Energistyrelsen udarbejder teknologikataloger med beskrivelser af en række teknologier med relevans for energisystemet. Energistyrelsen opdaterer løbende katalogerne i takt med, at teknologierne udvikler sig, hvis for eksempel data ændrer sig væsentligt, eller hvis der findes fejl. Find de seneste versioner her på siden.

Formålet med teknologikataloget er at sikre et ensartet, alment accepteret og aktuelt grundlag for planlægningsarbejde og vurderinger af forsyningssikkerhed, beredskab, miljø og markedsudvikling hos blandt andet de systemansvarlige selskaber, universiteterne, rådgivere og Energistyrelsen.

Teknologikatalogerne tager udgangspunkt i en dansk kontekst, men de kan anvendes i såvel nordisk som internationalt perspektiv. De indgår erfaringsmæssigt i international vidensopbygning og -udveksling, ligesom katalogerne benyttes som grundlag for teknologiske forudsætninger i internationale analyser. Derfor er katalogerne udarbejdet på engelsk.

Data i teknologikatalogerne repræsenterer generelle repræsentative teknoøkonomiske værdier. I konkrete projekter kan der være betydelige variationer fra de i teknologikataloget angivne data. Teknologikatalogets forudsætninger bør derfor ikke lægges til grund for konkrete investeringsbeslutninger.

Teknologikatalogerne omfatter eksisterende teknologier, teknologier under økonomisk og teknologisk udvikling samt teknologier på forsøgsstadiet, med særlig vægt på de første to kategorier. Ved hjælp af Energistyrelsens LCoE-beregner er det muligt at sammenligne omkostninger på tværs af forskellige teknologier.

Modellen findes her:

Levelized Cost of Energy (LCoE) beregner

Energistyrelsen udarbejder og opdaterer løbende teknologikatalogerne i en proces, som inddrager interessenter - typisk i forbindelse med ekstern kommentering af nye eller reviderede kapitler.

Teknologikatalogerne er opdelt i otte kategorier baseret på, hvilken rolle de spiller i energisystemet.

Ønsker du at få tilsendt materiale i forbindelse med eksterne kommenteringer, eller har du andre spørgsmål om teknologikatalogerne, så skriv til teamet bag teknologikatalogerne.

Læs mere om konceptet bag Teknologikataloget (på engelsk)

Kontakt

Teamet bag teknologikatalogerne
Mail Icon
Specialkonsulent
Christoph Wolter
Mail Icon