Stort potentiale i solenergi
Der er et stort potentiale for at udnytte solens energi i Danmark. Selvom vi ikke er det land med flest soltimer, er solenergi en effektiv metode at producere strøm på. Solen behøver nemlig ikke at være synlig for at solcellerne producerer energi.
Samtidig er omkostningerne ved at producere el fra solceller faldet markant. Det gør solceller til en af de mest omkostningseffektive og konkurrencedygtige måder at producere el på.
Solenergi spiller derfor en central rolle for ambitionerne om, at det danske elforbrug skal dækkes af vedvarende energi, og at udledningen af drivhusgasser skal være reduceret med 70 pct. i 2030.
Solcelleopgørelsen
I Energistyrelsen udgiver vi hvert kvartal en solcelleopgørelse, der beskriver status på udbygningen med solceller i Danmark.
Den seneste version viser en samlet udbygning med solceller i Danmark på cirka 5,4 GW pr. 30. juni 2026. Anlæggene består af både store anlæg i det åbne land samt mindre anlæg, der primært er placeret på tage. Tidligere opgørelser findes under Solcelleopgørelse.
Mere om solenergi
Sådan understøtter vi solenergi
Bliv klogere på, hvordan Energistyrelsen arbejder for at understøtte solenergi.
Sådan opstiller du solcelleanlæg
Få styr på alle trin i processen med at opstille solcelleanlæg.
Sådan opstiller du solcelleanlæg på tage
Læs, hvordan du opstiller solcelleanlæg på tage.
Test af solenergi på havet
Læs om testprojekter på havet inden for solenergi, vindenergi og bølgekraft.
Solceller på offentlige bygninger
Læs vejledningen for reglerne for egetforbrug af elektricitet fra kommunale og regionale solcelleanlæg og tilhørende batterier.