Temamøde om elbiler 22. september 2009. Programmet foreligger nu
Programmet for temamøde om elbiler i Energistyrelsen den 2. september foreligger nu. Leverandører af elbiler og af ladeudstyr til elbiler med flere opfordres også til at deltage.
Programmet for temamøde om elbiler i Energistyrelsens kantine tirsdag den 22. september kl. 13.15 - 17.00 foreligger nu og kan ses her. Leverandører af elbiler og af ladeudstyr til elbiler opfordres også til at deltage. Elbiler kan udstilles i Energistyrelsens gård fra kl. 12.30.
Invitation til mødet er tidligere udsendt og kan ses her. Mødet omhandler følgende temaer:
- orientering om den forestående ansøgningsrunde i forsøgsordningen for elbiler
- erfaringer fra den foregående ansøgningsrunde
- infrastruktur, ladestandere og samspil med elsystemet
- elbiler på markedet
Det er fortsat muligt at tilmelde sig mødet. Tilmelding sendes til anvend@ens.dk senest den 15. september . Energistyrelsen opfordrer også leverandører af elbiler og af infrastruktur/ladeudstyr til at deltage og få lejlighed til at orientere om deres produkter og løsninger. Der vil blive mulighed for at udstille elbiler i Energistyrelsens gård fra kl. 12.30. Elbil-leverandører som har interesse heri bedes oplyse dette samtidigt med tilmelding.
Carsten Poulsen
Fuldmægtig
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 92 68 93
cpo@ens.dk