Undgå sneskader på bygninger
Energistyrelsen opfordrer bygningsejere til at sikre sig mod tagkollaps. Pjecer skal vejlede bygningsejere i, hvordan de rydder deres tag for sne, og hvordan de kan kontrollere deres bygninger for risiko for tagkollaps.
I løbet af de seneste par vintre har sne ført til et større antal tagkollaps og andre skader på bygninger. De mange tagkollaps og skader har især ramt landbrugsbygninger, lagerbygninger, værksteder og sportshaller. I december 2010 skete et større tagkollaps, da dele af taget på Club Danmark Hallen i Valby styrtede sammen som følge af ophobet sne på taget.
Igen i år kan der komme store mængder sne. Energistyrelsen opfordrer derfor bygningsejere til at undersøge deres bygninger for risiko for tagkollaps og sørge for at rydde eventuel sne fra deres tag. Især opfordres halejere til at undersøge deres haller, særligt hvis hallerne har store spændvidder, for at undgå fremtidige kollaps.
Til at understøtte arbejdet kan bygningsejere finde hjælp i tre pjecer, som vejleder i, hvorledes man rydder sit tag for sne, og hvordan bygningsejere kan kontrollere, om der er risiko for tagkollaps.
Pjecer:
?Hvordan rydder jeg mit tag for sne?
?Er din bygning snesikker?
?Forebyg sneskader på haller og store tage
Christina Ravn
Fuldmægtig
Center for Erhverv og Energieffektivitet
Tlf.: 3392 6851
cra@ENS.DK