Grundlag for indsats
I Danmark har vi en række brede politiske aftaler, der sætter fokus på en omkostningseffektiv og markedsorienteret energispareindsats. De har sammen med en målrettet indsats fra erhvervslivet, offentlige institutioner og private forbrugere resulteret i store besparelser på området.
Energieffektiviseringsindsatsen har gennem tiden været drevet af forskellige hensyn. Den politiske argumentation har baseret sig på større olieuafhængighed i 70’erne, og økonomiske hensyn i forbindelse med de kraftige olieprisstigninger i 1980’erne. Klimahensynet og de umiddelbare økonomiske fordele har været voksende fra 1990’erne og frem.
Energieffektiviseringsindsatsen spiller også fremover en væsentlig rolle i det samlede energisystem. Energieffektivisering medvirker blandt andet til begrænsning af systembelastningen forbundet med den stigende mængde vedvarende energi og omskiftelig energiproduktion fra for eksempel vindmøller. På den måde kan energieffektivisering mindske behovet for investeringer i infrastruktur og reducere pladsbehovet til nye vindmøller og solceller.
Ved at sænke energiforbruget:
- Mindsker vi belastningen af klima og miljø
- Reducerer vi omkostningerne til den grønne omstilling
- Bliver vi mindre sårbare over for udsving i energipriserne
- Øger vi vores forsyningssikkerhed
Politisk grundlag
Energiaftalen fra 2018 sætter den overordnede ramme for energipolitikken, som skal lede frem til et lavemissionssamfund i 2050. Aftalen sætter også rammen for energieffektiviseringsindsatsen, som derudover skal også bidrage til at realisere regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030.
Energistyrelsen implementer også en række EU-direktiver og forordninger, som har til formål et sænke energiforbruget. Det gælder Energieffektiviseringsdirektivet, Bygningsdirektivet og Ecodesigndirektivet og Energimærkeforordningen, som sikrer, at alle energirelaterede produkter bliver mærket med oplysninger om deres energiforbrug.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
Energibesparelser i bygninger
Ca. 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til lys, opvarmning og ventilation i bygninger. Der er fortsat et stort potentiale for at sænke energiforbruget i bygninger.
For at spare på energien i bygninger har vi i Danmark en række regler der vedrører energiforbruget i bygninger. Det gælder dels energikrav til nybyggerier. Dels er der tale om krav til energiforbrugende apparater. Og der pågår en omfattende informationsindsats, der skal hjælpe boligejere m.v. at identificere og gennemføre energibesparelser. Der er ligeledes krav om energibesparelser i statens bygninger, og bestemmelser der sikrer energimærkning af bygninger med henblik på at prissætte bygningernes energimæssige stand på markedet.
Læs mere om energimærkning af bygninger
Læs mere om byggeri og renovering
Energisparerådet
Rådet blev nedsat af klima- og energiminister Lykke Friis i efteråret 2010. Energistyrelsen er sekretariat for Energisparerådet, som skal rådgive ministeren og ministeriet i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af en samlet energispareindsats. Rådet skal bl.a. medvirke til en optimal koordinering af energispareindsatsen og kan på eget initiativ komme med forslag til nye energispareinitiativer til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Behandling af persondata
Læs om Energistyrelsens behandling af personoplysninger i relation til Energisparerådet
Energisparerådet afholder 2-4 møder om året. Herunder finder du referater fra de seneste møder i rådet.
Ministeren skal i henhold til loven udarbejde en forretningsorden for Energisparerådet.
Referater fra møder
- Referat af møde 8. oktober 2020
- Referat af møde 22. juni 2020
- Referat af møde 24. februar 2020
- Referat af møde 4. december 2019
- Referat fra møde 19. september 2019
- Referat fra møde 16. august 2019
- Referat fra møde 21. februar 2019
- Referat fra møde 26. september 2018
- Referat af møde 1. maj 2018
- Referat af møde 27. februar 2018
- Referat af møde 13. december 2017
- Referat fra møde 7. september 2017
- Referat fra møde 7. juni 2017
- Referat fra møde 10. november 2016
- Referat fra møde 7. juni 2016
- Referat fra møde 4. april 2016
- Referat fra møde 6. januar 2016
Energisparerådets årshjul
Download Energisparerådets årshjul 2020
Download Energisparerådets årshjul 2019
Rådets seneste anbefalinger
Rådet udarbejder løbende anbefalinger til Energistyrelsen og ministeren. Den seneste anbefaling kan findes nedenfor:
Læs Anbefalinger fra Energisparerådet til den langsigtede bygningsrenoveringsstrategi 2019
Læs Energisparerådets anbefalinger til udmøntning af erhvervspulje
Læs Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af EED
Læs Energisparerådets anbefalinger vedr. indsatsen i bygninger
Læs Energisparerådets anbefalinger vedr. dansk implementering af Bygningsdirektivet
Læs Energisparerådets anbefalinger vedr. digitalisering og energieffektivitet
Læs Energisparerådets høringssvar til Bygningsdirektivet EPBD
Læs Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet
Forretningsorden
Læs forretningsordenen for Energisparerådet
Rådets medlemmer
Energisparerådet består af en formand og 15-20 medlemmer. Formanden for Energisparerådet udpeges direkte af energi-, forsynings- og klimaministeren.
Interesseorganisationer og øvrige aktører med betydning for energispareområdet har mulighed for at indstille medlemmer til rådet. Op til 5 medlemmer er sagkyndige med viden om energibesparelser, markedsintroduktion mv.
Indstilling af medlemmer
Følgende organisationer og aktører har mulighed for at indstille medlemmer til Energisparerådet:
- Dansk Byggeri
- Dansk Energi
- Dansk Erhverv
- Dansk Fjernvarme
- De Frie Energiselskaber
- Rådet for Grøn Omstilling
- Dansk Industri
- Energiforum Danmark
- Drivkraft Danmark
- Energitjenesten
- Forbrugerrådet Tænk
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- SMVdanmark
- Kommunernes Landsforening
- Landbrug & Fødevarer
- Naturgasselskaberne
- TEKNIQ
- Synergi
- Concito
Danske Universiteter har derudover mulighed for at indstille sagkyndige til to pladser i Energisparerådet.