Forbedringsrapporter

På denne side findes information om forbedringsrapporter og eksempler på forskellige omstændigheder, hvor der skal udarbejdes og indsendes forbedringsrapporter.

Der er krav til at driftsledere indfører forbedringer i overvågningsmetoden af et stationært anlæg iht. overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner.

Se MR-forordningen

Driftsleder skal følge op på bemærkninger, som er anført i verifikationsrapporten, iht. artikel 9 og artikel 69, stk.4.
Driftsleder skal desuden løbende holde øje med, om overvågningsmetoden kan forbedres iht. artikel 14, stk. 1 og artikel 69.

Vejen til krav om indsendelse af forbedringsrapporter er illustreret i figur 1, som tager udgangspunkt i anlæggets godkendte overvågningsplan. Udarbejdelse af en forbedringsrapport 69,4 (sti 1 i figur 1) afhænger af bemærkningerne fra verifikator i den årlige verifikationsrapport som inkluderer en gennemgang af den godkendte CO₂-udledningsrapport og tilhørende overvågningsplan. Konklusionerne baseret på bemærkningerne fra verifikationen kan give anledning til en opdatering af overvågningsplanen.

Driftsleder holder desuden løbende kontrol med at elementer i overvågningsplanen kan forbedres, som for eksempel overholdelse af grænserne for anvendte metodetrin angivet i overvågningsplanen (sti 2 i figur 1). Driftslederen skal periodevis begrunde, hvorfor det ikke er teknisk muligt eller ville medføre urimelige omkostninger at anvende de påkrævede metodetrin ved udarbejdelse af en forbedringsrapport iht. artikel 69, stk. 1.

Driftsleder skal reagere på informationen om mulige forbedringer ved at:
Indsende en forbedringsrapport til godkendelse hos Energistyrelsen
Opdatere overvågningsplanen hvis nødvendigt
Opdatere interne procedurer, dokumenter mv.
Implementere forbedringerne iht. tidsplanen foreslået i den godkendte forbedringsrapport, hvis denne tidsplan er udarbejdet og relevant

Forbedringsrapport 69, stk.4

Den ene rapport udarbejdes som svar på verifikators bemærkninger om afvigelser og anbefalede forbedringer i henhold til artikel 69, stk. 4. Tidsfristen for indsendelse af denne rapport er 30. juni som kan forlænges af Energistyrelsen. Dog kan indsendelse af forbedringsrapporten udarbejdet på baggrund af verifikators bemærkninger og iht. artikel 69, stk. 4 udelades, hvis en opdatering af overvågningsplanen indsendes før tidsfristen for indsendelse af forbedringsrapporten.

Forbedringsrapporten iht. artikel 69, stk. 4 skal udarbejdes, hvis verifikator rapporterer følgende bemærkninger eller ”udeståender” i verifikationsrapportens bilag 1:

Afvigelse (non-conformity): En afvigelse i forhold til overvågningsplan eller udledningstilladelse. En afvigelse kan eventuelt forårsage en ”ukorrekt angivelse”, hvis afvigelsen har medført forkerte tal for udledningen.
Anbefalede løbende forbedringsforslag (recommendation for improvement). Forslagene er generelt rettet mod forbedringer af driftsleders overvågning og rapportering af udledningen.

Der findes uddybning af de to kategorier af ”udeståender”, der kan optræde i verifikationsrapporten i følgende vejledning, dog kun på engelsk: Classification and reporting of outstanding issues in the verification report.

Forbedringsrapporten iht. artikel 69, stk. 4 dokumenterer anlægstiltag iht. verifikators kommentarer og skal indsendes til godkendelse til Energistyrelsen ved at anvende Energistyrelsens elektroniske onlinesystem EDO.

Særligt for stationære anlæg med lave emissioner

Stationære anlæg med lave emissioner (mindre end 25.000 ton CO₂ pr. år) er fritaget for kravet om at indsende forbedringsrapport iht. artikel 69, stk. 4, hvis der er anbefalinger til løbende forbedringer i verifikationsrapporten. Anlægget er dog fortsat forpligtet til at følge anbefalingerne i verifikationsrapporten. Hvis der er bemærkninger om afvigelser, skal der altid indsendes forbedringsrapport.

Fritagelsen fra at indsende forbedringsrapporten fremgår af artikel 47, stk. 3, om anlæg med små emissionsmængder i MR-forordningen.

Forbedringsrapport 69, stk.1

Den anden forbedringsrapport udarbejdes på driftslederens eget initiativ i henhold til artikel 69, stk. 1, og indsendelsen af denne rapport skal foregå:

Hvert år for kategori C-anlæg
Hvert andet år for kategori B-anlæg og
Hvert fjerde år for kategori A-anlæg

Tidsfristen for indsendelse af denne rapport er 30. juni.

Intervallet for indsendelse af ovennævnte rapport kan ændres af Energistyrelsen, hvis driftsleder kan demonstrere, at forbedringerne vil forårsage urimelige omkostninger eller løsninger til forbedringerne ikke er teknisk mulige. Tidsperioden kan dog ikke overskride 3, 4 og 5 år for henholdsvis kategori C-, B-, og A-anlæg.

Forbedringsrapporten iht. artikel 69, stk. 1 skal specielt indeholde følgende information:

Forbedringer til at opnå højere metodetrin, hvis de påkrævede metodetrin endnu ikke er i anvendelse.
Forbedringsrapporten skal dokumentere urimelige omkostninger eller ikke-mulige tekniske løsninger.
Forbedringsrapporten skal for hver mulig forbedring enten give en beskrivelse af forbedringen og den tilhørende tidsplan, eller, hvis muligt, fremlægge beviser på ikke-mulige tekniske løsninger eller urimelige omkostninger.

Forbedringsrapporten iht. artikel 69, stk. 1 følger artikel 9 om løbende forbedringer, 14, stk. 1 om ændringer af overvågningsplanen og 69, stk. 1 om rapportering om forbedringer af overvågningsmetoden i MR-forordningen.

Rapporten færdiggøres ved at udfylde formularen EU-Kommissionens Excel-ark (i uofficiel oversættelse til dansk) og indsende dette dokument til Energistyrelsen som vedhæft til en mail stilet til CO₂-KvoteService ( co2-kvoteservice@ens.dk). Det er naturligvis også velkommen at anvende det originale Excel-ark på engelsk.
Der eksisterer en manual på engelsk her: Manual til forbedringsrapportsskabelon, som kan assistere med at udfylde forbedringsrapporterne, og et eksempel på en udfyldt forbedringsrapport her (engelsk): Eksempel på forbedringsrapport.

Særligt for stationære anlæg, der har fået tilladelse til at anvende lavere metodetrin

En række stationære anlæg har fået godkendt lavere metodetrin end ellers påkrævet. Godkendelsen hviler på en vurdering af, at det ikke er teknisk muligt eller vil medføre urimelige omkostninger at forbedre overvågningsmetoden til at opfylde kriterierne for de oprindelige metodetrin.

Driftslederen postulerer, at det ikke er teknisk muligt at indføre en overvågningsmetode, som opfylder de påkrævede metodetrin. Begrundelsen vurderes af den kompetente myndighed under antagelse af, at driftslederen har de nødvendige tekniske ressourcer og den nødvendige tid til at etablere en teknisk løsning. Disse ressourcer omfatter tilgængeligheden af de nødvendige teknikker og teknologier.

Ligeledes kan indførelsen af overvågningsmetoder for at opfylde de påkrævede metodetrin medføre urimelige omkostninger. Begrundelsen for urimelige omkostninger fremkommer ved en cost-benefit analyse, hvor omkostninger anses for urimelige når de overskrider fordelene. Kun yderligere omkostninger ved en ny overvågningsmetode sammenlignet med en alternative metode skal tages i betragtning, dvs. kun yderligere omkostninger, der kan tilskrives forbedringerne. Omkostninger ved udstyr skal ligeledes inkluderes, hvor der tages højde for en afskrivningsperiode af udstyret svarende til den økonomiske levetid. Derfor er det den årlige omkostning gennem levetiden af udstyret i stedet for den totale omkostning af udstyret, som skal tages i betragtning.

Fordelen ved forbedringen af overvågningsmetoden afledt af en cost-benefit analyse tilskrives et økonomisk mål, som afhænger af den gennemsnitlige CO₂-udledning over de seneste 3 år, differencen i usikkerheden opnået ved indførelsen af den forbedret overvågningsmetode (aktivitetsdata), standardværdi af forbedringsfaktor på 1% (forbedringer ikke relateret til aktivitetsdata) og en fast kvotepris på 20 Euro/t CO₂.

Der eksisterer et værktøj til beregning af om indførelsen af en forbedret overvågningsmetode indebærer urimelige omkostninger baseret på Excel-ark.

Hent værktøjet: Urimelige omkostninger (engelsk version).

Hvis anlægget har fået en sådan godkendelse, skal der indsendes redegørelser for ikke at overholde de påkrævede metodetrin indeholdt i forbedringsrapporten 69, stk.1. Intervallerne for indsendelse af forbedringsrapporter ved lavere metodetrin fremgår af artikel 69, stk. 1, om rapportering om forbedringer af overvågningsmetoden i MR-forordningen.

Indberetning af argumenter for ikke teknisk mulige løsninger eller urimelige omkostninger opnås ved udfyldelse af EU-Kommissionens Excel-ark (i uofficiel oversættelse til dansk) sektion 6, pkt. 2, som henviser til yderligere relevante sektioner i arket afhængigt af typen af forbedringsrapporteringen. Det er naturligvis også velkommen at anvende Det originale Excel-ark på engelsk.

Viser det sig, at det er blevet teknisk muligt, eller ikke længere vil medføre urimelige omkostninger, skal driftslederen indsende en revideret overvågningsplan uanset ovenstående tidsfrister.

Særligt for stationære anlæg, hvor der anvendes analyse

For nogle stationære anlæg som afbrænder for eksempel fuelgas (flare- eller pilotgas) er der krav til at foretage analyse af gassen iht. Art. 32-35 for at bestemme beregningsfaktorerne. Artikel 35, stk. 1 refererer til bilag VII i MR-forordningen, hvor mindstehyppigheden for analysen angives til at være dagligt. Denne analysehyppighed kan afviges med Energistyrelsens tilladelse, hvis driftslederen kan dokumentere et af følgende (Art. 35, stk. 2):

ingen afvigelser i analyseværdierne før den indeværende rapporteringsperiode for det respektive brændsel eller materiale, der overstiger 1/3 af den usikkerhedsværdi i procent, som driftslederen skal overholde med hensyn til bestemmelsen af aktivitetsdata
den påkrævede analysehyppighed medfører urimelige omkostninger

Denne dokumentation skal fremgå ved indsendelse af denne afvigelse ifm. en forbedringsrapport 69,1 som anført i de foregående to afsnit. Der eksisterer metoder til at ændre resultatet om urimelig omkostninger iht. Art. 32-35 i MR-forordningen

reducere analysehyppigheden, eller
anvendelsen af et ikke-akkrediteret analyselaboratorie.

Ændringen af analysehyppigheden kan ikke kompromittere overholdelse af den påkrævede usikkerhed bestemt af det valgte metodetrin for den aktuelle parameter. Værktøjet Analysehyppighed kan hjælpe driftsleder til at bestemme den mindste analysehyppighed for en given parameter baseret på historiske data for at opfylde den påkrævede usikkerhed.

Nedenstående figur 2 er et værktøj til at hjælpe med at vælge, hvilken løsning, der er den mest hensigtsmæssige for det aktuelle anlæg og indsendes som løsning i forbedringsrapporten 69,1. Beskrivelsen af ”1/3-rule” i figur 2 kan findes i vejledningsdokumentet Sampling and analysis og ”Annex VII” henviser til bilag VII i MR-forordningen.

Analysehyppigheden anvendt i figur 2 er antal analyser per år.