Energiforbrug til bygningsdrift (jf. bygningsreglementet) i bygninger udgør næsten 40 % af det samlede endelige energiforbrug i Danmark. Energien går til opvarmning, ventilation og belysning. Effektivisering af energiforbruget i bygninger spiller en afgørende rolle for, at vi kan nå det politiske mål om at være uafhængige af fossile brændsler i 2050.
Læs mere om, hvordan de 40 % er opgjort
Initiativer som understøtter energieffektivisering
Energistyrelsen har ansvaret for implementering af EU’s bygningsdirektiv samt en række nationale initiativer, som understøtter energieffektvisering i form af energirigtigt byggeri og renovering af den eksisterende bygningsmasse. Læs mere om initiativerne nedenfor:
EU’s bygningsdirektiv har til formål at øge energieffektiviteten i bygninger og bygningsinstallationer. Landene i EU har sat det fælles mål, at alle nyopførte bygninger i EU skal være næsten energineutrale i 2020. Det betyder, at de har et meget lavt energibehov, samt at den lille mængde energi, der kræves, i væsentlig grad dækkes af vedvarende energi produceret enten på stedet eller i nærheden.
I Danmark har EU’s bygningsdirektiv blandt andet medført:
- En revideret energimærkningsordning
- Regler for energimærkning af offentlige bygninger og af store bygninger
- Skærpede energikrav til nybyggeri og ved renovering
Danmark har implementeret EU’s bygningsdirektiv via to initiativer: Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og Bygningsreglementet.
Læs mere om EU’s bygningsdirektiv
Nyt omarbejdet bygningsdirektiv
Det omarbejdede bygningsdirektiv af 24. april 2024 skal implementeres i dansk lovgivning inden direktivets implementeringsfrist den 29. maj 2026.
Læs EU's omarbejdede bygningsdirektiv
Danmark arbejder fortsat på implementeringen af det omarbejdede direktiv. Siden vil derfor blive opdateret løbende.
Byggeloven
Byggeloven giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hjemmel til at udarbejde et bygningsreglement. Bygningsreglementet sikrer gennem detaljerede krav, at brand-, sikkerheds-, energi- og sundhedsmæssige forhold er i orden.
Læs mere om byggeloven på Retsinformation
Energikrav i bygningsreglementet
Staten stiller krav til bygningers energiforbrug. Kravene er beskrevet i bygningsreglementet og gælder primært nye bygninger, men også i forbindelse med tilbygning, ændret anvendelse, udskiftning og renovering af eksisterende bygninger. Reparation og vedligehold af en bygning er ikke omfattet af krav.
Læs mere om bygningsreglementets energikrav på sparenergi.dk
Det nyeste bygningsreglement
Det nyeste bygningsreglement er fra 2018 (BR18).
Det er muligt at opføre bygninger efter en frivillig lavenergiklasse, som tidligere var kendt som bygningsklasse 2020. Se yderligere oplysninger i næste afsnit.
Hvornår skal du efterisolere med BR18?
Hvis du ønsker at renovere og få et overblik over hvornår der skal efterisoleres efter reglerne i BR18, kan det anbefales at anvende hjemmesiden Videnscenter for Energibesparelser i Byggeri. Her kan du også beregne energibesparelsen og den økonomiske besparelse ved at efterisolere. Der findes ligeledes en lang række af energiløsninger, pakkeløsninger og guides om energirenovering af forskellige bygningsdele og installationer.
Analyser ifm. lavenergiklassen
Bygningsklasse 2020 er blevet ændret og kan nu anvendes som en frivillig lavenergiklasse ved godkendelse af nybyggeri.
Erfaringer med bygningsklasse 2020
Økonomiske analyser af energikrav til nybyggeriet 2015
Energistyrelsen og Vinduesindustrien har indført en energimærkningsordning for vinduer. Formålet med ordningen er at gøre det nemt for forbrugerne at finde de mest energirigtige vinduer og derigennem fremme salg og innovation af vinduer med gode energimæssige egenskaber. Energimærkningen viser på en skala fra A til F, hvor energirigtigt vinduet er.
Mærkning er baseret på standardvindue
Vinduets energimæssige egenskaber afhænger af mange forhold, herunder størrelsen, valg af rude (med f.eks. solafskærmende glas eller en lydrude) eller om vinduet har sprosser, der reducerer den solvarme, der kan nyttiggøres. For at sikre en fair sammenligning er mærkningen baseret på et standardvindue med en bestemt størrelse og udformning.
Krav om A- eller B-mærkede vinduer
Når man skal have nye vinduer, er der krav om, at man udskifter til B-mærkede vinduer (A-mærkede i bygningsklasse 2020). Huse, som ikke er omfattet af Bygningsreglementet, er dog undtaget.
På energivinduer.dk kan man læse mere om mærkningsordningen, finde aftalen mellem Vinduesindustrien og Energistyrelsen, og se den såkaldte ”positivliste” over godkendte vinduessystemer.
Læs mere om energimærkning af bygninger
Få hjælp til at vælge de rigtige vinduer og spare på energien
I Danmark er der krav om individuel måling af forbrug af el, gas, vand, varme og køling. Kravet skal være med til at motivere til et lavere ressourceforbrug. Kravene på området fremgår af målerbekendtgørelsen. Trafik- og Byggestyrelsen har ansvaret for målerbekendtgørelsen.
I 2014 blev målerbekendtgørelsen revideret for bl.a. at implementere artikel 9 i EU’s energieffektiviseringsdirektiv. Direktivet stiller ubetingede krav om individuel måling af el, gas, varmt vand, varme og køling i nye bolig- og erhvervsenheder, hvilket er afspejlet i målerbekendtgørelsen. Som noget nyt er der også stillet krav til individuelle varmtvandsmålere i bestående bebyggelse, såfremt det er teknisk muligt og omkostningseffektivt (rentabelt).
Direktivet stiller også krav om, at forbrugere skal modtage hyppige oplysninger om deres energiforbrug op til fire gange årligt. Hensigten er at synliggøre forbruget og motivere forbrugerne yderligere til at spare på energien.
Direktivet fastsætter som betingelse for at give hyppige oplysninger om forbrug, at det skal være økonomisk begrundet. Det vurderes økonomisk begrundet, hvis værdien af energibesparelserne hos forbrugerne overstiger energivirksomhedernes omkostninger ved at levere oplysningerne.
For at vurdere betingelsen grundigt har Energistyrelsen haft en konsulent til at undersøge de forventede energibesparelser samt omkostningerne ved at levere oplysningerne.
Læs rapporter
Private hjem har store potentialer for energirenovering. Mange boligejere mangler dog indsigt i mulighederne og har derfor svært ved at komme i gang med den nødvendige renovering. Derfor er det politisk besluttet at sætte en række initiativer i gang, som gør det nemt at få kvalificeret rådgivning om energirenovering og energibesparelser i private husstande.
Energistyrelsen driver bl.a. forbrugersitet SparEnergi.dk, hvor du kan læse om forskellige tiltag, hvor du både sparer på energien og samtidig sparer penge.
Telefon- og mailrådgivning
Som led i aftalen om udmøntningen af energireserven blev det i december 2015 besluttet at afsætte midler til gratis mail- og telefonrådgivning i perioden 2016-18. Rådgivningen omfatter både små energibesparende tiltag som valg af lyskilder og hårde hvidevarer samt introducerende rådgivning i forbindelse med større projekter, f.eks. renovering af boligens varmeforsyning, klimaskærm mm. I forbindelse med initiativet vil der også blive udviklet og afprøvet andre former for rådgivnings-aktiviteter.
Læs mere om rådgivningen og se kontaktinformation
Læs Effektevaluering af energirådgivning 2017
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB) blev etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008. Formålet med centeret er at sikre større udbredelse af viden om energirigtige løsninger blandt de professionelle aktører
Centeret yder rådgivning til håndværkere, entreprenører og rådgivere m.fl. Centerets øvrige arbejde omfatter blandt andet kursusaktiviteter, publikationer, netværksarbejde og ikke mindst værktøjer og indhold til videnscenterets hjemmeside.
Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger
BedreBolig-ordningen
BedreBolig er en rådgivningsordning, som har til formål at gøre det lettere for boligejere at komme i gang med at energirenovere boligen. Udviklingen af ordningen er sket i tæt samspil med brancheforeninger, finansielle institutioner, kommuner m.fl. Der har i den forbindelse været nedsat en række arbejdsgrupper. Ordningen er markedsbasseret.
Læs mere om BedreBolig-ordningen
Helhedsorienteret rådgivning
BedreBolig-rådgivning er helhedsorienteret rådgivning med fokus på energirigtige løsninger - basseret på et one-stop-shop koncept. For at tilbyde BedreBolig-rådgivning skal en rådgiver være ansat i en godkendt BedreBolig-virksomhed og opfylde en række krav til erhvervserfaring og uddannelse.
Sådan bliver du BedreBolig-rådgiver
Krav til uddannelse og erhvervserfaring for BedreBolig-rådgivere
Lovgivning
BedreBolig-ordningen er reguleret i ”Lov om fremme af energibesparelser i bygninger”. Bekendtgørelsen om BedreBolig-ordningen trådte i kraft d. 1. februar 2014. De seneste ændringer til bekendtgørelsen trådte i kraft d. 1. januar 2017.
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger
Bekendtgørelsen om BedreBolig-ordningen
Analyser
- Effektanalyse af opfølgende rådgivning
- Personaanalyse
- Personaanalyse (bilag)
- Sprogbrugsanalyse
- Analyse af den britiske Green Deal-ordning
- Betydning af energistandarder for boligpriser
- Sammenhæng mellem boligers energistandard og komfort
- Sammenhæng mellem energistandard og sundhed
- Energistandard og faktiske energibesparelser
- Nedrivning og nybyggeri som alternativ til omfattende energirenovering
- Notat om energiforbedringer i yderområder
- Evaluering af BedreBolig - Indikatorer på effekt, virkning og spredning
Byggebranchen spiller en afgørende rolle i opfyldelsen af målene om reduktion af energiforbruget. Derfor er det vigtigt, at de rette kompetencer inden for energieffektivitet og vedvarende energi er til stede blandt rådgivere og udførende i bygge- og anlægsbranchen.
Energistyrelsen er ansvarlig for etablering af en række ordninger og uddannelsesmuligheder, som øger kompetenceniveauet på området. Styrelsen har ligeledes en lang række informationsaktiviteter, som understøtter branchens behov for inspiration og viden om energirenovering.
Build Up Skills
Danmark deltager i Europa-Kommissionens projekt ’Build Up Skills’. Projektet har til formål at øge kompetenceniveauet i byggebranchen og fremme energieffektivitet og brug af vedvarende energi i bygninger. Danmark har udarbejdet en national køreplan for Build Up Skills-projektet.
Læs appendiks til køreplan med analyser, der indgår som baggrundsmateriale for køreplanen
Energikonsulent
Energikonsulenter udarbejder den lovpligtige energimærkning af bygninger. Det kræver en særlig efteruddannelse, en certificering samt at virksomheden er registreret hos Energistyrelsen. Uddannelsen tages i det almindelige uddannelsessystem og er brugerbetalt.
BedreBolig-rådgiver
En BedreBolig-rådgivere kan tilbyde private husejere hjælp til renoveringsprojekter.
Der er et krav, at man er ansat i en godkendt BedreBolig-virksomhed for at kunne tilbyde BedreBolig-rådgivning. Uddannelsen til BedreBolig-rådgiver tages i det almindelige uddannelsessystem. Uddannelsen er brugerbetalt og udbydes sammen med energikonsulentuddannelsen.
Krav til uddannelse og erhvervserfaring for BedreBolig-rådgivere
Energivejleder
Energivejlederen er en landsdækkende ordning etableret i 2009. Ordningen omfatter en efteruddannelse af installatører og håndværkere, der arbejder med bygningsrenovering. Uddannelsen er et tredages kursus. Kurserne udbydes af Teknologisk Institut og støttes af Energistyrelsen. Bag ordningen står Dansk Byggeri og TEKNIQ sammen med Teknologisk Institut, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger samt Energitjenesten.
Læs mere på Energivejlederen.dk
VE-godkendelsesordningen
VE er en forkortelse for vedvarende energianlæg, som f.eks. små biomassekedler og -ovne, solcelle- og solvarmeanlæg samt varmepumper. VE-ordningen omfatter virksomheder, der installerer og monterer små vedvarende energianlæg i private hjem. Ordningen er blevet indført for at fremme effektiviteten og sikre, at installationen af de små VE-anlæg bliver udført korrekt. Det er Energistyrelses anbefaling, at man benytter sig af en VE-godkendt virksomhed til installation af små vedvarende energianlæg.
Energistyrelsen godkender virksomheder som henholdsvis VE-installatørvirksomhed eller VE-montørvirksomhed. Virksomhederne kan godkendes indenfor én eller flere teknologier. For at blive godkendt VE-installatørvirksomhed skal virksomheden i forvejen være autoriseret el- eller vvs-installatørvirksomhed. VE-montørvirksomhed er betegnelsen for en ikke autoriseret el- eller vvs-installatørvirksomhed.
Ansøgning om godkendelse
VE-montørvirksomheder og VE-installatørvirksomheder godkendes til det samme arbejdsområde, og der stilles samme kvalifikationskrav til de to typer virksomheders medarbejdere.
Virksomheder, der er interesseret i at ansøge om godkendelse som enten VE-installatørvirksomhed eller VE-montørvirksomhed, skal opfylde de følgende to punkter før de kan ansøge om VE-godkendelse:
- Have mindst én VE-uddannet medarbejder
- Tilpasse og have godkendt sit kvalitetsstyringssystem af en kontrolinstans
Yderligere oplysninger og vejledninger til ansøgningsprocessen og krav kan findes på siden om VE-godkendelsesordningen
Energistyrelsen administrerer en pulje, der skal fremme udvikling og etablering af energieffektive og intelligente bygninger. Puljen er en del af en politisk aftale fra 2015 om udmøntning af energireserven. Formålet med puljen er at fremme energieffektivisering og udnyttelse af fleksibelt energiforbrug i bygninger. Den samlede ramme for initiativet er 11,2 mio. kr. pr. år i årene 2016, 2017 og 2018.
Der kan bl.a. ydes tilskud til udvikling og demonstration af nye teknologier, værktøjer, metoder mv. til fremme af energieffektivitet og fleksibelt forbrug i bygninger
Læs bekendtgørelsen om ordningen
Nyt tilskudsprogram
Energistyrelsen indkalder i perioden fra den 27. august til 15. november 2018 ansøgninger om tilskud til udvikling af databaserede metoder til bestemmelse af den energimæssige ydeevne og energibesparelsesmuligheder for bygninger.
Du kan læse mere om det nye tilskudsprogram på følgende link.
Energistyrelsen afholder i samarbejde med forskellige kommuner borgermøder om energieffektiviseringstiltag.
På baggrund af krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne har Danmark udarbejdet og notificeret en langsigtet renoveringsstrategi for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse til EU-Kommissionen den 10. marts 2020. Den 22. juni 2021 notificerede Danmark del 2 af den langsigtede renoveringsstrategi til EU-Kommissionen. Del 2 indeholder bl.a. vejledende delmål for effektivisering af bygningsmassen i 2030, 2040 og 2050 og en køreplan for opnåelsen af disse mål.
Læs bilag til strategien:
- Opstillingsskema for opfyldelse af art. 2a i EPBD
- Implementeringsoversigt over den langsigtede renoveringsstrategi fra 2014-2017
- Høringsnotat vedrørende langsigtet renoveringsstrategi
- Høringsnotat vedrørende langsigtet renoveringsstrategi del 2
Den langsigtede renoveringsstrategi består af følgende:
- Status for energieffektiviseringen af bygninger i Danmark.
- Beskrivelse af eksisterende og kendte kommende virkemidler i energirenoveringsindsatsen.
- Fremadrettet indsats.
Strategien indeholder ikke øvrige virkemidler og klimainitiativer, da disse vil indgå i arbejdet med udarbejdelsen af klimahandlingsplanen.
Til brug for udarbejdelsen af strategien blev der igangsat diverse analyse og studier. Disse er:
- Beboernes betydning for den realiserede varmebesparelse ved renovering af boliger, 2019, SBi.
Rapporten analyserer hvilken indflydelse beboernes adfærd har af betydning for den realiserede varmebesparelse ved renovering af boliger sammenlignet med de teoretiske beregning - Afledte effekter ved energirenovering - Et litteraturstudie omkring værdien af afledte effekter i forbindelse med energirenovering af eksisterende bygninger, 2019, EA Energianalyse.
Studiet har kortlagt og vurderet, hvad der findes af eksisterende rapporter og analyser omkring fordelene ved afledte effekter (bedre termisk indeklima, færre sygedage mindre lokal forurening mm) ved energirenovering. - Analyse af efterlevelse af bygningsreglementets energikrav ved renovering af eksisterende bygninger samt omfanget af renovering, 2021, Viegand og Maagøe samt Wilke.
- Energirenovering, 2019, SBi.
Rapporten er en vurdering af renoveringsdybden af den eksisterende bygningsmasse baseret på energimærkedatabasen. - Adfærdsindsigter inden for energimærkningsordningen, 2020, Inudgeyou
Rapporten undersøger hvilke initiativer, der kan iværksættes inden for energimærkningsordningen, for at få flere til at udføre energirenoveringer.
Derudover er der refereret til og anvendt data fra disse analyser og studier:
- Varmebesparelse i eksisterende bygninger – Potentiale og økonomi, 2017, SBi.
Rapporten analyserer varmebesparelsespotentialet ved energirenovering af eksisterende bygninger i Danmark. - Cost-optimal levels of minimum energy performance requirements in the Danish Building Regulations, 2018, SBi.*
Rapporten analyserer rentabiliteten ved energirenovering i Danmark jvf. BR18. - Energirenovering af etageboliger – Økonomi og medfølgende fordele ved Energirenovering af etageboliger. Økonomi og medfølgende fordele ved energirenovering af boligblokke til BR15-krav samt bygningsklasse 2020-niveau, 2017, SBi.
Rapporten undersøger energimæssige, økonomiske og medfølgende fordele ved energirenoveringer.
På baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) er det et krav, at Danmark udarbejder en national bygningsrenoveringsplan med henblik på at gøre bygningsmassen til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050. Danmark skal senest forelægge den Nationale bygningsrenoveringsplan for Europa-Kommissionen den 31. december 2026.
Danmark arbejder fortsat på implementeringen af det omarbejdede direktiv, herunder udarbejdelsen af den Nationale bygningsrenoveringsplan. Siden vil derfor blive opdateret løbende.
Til brug for at udarbejde den Nationale bygningsrenoveringsplan er der blandt andet anvendt data fra denne analyse:
- Omkostninger og energibesparelser ved energieffektivisering af bygninger frem mod 2050 - 2025, BUILD.
Rapporten har til formål at belyse potentialerne for og omkostningerne ved energieffektivisering af bygninger frem til 2050 ved renovering af klimaskærm mhp. at vurdere nødvendige scenarier for overholdelse af direktivet. Rapporten tager ikke højde for konvertering fra fossil opvarmning til mere energieffektiv opvarmning, da rapporten betragter bygningerne på individuelt niveau. Det er ikke muligt at kvantificere hvilke konkrete bygninger der vil konvertere frem mod 2050. Rapporten indgår i ENS’ generelle arbejde med implementeringen af det omarbejdede bygningsdirektiv.
Analysen fra Energistyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen indikerer, at energikravene ved renovering af eksisterende bygninger i bygningsreglementet bliver overholdt i ca. 75 pct. af alle renoveringsprojekter i énfamilieshuse. Analysen præsenterer desuden fire tiltag, der kan øge efterlevelsen af kravene. Analysen vil blive fulgt op af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i dialog med Indenrigs- og Boligministeriet.
EU’s initiativ om intelligent finansiering til intelligente bygninger (smart finance for smart buildings) har til formål at gøre energieffektivitetsinvesteringer i både erhvervs- og boligbygninger mere attraktive for private investorer gennem intelligent brug af EU-midler som garanti (Energieffektiviseringsdirektivet art. 20, stk. 3c, litra b).
ELENA er EU’s program til støtte af energieffektiviseringer, som bl.a. yder teknisk assistance for ejendomsadministratorer og boligejere ved energirenoveringer samt projekter omhandlende vedvarende energi til bygninger. ELENA understøtter typisk investeringsprogrammer over 225 mio. kr. med en implementeringsperiode over tre år.
Horizon 2020 er EU's støtteprogram for forskning og innovation. Der stilles krav om konsortium med mindst tre lande, før programmet kan søges. Størrelsen af støtten varierer afhængigt af projektets type og størrelse.
Du kan læse mere om EU-midlerne, samt hvordan de kan søges her:
Princippet om energieffektivitet først er en grundlæggende del af EU’s energipolitik. Det betyder, at aktører altid bør overveje energieffektivisering som en mulig løsning, før der foretages investeringer i ny energiproduktion, -infrastruktur eller andre typer projekter, der vil påvirke energiforbruget væsentligt. Energistyrelsen har i samarbejde med de øvrige nordiske lande udviklet en metode, der kan understøtte denne type beslutningsprocesser. Find vejledningen til CBA metode til vurdering af anvendelse EE1st her.