Byggeri og renovering

Energiforbrug i bygninger udgør næsten 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Energien går primært til opvarmning, ventilation og belysning. Effektivisering af energiforbruget i bygninger spiller en afgørende rolle for, at vi kan nå det politiske mål om at være uafhængige af fossile brændsler i 2050.

Energistyrelsen har ansvaret for implementering af EU’s bygningsdirektiv samt en række nationale initiativer, som understøtter energieffektvisering i form af energirigtigt byggeri og renovering af den eksisterende bygningsmasse.

EU’s bygningsdirektiv

EU’s bygningsdirektiv har til formål at øge energieffektiviteten i bygninger og bygningsinstallationer. Landene i EU har sat det fælles mål, at alle nyopførte bygninger i EU skal være næsten energineutrale i 2020. Det betyder, at de har et meget lavt energibehov, samt at den lille mængde energi, der kræves, i væsentlig grad dækkes af vedvarende energi produceret enten på stedet eller i nærheden.

I Danmark har EU’s bygningsdirektiv blandt andet medført:

  • En revideret energimærkningsordning 
  • Regler for energimærkning af offentlige bygninger og af store bygninger
  • Skærpede energikrav til nybyggeri og ved renovering

Danmark har implementeret EU’s bygningsdirektiv via to initiativer: Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og Bygningsreglementet.

Læs mere om EU’s bygningsdirektiv

Byggelov og bygningsreglement

Byggeloven

Grundlaget for det danske bygningsreglement er byggeloven, der stiller krav til dansk byggeri. Byggelovens krav er udspecificeret i bygningsreglementets krav. Kravene skal sikre, at et byggeri udføres, så brand-, sikkerheds-, energi- og sundhedsmæssige forhold er i orden.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ansvaret for både byggeloven og bygningsreglementet.

Læs mere om byggelovgivning

I Danmark er byggeri reguleret i bygningsreglementet. Reglementet indeholder detaljerede krav, som alt byggeri skal leve op til. 

Energikrav i bygningsreglementet

Staten stiller krav til bygningers energiforbrug. Kravene er beskrevet i bygningsreglementet og gælder primært nye bygninger, men også i forbindelse med tilbygning, ændret anvendelse, udskiftning og renovering af eksisterende bygninger. Reparation og vedligehold af en bygning er ikke omfattet af krav.

Læs mere om bygningsreglementets energikrav

Besøg bygningsreglementet.dk

Det nyeste bygningsreglement

Det nyeste bygningsreglement er fra 2016 (BR15). Her er den tidligere lavenergiklasse 2015 gjort til minimumskrav ved nybyggeri. 

Det er fortsat muligt at bygge efter den frivillige lavenergiklasse bygningsklasse 2020, der blev introduceret i 2011. Klassen afspejler de forventede krav til nye bygninger i 2020. Det indgår i grundlaget for bygningsklasse 2020, at den frem mod 2020 skal evalueres. 

Analyser i forbindelse med bygningsreglementet 2015

Under tilblivelsen af bygningsreglementet 2015 er der udarbejdet en række analyser, som belyser forskellige emner i forbindelse med krav til nye bygninger, energirammer for eksisterende byggeri og de øvrige ændringer af bygningsreglementet.

 

Analyser i forbindelse med bygningsklasse 2020

I forbindelse med udviklingen af bygningsklasse 2020 blev der i 2011 udarbejdet en række analyser. Analyserne belyser centrale udfordringer på området, f.eks. indeklimaudfordringer ved lavenergibyggeri.

To forhenværende frivillige lavenergiklasser

Der har eksisteret to frivillige lavenergiklasser før, som man kunne vælge at bygge efter. Begge lavenergiklasser blev indført i bygningsreglementet i 2006.

Den ene lavenergiklasse blev senere til gældende minimumskrav i bygningsreglementet fra 2010 (BR10), mens den anden er blevet gældende minimumskrav i det nye bygningsreglement (BR15).

Det er samtidig meningen, at den nuværende frivillige bygningsklasse 2020 skal overgå til at være gældende minimumskrav i 2020. 

Lavenergiklasserne har haft stor betydning for byggeriet. Kendskabet til de fremtidige energikrav og efterspørgsel efter lavenergihuse har medført en stor innovation og billiggørelse af byggematerialer og teknologier.

Se betydningen af lavenergiklasserne

Energimærkning af vinduer

Energistyrelsen og Vinduesindustrien har indført en energimærkningsordning for vinduer. Formålet med ordningen er at gøre det nemt for forbrugerne at finde de mest energirigtige vinduer og derigennem fremme salg og innovation af vinduer med gode energimæssige egenskaber.  Energimærkningen viser på en skala fra A til F, hvor energirigtigt vinduet er. 

Mærkning er baseret på standardvindue

Vinduets energimæssige egenskaber afhænger af mange forhold, herunder størrelsen, valg af rude (med f.eks. solafskærmende glas eller en lydrude) eller om vinduet har sprosser, der reducerer den solvarme, der kan nyttiggøres. For at sikre en fair sammenligning er mærkningen baseret på et standardvindue med en bestemt størrelse og udformning.

Krav om A- eller B-mærkede vinduer

Når man skal have nye vinduer, er der krav om, at man udskifter til B-mærkede vinduer (A-mærkede i bygningsklasse 2020). Huse, som ikke er omfattet af Bygningsreglementet, er dog undtaget. 
På www.energivinduer.dk kan man læse mere om mærkningsordningen, finde aftalen mellem Vinduesindustrien og Energistyrelsen, og se den såkaldte ”positivliste” over godkendte vinduessystemer.

Læs mere om energimærkning af bygninger

Måling og fakturering af forbrug

I Danmark er der krav om individuel måling af forbrug af el, gas, vand, varme og køling. Kravet skal være med til at motivere til et lavere ressourceforbrug. Kravene på området fremgår af målerbekendtgørelsen. Trafik- og Byggestyrelsen har ansvaret for målerbekendtgørelsen.

I 2014 blev målerbekendtgørelsen revideret for bl.a. at implementere artikel 9 i EU’s energieffektiviseringsdirektiv. Direktivet stiller ubetingede krav om individuel måling af el, gas, varmt vand, varme og køling i nye bolig- og erhvervsenheder, hvilket er afspejlet i målerbekendtgørelsen. Som noget nyt er der også stillet krav til individuelle varmtvandsmålere i bestående bebyggelse, såfremt det er teknisk muligt og omkostningseffektivt (rentabelt).

Direktivet stiller også krav om, at forbrugere skal modtage hyppige oplysninger om deres energiforbrug op til fire gange årligt. Hensigten er at synliggøre forbruget og motivere forbrugerne yderligere til at spare på energien. 

Direktivet fastsætter som betingelse for at give hyppige oplysninger om forbrug, at det skal være økonomisk begrundet. Det vurderes økonomisk begrundet, hvis værdien af energibesparelserne hos forbrugerne overstiger energivirksomhedernes omkostninger ved at levere oplysningerne. 

For at vurdere betingelsen grundigt har Energistyrelsen haft en konsulent til at undersøge de forventede energibesparelser samt omkostningerne ved at levere oplysningerne. 

Læs rapporter

Rådgivning om energibesparelser

Private hjem har store potentialer for energirenovering. Mange boligejere mangler dog indsigt i mulighederne og har derfor svært ved at komme i gang med den nødvendige renovering. Derfor er det politisk besluttet at sætte en række initiativer i gang, som gør det nemt at få kvalificeret rådgivning om energirenovering og energibesparelser i private husstande.

Energistyrelsen driver bl.a. forbrugersitet SparEnergi.dk, hvor du kan læse om forskellige tiltag, hvor du både sparer på energien og samtidig sparer penge. 

Besøg SparEnergi.dk

Telefon- og mailrådgivning

Som led i aftalen om udmøntningen af energireserven blev det i december 2015 besluttet at afsætte midler til gratis mail- og telefonrådgivning i perioden 2016-18. Rådgivningen omfatter både små energibesparende tiltag som valg af lyskilder og hårde hvidevarer samt introducerende rådgivning i forbindelse med større projekter, f.eks. renovering af boligens varmeforsyning, klimaskærm mm. I forbindelse med initiativet vil der også blive udviklet og afprøvet andre former for rådgivnings-aktiviteter.

Læs mere om rådgivningen og se kontaktinformation

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB) blev etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008. Formålet med centeret er at sikre større udbredelse af viden om energirigtige løsninger blandt de professionelle aktører

Centeret yder rådgivning til håndværkere, entreprenører og rådgivere m.fl. Centerets øvrige arbejde omfatter blandt andet kursusaktiviteter, publikationer, netværksarbejde og ikke mindst værktøjer og indhold til videnscenterets hjemmeside. 

Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger

BedreBolig-ordningen

BedreBolig er en rådgivningsordning, som har til formål at gøre det lettere for boligejere at komme i gang med at energirenovere boligen. Udviklingen af ordningen er sket i tæt samspil med brancheforeninger, finansielle institutioner, kommuner m.fl. Der har i den forbindelse været nedsat en række arbejdsgrupper. Ordningen er markedsbasseret. 

Læs mere om BedreBolig-ordningen

Helhedsorienteret rådgivning

BedreBolig-rådgivning er helhedsorienteret rådgivning med fokus på energirigtige løsninger - basseret på et one-stop-shop koncept. For at tilbyde BedreBolig-rådgivning skal en rådgiver være ansat i en godkendt BedreBolig-virksomhed og opfylde en række krav til erhvervserfaring og uddannelse.

Sådan bliver du BedreBolig-rådgiver

Krav til uddannelse og erhvervserfaring for BedreBolig-rådgivere

BedreBolig-analyser

Energistyrelsen har understøttet etablering af BedreBolig-ordningen med en landsdækkende markedsføringsindsats. Der er i den forbindelse udviklet en række materialer, som BedreBolig-rådgivere kan bruge i deres markedsføring af BedreBolig-ordningen. Materialer kan bestilles ved henvendelse til BedreBolig-sekretariatet.

Der er i forbindelse med BedreBolig-initiativet udført en række analyser. Analyserne belyser blandt andet sammenhængen mellem bygningers energistandard og ejendomspris, komfort og sundhed. Hent analyserne nedenfor:

Lovgivning

BedreBolig-ordningen er reguleret i ”Lov om fremme af energibesparelser i bygninger”. Bekendtgørelsen om BedreBolig-ordningen trådte i kraft d. 1. februar 2014. De seneste ændringer til bekendtgørelsen trådte i kraft d. 1. januar 2017.


Lov om fremme af energibesparelser i bygninger
Bekendtgørelsen om BedreBolig-ordningen

Uddannelse og kompetenceløft

Byggebranchen spiller en afgørende rolle i opfyldelsen af målene om reduktion af energiforbruget. Derfor er det vigtigt, at de rette kompetencer inden for energieffektivitet og vedvarende energi er til stede blandt rådgivere og udførende i bygge- og anlægsbranchen.  

Energistyrelsen er ansvarlig for etablering af en række ordninger og uddannelsesmuligheder, som øger kompetenceniveauet på området. Styrelsen har ligeledes en lang række informationsaktiviteter, som understøtter branchens behov for inspiration og viden om energirenovering.

Build Up Skills

Danmark deltager i Europa-Kommissionens projekt ’Build Up Skills’. Projektet har til formål at øge kompetenceniveauet i byggebranchen og fremme energieffektivitet og brug af vedvarende energi i bygninger. Danmark har udarbejdet en national køreplan for Build Up Skills-projektet.

Læs den nationale køreplan her

Læs appendiks til køreplan med analyser, der indgår som baggrundsmateriale for køreplanen


Energikonsulent

Energikonsulenter udarbejder den lovpligtige energimærkning af bygninger. Det kræver en særlig efteruddannelse, en certificering samt at virksomheden er registreret hos Energistyrelsen. Uddannelsen tages i det almindelige uddannelsessystem og er brugerbetalt.

Læs mere om uddannelsen

Find energimærkningskonsulent
 

BedreBolig-rådgiver

En BedreBolig-rådgivere kan tilbyde private husejere hjælp til renoveringsprojekter.

Der er et krav, at man er ansat i en godkendt BedreBolig-virksomhed for at kunne tilbyde BedreBolig-rådgivning. Uddannelsen til BedreBolig-rådgiver tages i det almindelige uddannelsessystem. Uddannelsen er brugerbetalt og udbydes sammen med energikonsulentuddannelsen.

Krav til uddannelse og erhvervserfaring for BedreBolig-rådgivere 

Læs mere på BedreBolig.dk


Energivejleder

Energivejlederen er en landsdækkende ordning etableret i 2009. Ordningen omfatter en efteruddannelse af installatører og håndværkere, der arbejder med bygningsrenovering. Uddannelsen er et tredages kursus. Kurserne udbydes af Teknologisk Institut og støttes af Energistyrelsen. Bag ordningen står Dansk Byggeri og TEKNIQ sammen med Teknologisk Institut, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger samt Energitjenesten.

Læs mere på Energivejlederen.dk

 


 

VE-godkendelsesordningen

VE er en forkortelse for vedvarende energianlæg, som f.eks. små biomassekedler og -ovne, solcelle- og solvarmeanlæg samt varmepumper. VE-ordningen omfatter virksomheder, der installerer og monterer små vedvarende energianlæg i private hjem.


Energistyrelsen godkender virksomheder som henholdsvis VE-installatørvirksomhed eller VE-montørvirksomhed. Virksomhederne kan godkendes indenfor én eller flere teknologier. For at blive godkendt VE-installatørvirksomhed skal virksomheden i forvejen være autoriseret el- eller vvs-installatørvirksomhed. VE-montørvirksomhed er betegnelsen for en ikke autoriseret el- eller vvs-installatørvirksomhed.


Ordningen er blevet indført fremme effektiviteten og sikre at installationen af de små VE-anlæg bliver udført korrekt. Det er Energistyrelses anbefaling, at man benytter sig af en VE-godkendt virksomhed til installation af små vedvarende energianlæg. Det er dog ikke et lovkrav. 
Det er frivilligt for el- eller vvs-installatørvirksomheder, om de ønsker at blive VE-godkendt af Energistyrelsen. 
 

Betingelser for godkendte virksomheder

Den ansøgende virksomhed skal have et kvalitetssystem, der er godkendt af en såkaldt kontrolinstans for VE-installatørvirksomhed og VE-montørvirksomhed. Derudover skal virksomhedens personale leve op til de nærmere beskrevne uddannelseskrav.

Anlæggenes monterings- og installationsproces er kort sagt anvendelsesområdet, hvor virksomheden kan blive VE-godkendt. Det vil sige det område, hvor ordningen gør sig gældende. Dog vedrører dette ikke den del af arbejdet, der kræver autorisation, herunder el- eller vvs-installatørvirksomheder eller kølemontørcertifikat. Disse arbejdsområder er undtaget af hensyn til dobbeltregulering af det samme stykke arbejde.

VE-installations- og VE-montørvirksomheder er godkendt til det samme arbejdsområde og derfor bliver der stillet samme kvalifikationskrav til de to virksomhedstypers medarbejdere.
 

Ansøgning om godkendelse

VE-montørvirksomheder og VE-installatørvirksomheder godkendes til det samme arbejdsområde, og der stilles samme kvalifikationskrav til de to typer virksomheders medarbejdere.
Virksomheder, der er interesseret i at ansøge om godkendelse som enten VE-installatørvirksomhed eller VE-montørvirksomhed skal udfylde ansøgningsskemaer:

Skemaerne sendes til Energistyrelsen på mailadressen: se2@ens.dk.
 

Uddannelseskrav til personale

I bekendtgørelsen skelnes mellem to forskellige former for medarbejdere i de godkendte virksomheder:

  1. VE-uddannet medarbejder
    Dette er en person med særlige kompetencer inden for dimensionering og montering inden for den pågældende teknologi. For at kunne optræde i rollen som VE-uddannet medarbejder, skal vedkommende være i besiddelse af samtlige kompetencer fra bekendtgørelsens bilag 1, bestået på niveau 5, og bestå en eksamen indenfor den relevante teknologi.
  2. Udførende medarbejder eller underentreprenørs udførende medarbejde
    Dette er de medarbejdere i virksomheden eller hos en underentreprenør, som arbejder med montering af det enkelte VE-anlæg. Disse medarbejdere skal efter bekendtgørelsen have de nødvendige kompetencer og have modtaget den instruktion, som er nødvendig i forhold til den foreliggende opgave.
     

Godkendelse af kvalitetsstyringssystemer

Virksomheder, som ønsker at blive VE-godkendt, skal have et kvalitetsstyringssystem, som er godkendt af en kontrolinstans for VE-montørvirksomheder og VE-installatørvirksomheder. Et kvalitetsstyringssystem er nedskreven dokumentation for virksomhedens arbejdsproces og dokumentation for, hvordan virksomheden vil udføre arbejdet.


Hvis den ansøgende virksomhed i forvejen har et godkendt kvalitetsstyringssystem, kan virksomheden bygge oven på dette, så der kun skal tilføjes et afsnit om de VE-teknologier, som virksomheden søger om godkendelse til. Virksomheder, som ønsker godkendelse som kontrolinstans for VE-montørvirksomheder og VE-installatørvirksomheder skal rette henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen, som udsteder godkendelsen som kontrolinstans.

Læs mere om godkendelse som kontrolinstans

Se listen over godkendte VE-virksomheder

Fremme af energieffektive og intelligente bygninger, udvikling og demonstration

Energistyrelsen administrerer en pulje, der skal fremme udvikling og etablering af energieffektive og intelligente bygninger. Puljen er en del af en politisk aftale fra 2015 om udmøntning af energireserven. Formålet med puljen er at fremme energieffektivisering og udnyttelse af fleksibelt energiforbrug i bygninger. Den samlede ramme for initiativet er 11,2 mio. kr. pr. år i årene 2016, 2017 og 2018. 

Der kan bl.a. ydes tilskud til to typer af projekter. Dels udvikling og demonstration af nye teknologier og værktøjer, og dels etablering af lokale partnerskaber. Derudover benyttes puljen til at gennemføre analyser om hvordan energieffektivsering kan fremmes ved brug af data og digitalisering mv.

Læs bekendtgørelsen om ordningen

Her på siden kan du læse om udvikling og demonstration af teknologier, metoder, værktøjer m.v., forretningsmodeller mv. til fremme af energieffektivitet i bygninger og udnyttelsen af bygningernes potentiale for fleksibelt energiforbrug.

Virksomheder, universiteter, læreanstalter og vidensinstitutter kan søge om tilskud. Der kan opnås tilskud på op til 40 % af de støtteberettigede omkostninger.  

Indkaldelse af tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter

Energistyrelsen indkalder fra 10. juli 2017 til 30. oktober 2017 ansøgninger om tilskud til projekter til demonstration og/eller udvikling af datadrevne teknologier og løsninger inden for følgende to områder:

  • Screening af eksisterende bygninger for energieffektiviseringspotentialer
  • Energieffektiv drift af bygninger

Den 11. oktober 2017 trådte bekendtgørelse nr. 1123 af 6. oktober 2017 om tilskud til energieffektive og intelligente bygninger i kraft. Bekendtgørelsens ændringer er af formel karakter og har ingen konsekvenser for ansøgninger om tilskud, hvorfor Energistyrelsens ansøgningsfrist fortsat er den 30. oktober 2017.

Projekterne skal have fokus på anvendelse af data, digitalisering og kommunikationsteknologi til udvikling af værktøjer, systemer eller løsninger inden for disse områder, der kan bidrage til at fremme energieffektivisering af bygninger. Der ydes maksimalt tilskud på 40 pct. Tilskud kan ydes til virksomheder eller forsknings- og vidensformidlende institutioner.

Der ydes tilskud inden for en ramme på ca. 6,7 mio. kr.

Processen for ansøgning om tilskud er:

Den 10. juli 2017

Energistyrelsen indkalder ansøgninger om tilskud

Den 24. august 2017

Informationsmøde om ordningen i Energistyrelsen kl. 14.

Den 30. oktober 2017

Sidste frist for indsendelse af ansøgninger til Energistyrelsen

Senest den 30. november 2017

Energistyrelsen sender tilsagn om tilskud til ansøgere, der har fået tilskud

 

Der kan indsendes skriftlige spørgsmål om ordningen og om hvordan man søger om tilskud på e-mail til Intelbyg@ens.dk. Spørgsmål, der indsendes senest 1. september 2017, vil blive besvaret samlet på denne hjemmeside den 11. september 2017. 

Her kan du læse om hvad, der ydes tilskud til, og om hvordan man søger tilskud:

Læs mere:

 

Fremme af energieffektive og intelligente bygninger, partnerskaber

Energistyrelsen administrerer en pulje, der skal fremme udvikling og etablering af energieffektive og intelligente bygninger. Puljen er en del af en politisk aftale fra 2015 om udmøntning af energireserven. Formålet med puljen er at fremme energieffektivisering og udnyttelse af fleksibelt energiforbrug i bygninger. Den samlede ramme for initiativet er 11,2 mio. kr. pr. år i årene 2016, 2017 og 2018. 

Der kan bl.a. ydes tilskud til to typer af projekter. Dels udvikling og demonstration af nye teknologier og værktøjer, og dels etablering af lokale partnerskaber. Derudover benyttes puljen til at gennemføre analyser om hvordan energieffektivsering kan fremmes ved brug af data og digitalisering mv.

Læs bekendtgørelsen om ordningen

Her kan du læse om Etablering af lokale partnerskaber til fremme af energieffektivisering og udnyttelse af fleksibelt energiforbrug i bygninger.

Et lokalt partnerskab er et samarbejde mellem en eller flere kommuner og en række lokale foreninger, f.eks. grundejerforeninger, boligforeninger, erhvervsråd, brancheforeninger mv., som vil arbejde for fremme af energieffektivitet og fleksibelt energiforbrug i lokalområdet.

Der blev indkaldt ansøgninger om tilskud i efteråret 2016, og der blev igangsat 9 projekter til i alt 8,6 mio. kr. Der kan ikke længere søges tilskud til partnerskaber.

Læs mere om lokale partnerskaber

 

Fremme af energieffektive og intelligente bygninger, analyser

Energistyrelsen administrerer en pulje, der skal fremme udvikling og etablering af energieffektive og intelligente bygninger. Puljen er en del af en politisk aftale fra 2015 om udmøntning af energireserven. Formålet med puljen er at fremme energieffektivisering og udnyttelse af fleksibelt energiforbrug i bygninger. Den samlede ramme for initiativet er 11,2 mio. kr. pr. år i årene 2016, 2017 og 2018. 

Puljen kan blandt andet anvendes til at gennemføre analyser om potentialer og barrierer for gennemførelse af energieffektiviseringer i bygninger ved anvendelse af data eller nye, intelligente teknologier. 

Her kan du læse de analyser, som er foretaget:

Data til fremme af energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug