Her kan du downloade de nødvendige blanketter og skabeloner til indberetning af den omfattede biomasse. Indberetningen består af en anlægsejerblanket, en blanket med oplysninger om biogasanlægget samt en Excel-fil til indberetning af anvendte biomasser. 

Derudover skal leverandøren erklære på tro og love, at affald og restprodukter fra landbrugsarealer opfylder krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord. Se mere om disse krav længere nede på siden. 

• Bilag 1 - Anlægsejerblanket (stamdata) (opgraderingsanlæg)
• Bilag 1- Anlægsejerblanket (stamdata) (elproduktion og øvrige biogasanlæg)
• Bilag 2 - Oplysninger om biogasanlæg
• Bilag 3 - Skabelon til indberetning af biomasser 

• Vejledende skabelon til tro- og loveerklæring om jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord

I forbindelse med dokumentation af ikke-certificeret biomasse kan leverandøren erklære på tro og love overfor anlægsejeren, at affald og restprodukter fra landbrugsarealer opfylder krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord. 

Verifikator kan udføre stikprøvekontrol af dokumentation for opfyldelsen af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord. 

Modellering af jordens kulstofindhold kan indgå som dokumentation for overholdelse af kravet til kulstofindhold i jord. Når MarkOnline bliver udvidet med en kulstofmodel, forventes det, at leverandørerne med dette værktøj vil kunne modellere jordens kulstofindhold som dokumentation.  

Dokumentationen for opfyldelse af jordkrav skal som udgangspunkt dække den periode, hvor den anvendte biomasse er dyrket og/eller høstet. I tilfælde hvor dette ligger flere år tilbage skal der som minimum foreligge dokumentation fra juli 2021 og frem. Energistyrelsen vurderer, at følgende er tilstrækkelig dokumentation for opfyldelsen af kravene: 

• Udskrift fra markstyringssystem, der viser beregning af jordens kulstofindhold, efterafgrøder, tilførsel af gylle eller tilsvarende praksisser, der er indtastet i systemet, med dertil hørende forklaring af dokumentationen.  
• Udfyldt skema for beregning af kulstofbalance. Hvis kulstofbalancen er negativ, skal leverandør kunne henvise til ny beregning med redegørelse for, hvordan der vil opnås ligevægt, herunder hvor meget der skal tilføres af enten husdyrgødning, organisk kompost, afgasset biomasse, slam eller andet.

Nedenstående tiltag vurderes gavnlige for jordens kulstofindhold: 

• Tilførsel af husdyrgødning, slam, kompost og anden organisk gødning m.m.
• Efterafgrøder
• Afgrøderester i mark
• Græs 
• Reduceret jordbearbejdning
• Tilførsel af biokul

Grænserne for hvilke anlæg, der er omfattet bæredygtighedskravene, afhænger af typen af biomasse og fremgår af Håndbogens afsnit 3.1 og 3.2.

Et anlæg er en kedel/motor eller et opgraderingsanlæg, uanset om flere kedler/motorer deler skorsten eller teknisk udrustning. 

Biomasse, som forbruges i anlæg, der hver for sig overstiger grænseværdierne for indfyret kapacitet, er omfattet af bæredygtighedskravene.

Kravene til bæredygtighed afhænger af kategorien og i visse tilfælde typen af biomasse. Derfor har Energistyrelsen udarbejdet en kategoriseringen af biomassetyperne.

Kravet om drivhusgasbesparelse skal opfyldes for hvert enkelt anlæg.

Lovkravene implementerer EU's direktiv for vedvarende energi(VEII-direktivet), for så vidt angår krav til bæredygtigheden af fast og gasformig biomasse. Rammerne fremgår af det vedtagne lovforslag nr. 148/2021. 

To bekendtgørelser udstedt i medfør af loven kan læses her:

• Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. 
• Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål

Supplerende retsakt

EU-Kommissionen vedtog 14. juni 2022 gennemførelsesforordningen om ”regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen”. Den er trådt i kraft og finder anvendelse fra 14. december 2024.

Gennemførelsesforordningen om ”regler for verifikation af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen”

Retsakten konkretiserer en række emner og opgaver som primært udspringer af VEII-direktivets artikel 30, herunder:

• Medlemsstaternes tilsynsforpligtigelser med certificeringsorganer
• Præcisering af reglerne for massebalanceprincippet
• Virksomheders muligheder for at kunne optjene negative CO2-emissioner ved en særlig bæredygtig produktion af bioenergi på et landbrugsarea

Tilskudsmodtagere skal én gang om året indberette oplysninger til Energistyrelsen om type og vægt af den biomasse, der er anvendt til produktion af den biogas, som de anvender til f.eks. elproduktion eller opgradering. Hvis tilskudsmodtageren ikke selv producerer den anvendte biogas, skal han bede sin biogasleverandør om at lave en opgørelse over de anvendte biomasser. 

Indberetningen skal finde sted senest 1. september og indeholde oplysninger for perioden fra og med 1. august året før til og med 31. juli i indberetningsåret. De anvendte biomasser skal opgøres i bestemte biomassekategorier, bl.a. energiafgrøder og de biomasser, der hidtil er indgået i Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer. 

Biomasseopgørelsen kan laves på to måder

Som producent af biogas kan du øge din gasproduktion ved at bruge energiafgrøder. Majs, roer, korn, græs, kløvergræs og jordskokker er velegnede energiafgrøder til biogas. Fra 1. juli 2023 skal al biogas holde brugen af disse energiafgrøder indenfor visse grænser, uanset om det er støtteberettiget eller ikke.

Anvendelsen af energiafgrøder

For at overholde grænsen må du højst bruge 12 pct. energiafgrøder i dit biogasanlæg, målt som tilført mængde i tons. Du skal begrænse brugen af afgrøderne, når du bruger kolber eller helsæd fra majs, rod fra roer og jordskokker, kerner og helsæd fra korn, samt helsæd fra græs i omdrift. Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget reguleringen. Det samme er græs og kløvergræs fra arealer, der har status af permanent græs jf. Landbrugsstyrelsens Faktaark om permanent græs.

Landbrugsstyrelsens Faktaark om permanent græs

Fra indberetningsperioden 2023/24 og de næste to indberetningsperioder skærpes energiafgrødegrænsen yderligere, og der indføres et bundfradrag, hvor den eksisterende grænse på 12% gælder. Derudover må majs ikke anvendes til biogasproduktion fra perioden 2025/26. Se nedenstående tabel for satserne.

De politiske aftaler

Aftale om nye krav for anvendelse af energiafgrøder til produktion af biogas af 30. juni 2021

Aftale om midlertidig fastholdelse af energiafgrødegrænsen 

Biogas, der anvendes direkte til transport, kan kun få støtte til dette formål, hvis der ikke er anvendt fødevarer i produktionen. Du må således ikke anvende majs, korn, roer og jordskokker i produktionen, hvis din biogas skal være berettiget til transport-støtten. 

Reglerne fremgår af Bekendtgørelse om bæredygtig produktion af biogas, der indeholder listen over regulerede energiafgrøder og mængdebegrænsningen. Bekendtgørelserne om pristillæg indeholder betingelsen om at produktionen skal være bæredygtig for at være tilskudsberettiget og et krav om årlig indberetning af biomasser.

Bekendtgørelse om bæredygtig produktion af biogas (samt ændring til bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet biogas (samt ændring til bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om pristillæg til el produceret på VE (samt følgende ændringer til bekendtgørelsen: ændring d. 28 nov. 2016 og ændring d. 30. maj 2016)

Begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder til produktion af biogas

Evaluering af energiafgrødereguleringen

I forbindelse med skærpelse af energiafgrødegrænsen fik Energistyrelsen i 2020evalueret reglerne for energiafgrøder anvendt til biogas. Evalueringen bestod af to dele, i form af to rapporter udarbejdet af henholdsvis Aarhus Universitet (AU) og Syddansk Universitet (SDU). Evalueringen viste bl.a., at anvendelsen af energiafgrøder i gennemsnit lå væsentligt under grænsen på 12%, og at energiafgrøder kan erstattes med restbiomasse og halm, som kan forbedre biogassens bæredygtighed og klimapåvirkning.

Den første del er foretaget af AU, som har evalueret det eksisterende biomasseindberetningssystem. 

Anvendelse af biomasse i biogasanlæg – med fokus på energiafgrøder

Den anden del er foretaget af SDU, som har evalueret den nuværende anvendelse af energiafgrøder, med særligt fokus på muligheder for at erstatte energiafgrøder med alternative biomasser. 

Energiafgrødeanalysen fra Syddansk Universitet