Grundlag for indsats

I Danmark har vi en række brede politiske aftaler, der sætter fokus på en omkostningseffektiv og markedsorienteret energispareindsats. De har sammen med en målrettet indsats fra erhvervslivet, offentlige institutioner og private forbrugere resulteret i store besparelser på området.

Energieffektiviseringsindsatsen har gennem tiden været drevet af forskellige hensyn. Den politiske argumentation har baseret sig på større olieuafhængighed i 70’erne, og økonomiske hensyn i forbindelse med de kraftige olieprisstigninger i 1980’erne. Klimahensynet og de umiddelbare økonomiske fordele har været voksende fra 1990’erne og frem.

Energieffektiviseringsindsatsen spiller også fremover en væsentlig rolle i det samlede energisystem. Energieffektivisering medvirker blandt andet til begrænsning af systembelastningen forbundet med den stigende mængde vedvarende energi og omskiftelig energiproduktion fra for eksempel vindmøller. På den måde kan energieffektivisering mindske behovet for investeringer i infrastruktur og reducere pladsbehovet til nye vindmøller og solceller.

Ved at sænke energiforbruget:

• Mindsker vi belastningen af klima og miljø
• Reducerer vi omkostningerne til den grønne omstilling
• Bliver vi mindre sårbare over for udsving i energipriserne
• Øger vi vores forsyningssikkerhed

Politisk grundlag

Energiaftalen fra 2018 sætter den overordnede ramme for energipolitikken, som skal lede frem til et lavemissionssamfund i 2050. Aftalen sætter også rammen for energieffektiviseringsindsatsen, som derudover skal også bidrage til at realisere regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030.

Energistyrelsen implementer også en række EU-direktiver og forordninger, som har til formål et sænke energiforbruget. Det gælder Energieffektiviseringsdirektivet, Bygningsdirektivet og Ecodesigndirektivet og Energimærkeforordningen, som sikrer, at alle energirelaterede produkter bliver mærket med oplysninger om deres energiforbrug.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet

Energibesparelser i bygninger

Ca. 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til lys, opvarmning og ventilation i bygninger. Der er fortsat et stort potentiale for at sænke energiforbruget i bygninger.

For at spare på energien i bygninger har vi i Danmark en række regler der vedrører energiforbruget i bygninger. Det gælder dels energikrav til nybyggerier. Dels er der tale om krav til energiforbrugende apparater. Og der pågår en omfattende informationsindsats, der skal hjælpe boligejere m.v. at identificere og gennemføre energibesparelser. Der er ligeledes krav om energibesparelser i statens bygninger, og bestemmelser der sikrer energimærkning af bygninger med henblik på at prissætte bygningernes energimæssige stand på markedet.

Læs mere om energimærkning af bygninger

Læs mere om byggeri og renovering

Energisparerådet

Rådet blev nedsat af klima- og energiminister Lykke Friis i efteråret 2010. Energistyrelsen er sekretariat for Energisparerådet, som skal rådgive ministeren og ministeriet i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af en samlet energispareindsats. Rådet skal bl.a. medvirke til en optimal koordinering af energispareindsatsen og kan på eget initiativ komme med forslag til nye energispareinitiativer til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Behandling af persondata

Læs om Energistyrelsens behandling af personoplysninger i relation til Energisparerådet