Netudviklingsplaner

Hovedformålet med netudviklingsplaner er at skabe gennemsigtighed for markedsaktører, systembrugere og systemoperatører om fremtidig udvikling og behov i eldistributionsnettet, herunder navnlig behovet for fleksibilitet, der kan understøtte omkostningseffektiv drift og udvikling af elnettet. Det gælder alle aktører i samfundet, der har interesse i at benytte eller understøtte distributionsnettet og dets udvikling, herunder fjernvarmeselskaber, kommuner, VE-producenter, små og store elforbrugere, aggregatorer, ladeoperatører mfl. Planerne skal således understøtte, at aktører kan agere ud fra netvirksomhedens planlægning og behov, herunder eksempelvis understøtte samspil og koordinering med kommuners varme- og energiplanlægning.

De første netudviklingsplaner blev offentliggjort i 2023. ”Netudviklingsplan 2025” offentliggøres på Forsyningstilsynets hjemmeside primo 2025, og udkast til plan sendes i høring 4. april 2024. Høring afsluttes 1 maj 2024. Alle bemærkninger, spørgsmål, o.l. (dvs. høringssvar) skal sendes til netvirksomheden.

Høringsversioner af netudviklingsplaner 2025 og beskrivelse af proces

Seneste endelige netudviklingsplaner 2023 

 Mere om netudviklingsplaner 2023 og proces for udarbejdelse af netudviklingsplanerne

Af hensyn til sammenlignelighed mellem netudviklingsplaner skal netvirksomhederne anvende nedenstående format og indtastningsdokument, der understøttes af tilhørende vejledning.

Netudviklingsplan 2025 - Format

Netudviklingsplan 2025 - indtastningsdokument

Vejledning netudviklingsplan 2025

Lovgivning

Netvirksomheden er i henhold til lov om elforsyning LBK nr 1248 af 24/10/2023 (elforsyningsloven) § 22, stk. 1, nr. 7, forpligtet til at basere udviklingen af nettet i netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudviklingsplan, som netvirksomheden skal offentliggøre hvert andet år. Reglerne i elforsyningsloven om udarbejdelse af netudviklingsplaner hvert andet år er gennemførelse af EU-regler i elmarkedsdirektivet.

De nærmere regler om netudviklingsplanens indhold og processuelle forhold er fastlagt i kapitel 4 i netvirksomhedsbekendtgørelsen (BEK nr 1655 af 04/12/2023). Heraf fremgår det, at netudviklingsplanen skal baseres på det til enhver tid offentliggjorte format på Energistyrelsens hjemmeside. Formatet har til formål at sikre, at netvirksomhedernes netudviklingsplaner indeholder relevante oplysninger samt er let sammenlignelige for henholdsvis markedsaktørerne og myndighederne.

Kontakt

Claus Christian Andersen-Ranberg
Fuldmægtig (+45) 3395 1259
Harald Sigurd Knipschildt-Okkels
Fuldmægtig (+45) 3392 7462