Grundlag for indsats

Grundlag for indsats

I Danmark har vi en række brede politiske aftaler, der sætter fokus på en omkostningseffektiv og markedsorienteret energispareindsats. De har sammen med en målrettet indsats fra erhvervslivet, offentlige institutioner og private forbrugere resulteret i store besparelser på området.

Energieffektiviseringsindsatsen har gennem tiden været drevet af forskellige hensyn. Den politiske argumentation har baseret sig på større olieuafhængighed i 70’erne, og økonomiske hensyn i forbindelse med de kraftige olieprisstigninger i 1980’erne. Klimahensynet og de umiddelbare økonomiske fordele har været voksende fra 1990’erne og frem.

Energieffektiviseringsindsatsen spiller også fremover en væsentlig rolle i det samlede energisystem. Energieffektivisering medvirker blandt andet til begrænsning af systembelastningen forbundet med den stigende mængde vedvarende energi og omskiftelig energiproduktion fra for eksempel vindmøller. På den måde kan energieffektivisering mindske behovet for investeringer i infrastruktur og reducere pladsbehovet til nye vindmøller og solceller.

Ved at sænke energiforbruget:

  • Mindsker vi belastningen af klima og miljø
  • Reducerer vi omkostningerne til den grønne omstilling
  • Bliver vi mindre sårbare over for udsving i energipriserne
  • Øger vi vores forsyningssikkerhed

Politisk grundlag

Energiaftalen fra 2018 sætter den overordnede ramme for energipolitikken, som skal lede frem til et lavemissionssamfund i 2050. Aftalen sætter også rammen for energieffektiviseringsindsatsen, som derudover skal også bidrage til at realisere regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030.

Energistyrelsen implementer også en række EU-direktiver og forordninger, som har til formål et sænke energiforbruget. Det gælder Energieffektiviseringsdirektivet, Bygningsdirektivet og Ecodesigndirektivet og Energimærkeforordningen, som sikrer, at alle energirelaterede produkter bliver mærket med oplysninger om deres energiforbrug.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet

Energibesparelser i bygninger

Ca. 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til lys, opvarmning og ventilation i bygninger. Der er fortsat et stort potentiale for at sænke energiforbruget i bygninger.

For at spare på energien i bygninger har vi i Danmark en række regler der vedrører energiforbruget i bygninger. Det gælder dels energikrav til nybyggerier. Dels er der tale om krav til energiforbrugende apparater. Og der pågår en omfattende informationsindsats, der skal hjælpe boligejere m.v. at identificere og gennemføre energibesparelser. Der er ligeledes krav om energibesparelser i statens bygninger, og bestemmelser der sikrer energimærkning af bygninger med henblik på at prissætte bygningernes energimæssige stand på markedet.

Læs mere om energimærkning af bygninger

Læs mere om byggeri og renovering

Energisparerådet

Rådet blev nedsat af klima- og energiminister Lykke Friis i efteråret 2010. Energistyrelsen er sekretariat for Energisparerådet, som skal rådgive ministeren og ministeriet i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af en samlet energispareindsats. Rådet skal bl.a. medvirke til en optimal koordinering af energispareindsatsen og kan på eget initiativ komme med forslag til nye energispareinitiativer til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Møder i Energisparerådet

Energisparerådet afholder 2-4 møder om året. Herunder finder du referater fra de seneste møder i rådet.

Ministeren skal i henhold til loven udarbejde en forretningsorden for Energisparerådet.

Referater fra møder

Kommende møde

4. december 2019

Energisparerådets årshjul

Download Energisparerådets årshjul 2019

Rådets seneste anbefalinger

Rådet udarbejder løbende anbefalinger til Energistyrelsen og ministeren. Den seneste anbefaling kan findes nedenfor:

Læs Anbefalinger fra Energisparerådet om indskrivning af hensyn vedrørende energieffektivitet i Klimaloven

Læs Anbefalinger fra Energisparerådet til den langsigtede bygningsrenoveringsstrategi 2019

Læs Energisparerådets anbefalinger til udmøntning af erhvervspulje

Læs Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af EED

Læs Energisparerådets anbefalinger vedr. indsatsen i bygninger

Læs Energisparerådets anbefalinger vedr. dansk implementering af Bygningsdirektivet

Læs Energisparerådets anbefalinger vedr. digitalisering og energieffektivitet

Læs Energisparerådets anbefalinger vedrørende energieffektivisering af fjernvarmen via skift til lavtemperaturfjernvarme og implementering af flere ikke-termiske varmeteknologier

Læs Energisparerådets høringssvar til Bygningsdirektivet EPBD

Læs Energisparerådets høringssvar til Energieffektiviseringsdirektivet 

Forretningsorden

Læs forretningsordenen for Energisparerådet

Rådets medlemmer

Energisparerådet består af en formand og 15-20 medlemmer. Formanden for Energisparerådet udpeges direkte af energi-, forsynings- og klimaministeren.

Interesseorganisationer og øvrige aktører med betydning for energispareområdet har mulighed for at indstille medlemmer til rådet. Op til 5 medlemmer er sagkyndige med viden om energibesparelser, markedsintroduktion mv.

Indstilling af medlemmer

Følgende organisationer og aktører har mulighed for at indstille medlemmer til Energisparerådet:

  • Dansk Byggeri
  • Dansk Energi
  • Dansk Erhverv
  • Dansk Fjernvarme
  • De Frie Energiselskaber
  • Det Økologiske Råd
  • Dansk Industri
  • Energiforum Danmark
  • Energi- og Olieforum
  • Energitjenesten
  • Forbrugerrådet
  • Foreningen af Rådgivende Ingeniører 
  • Håndværksrådet
  • Kommunernes Landsforening
  • Landbrug & Fødevarer
  • Naturgasselskaberne
  • TEKNIQ
  • Synergi
  • Concito

Danske Universiteter har derudover mulighed for at indstille sagkyndige til to pladser i Energisparerådet.

Sekretariatet for Energisparerådet