Med en intern elektricitetsforbindelse kan én elkunde tilslutte sit produktionsanlæg til egen forbrugsinstallation uden om det kollektive net. Endvidere er der mulighed for fordeling af elektricitet fra forbrugsinstallationen til elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet (for eksempel andre bygninger placeret på forbrugsstedet). 

Begrebet ”forbrugssted” er defineret i lov om elforsyning som ”punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.” Dette betyder, at et forbrugssted kan strække sig over flere matrikler.

En fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer og aftager elektricitet på dette.

Et aftagenummer er et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet. En elkunde, som råder over et aftagenummer, har således indgået et aftaleforhold med den relevante kollektive elforsyningsvirksomhed samt elhandelsvirksomhed.

En elkunde er defineret som: ’’En fysisk eller juridisk person, de råder over et aftagenummer og aftager elektricitet på dette.’’ 

En elforbruger skal i denne sammenhæng forstås som en forbruger af el, der ikke nødvendigvis selv råder over et aftagernummer og en aftale med en netvirksomhed, men som derimod i nogle tilfælde betaler for el til den elkunde, der har en sådan aftale (for eksempel en udlejer i en bygning).

Elforbrugere i en bygning vil som udgangspunkt være individuelt tilsluttet som elkunde med en af netvirksomheden opsat hovedmåler med eget aftagenummer. Der er mulighed for, at en intern elektricitetsforbindelse kan anvendes til at fordele egenproduceret elektricitet inden for én bygning til elforbrugerne bag bygningens forbrugsinstallation (også populært kaldet kollektiv måling).

For eksempel kan en udlejer, der er tilsluttet som elkunde med en af netvirksomheden opsat hovedmåler med eget aftagenummer, og som har etableret elproduktion i bygningen, stille sin produktion til rådighed for de lejere i en bygning, der er omfattet af kollektiv måling. Dette er muligt, når produktionsanlægget er tilsluttet i udlejers forbrugsinstallation.

Det er kommunen, der er planmyndighed og administrerer reglerne om den fysiske placering og planlægning af solcelleanlæg. For nærmere oplysning om, hvad man skal være opmærksom på i forhold til et konkrete projekt, skal man kontakte sin kommune. 

Der er ikke lovgivning, der forhindrer etablering af solcelleanlæg på udlejningsejendomme. Der findes dog lovgivning, der fastsætter de betingelser, under hvilke der kan etableres solceller.

Nettilslutning er relevant at undersøge, når der opsættes et VE-anlæg. Nettilslutning er en proces mellem opstiller og den lokale netvirksomhed. Mulighederne for nettilslutning afhænger bl.a. af det lokale net, og hvorvidt netvirksomheden har mulighed for yderligere tilslutning og dermed for udbygning af det eksisterende net. 

Et eventuelt salg af overskudsproduktionen fra anlægget vil være underlagt visse begrænsninger. Det vil bl.a. være nødvendigt at indgå en aftale med en produktionselleverandør, som kan aftage overskudsproduktionen fra anlægget.

Hvorvidt der er brugsmæssig sammenhæng ml. bygninger, der er placeret på samme forbrugssted, beror på en konkret vurdering. Energistyrelsens bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser stiller ikke krav om, at bygningerne skal være direkte fysisk sammenhængende (sammenbyggede). Dog kan følgende kriterier indgå i denne vurdering:

• Når der er én elkunde (for eksempel en skole) og bygningerne har en sådan sammenhæng, at der er tale om ét forbrugssted, på trods af at bygningerne ligger på forskellige matrikler. Der er således ikke krav om, at bygningerne skal være sammenbyggede.
• Hvorvidt der er en tæt geografisk og sammenhæng mellem forbrugsstedet/forbrugsstederne og produktionsstedet.
• Hvorvidt forbindelsen krydser flere matrikler uden indbyrdes sammenhæng eller en offentlig vej.
• Hvorvidt der er behov for kabelføring over betydelig afstand, og over et areal, der ikke har nogen forbrugsmæssig sammenhæng med elkunden.

En elkunde har mulighed for at fordele den egenproducerede elektricitet til en eller flere fysisk ikke-sammenhængende bygninger indenfor elkundens forbrugssted uden brug af det kollektive elforsyningsnet. Det forudsætter dog, at bygningerne har en brugsmæssig sammenhæng (for eksempel at bygningerne har en sådan sammenhæng, at der er tale om ét forbrugssted på trods af, at bygningerne ligger på forskellige matrikler). 

Fordeling af egenproduceret elektricitet til andre end den elproducerende elkunde vil falde uden for reglerne om interne elektricitetsforbindelser, idet denne form for fordeling af elektricitet vil få karakter af distribution af elektricitet. Distribution af elektricitet er en aktivitet, der kun kan udøves af en netvirksomhed pba. en offentlig udstedt bevilling. Dette forhold betyder, at det skal være den førnævnte elkunde, der ejer ladestander(ne). 

Ejeren af en eller flere offentligt tilgængelige ladestandere har mulighed for at tilknytte en operatør til ladestander(ne), der er ansvarlig for drift og betaling på ejerens vegne. I sådanne tilfælde er det Energistyrelsens vurdering, at der fortsat foreligger fuld og reel identitet mellem ejeren og forbrugsanlægget. Det er i den sammenhæng ejeren af produktionsanlægget (for eksempel solceller) og forbrugsanlægget (for eksempel ladestander), der forsynes via den interne elektricitetsforbindelse. Det skyldes, at operatøren udelukkende udøver en service og ikke fungerer som ejer med instruksret ift. ladestanderen.