Offentlig solenergi – spørgsmål og svar

Kommunerne og regioner kan som alle andre opsætte solcelleanlæg. Aktiviteterne skal dog udskilles i et selskab, som er oprettet med begrænset ansvar.

Ved nybyg og renovering har kommuner og regioner mulighed for at søge og modtage dispensation fra kravet om selskabsudskillelse. Men det kræver, at de opfylder betingelserne i bekendtgørelsen om undtagelse af visse kommunale og regionale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Kommuner og regioner kan også være egenforbrugere af solceller via tredje part. Fx hvis et eksternt selskab opsætter og driver det solcelleanlæg som kommunen eller regionen benytter.

Solcellerne er selskabsudskilte, når de ejes af et selskab, som er oprettet med begrænset ansvar.

Kommunen eller regionen beslutter selv, hvilken selskabskonstruktion der anvendes til formålet, så længe de ikke hæfter for selskabet. 

Selskabet kunne fx være kommunens nuværende forsyningsselskab med begrænset ansvar. Det kunne også være et nyoprettet aktieselskab (A/S) eller anpartsselskab (ApS), der ejes helt eller delvist af kommunen. Til gengæld kan det ikke være et interessantskab (I/S). Det er fordi, at ejerne hæfter direkte for et I/S. 

Kommuner og regioner kan også gå sammen om et enkelt fællesejet selskab til opsætning og drift af solcelleanlæg i flere kommuner eller regioner.

Ja, hvis et eksisterende forsyningsselskab er oprettet med begrænset ansvar, vil det opfylde kravet i elforsyningsloven § 4 stk. 1 om selskabsudskillelse.

Kravet til kommunal selskabsudskillelse i elforsyningsloven § 4 stk. 1, 2. pkt. omfatter i hht. lovens § 2, stk. 1 produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt på aggregering og energilagring.

Det betyder, at kommunale forsyningsselskaber der varetager produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt aggregering og energilagring er omfattet af reglerne.

Det inkluderer også vandværker og fjernvarmeanlæg.

Kravet om selskabsmæssig udskillelse er opfyldt i relation til kommunale forsyningsselskaber, der allerede drives som selskaber med begrænset ansvar, herunder vandværker og fjernvarmeanlæg.

Ja, hvis det kommunale selskab er oprettet med begrænset ansvar, så må det gerne opsætte solceller på såvel en ny som gammel skole.

Kommunen eller regionen kan være egenforbruger via tredje part, hvis et eksternt selskab ejer det solcelleanlæg, der stilles til rådighed for kommunen eller regionen.

Der er stor frihed i forhold til, hvor solcelleanlægget kan placeres.

Ønsker kommunen eller regionen at egetforbruge den producerede elektricitet, skal anlægget tilsluttes kommunens forbrugsinstallation via en intern elektricitetsforbindelse. Reglerne for interne elektricitetsforbindelser findes i BEK nr. 438 af 27/04/2023.

Læs mere om opsætning solcelleranlæg

Energistyrelsens administrative praksis omkring interne elektricitetsforbindelser er i 2023 blevet kodificeret i Bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser. Det angiver kriterierne for etablering af en intern elektricitetsforbindelse til tilslutning af et produktionsanlæg til en forbrugsinstallationen.

Så længe anlægget er tilsluttet det kollektive net, vil konsekvensen af at al el forbruges eller lagres på forbrugsstedet være, at der ikke er nogen overskudsproduktion som sælges. Det vil ikke påvirke kravet om selskabsudskillelse.

Selvejende institutioner er ikke omfattet af reglerne om kommunal selskabsudskillelse, da kommunen ikke ejer den selvejende institution. En selvejende institution kan derfor opsætte solceller på samme vilkår som fx private virksomheder eller husholdninger.

Borgerenergifællesskaber er defineret i lov om elforsyning § 5, stk. 1, nr. 5 som en juridisk person der;

• er baseret på frivillig og åben deltagelse,
• reelt kontrolleres af deltagere eller kapitalejere, som er 1) fysiske personer, 2) lokale myndigheder, herunder kommuner eller 3) små virksomheder,
• hvis primære formål er at give sine deltagere eller kapitalejere eller de lokalområder hvor det drives 1) miljømæssige, 2) økonomiske eller 3) sociale fællesskabsfordele frem for at give økonomisk gevinst.

VE-fællesskaber er defineret i lov om vedvarende energi § 5, stk. 1, nr. 11 som en juridisk person der;

• er baseret på åben og frivillig deltagelse,
• er uafhængig og faktisk kontrolleres af kapitalejere eller deltagere, der er beliggende i nærheden af de projekter for vedvarende energi, som ejes og udvikles af den juridiske person,
• hvis kapitalejere eller deltagere er 1) fysiske personer, 2) SMV’er eller 3) lokale myndigheder, herunder kommuner
• og hvis hovedformål er at give sine kapitalejere eller deltagere eller de lokale områder, hvor fællesskabet opererer 1) miljømæssige, 2) økonomiske eller 3) sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste.

Der er ingen form- eller proceskrav til oprettelse eller registrering af et VE-fællesskab eller borgerenergifællesskab. Hvis en kommune eller region derfor ønsker at deltage i eller oprette et VE-fællesskab eller borgerenergifællesskab, så vil de alene skulle opfylde de i loven oplistede krav og den juridiske person vil automatisk være et VE-fællesskab eller borgerenergifællesskab.

Bekendtgørelse om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirksomheder fastsætter nærmere regler for energifælle-skaber.