellige måder, bl.a. digitalt og ved risikobaseret tilsyn.
Bliv inspireret af hvordan andre har energiforbedret
Mange boligejere har allerede energiforbedret deres bolig. I Casebanken på SparEnergi.dk kan du se, hvilke erfaringer de har gjort sig.
Kontakt
Chefkonsulent Ruth Severinsen, mobil: 33 92 68 47, e-mail: rse@ens.dk