Solenergi

Solenergi er en energikilde, der via solvarme- og solcelleanlæg kan bruges til at opvarme bygninger og producere strøm.

Det er en bæredygtig energikilde, fordi der ikke udledes CO₂, når der laves varme eller produceres strøm.

Derfor er der et stort potentiale for at udnytte solenergien i Danmark, så vi kan sænke vores udledning af drivhusgasser.

Solvarmeanlæg omdanner solens energi til varme. Solvarme, også kaldet termisk solenergi, bruges hovedsageligt som en supplerende varmeforsyning til hjemmet eller i fjernvarmesystemet. 

Et solvarmeanlæg består af solfangere, også kaldet solpaneler. De absorberer solens energi. Inde i solfangeren findes en væske i et lukket kredsløb. Væsken opvarmes og ledes til en varmtvandsbeholder eller en varmeveksler. Her afgiver væsken sin varme og afkøles. Derefter løber den tilbage til solfangeren.

Læs mere om energi via solvarme

Læs mere om solfangere i Energistyrelsens teknologikataloger:

Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme se afsnit 46.

Teknologikatalog for individuelle opvarmningsanlæg se afsnit 215.

Solceller omsætter sollys til elektricitet ved en reaktion, der kaldes den fotoelektriske effekt.

Solceller består ofte af grundstoffet silicium som beriges med andre grundstoffer, eksempelvis bor og fosfor, for at skabe et permanent elektrisk felt i solcellen. 

Når solens stråler rammer solcellen, vil lysets fotoner frigive elektroner i siliciummet. På grund af det elektriske felt, der er dannet i solcellen, vil elektronerne bevæge sig i én retning, og skabe en elektrisk strøm. Strømmen, der dannes i en solcelle, kaldes for jævnstrøm. For at strømmen kan bruges i elnettet, bliver den omdannet til vekselstrøm via en inverter.

Der findes flere typer af solcelleanlæg, herunder markanlæg, taganlæg, integrerede solceller i eksempelvis tagsten og tyndfilmssolceller.

Læs mere om solceller i Energistyrelsen teknologikatalog i afsnit 22.

Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme

Energistyrelsen udgiver hvert kvartal en solcelleopgørelse, der beskriver status på udbygningen med solceller i Danmark.

Tidligere solcelleopgørelser

Solcelleopgørelse 1. kvartal 2023

Solcelleopgørelse 2. kvartal 2023

Solcelleopgørelse 3. kvartal 2023

Solcelleopgørelse 4. kvartal 2023

Solcelleopgørelse 1. kvartal 2024

Solcelleopgørelse 2. kvartal 2024

Solcelleopgørelse 3. kvartal 2024

Solcelleopgørelse 4. kvartal 2024

Solcelleopgørelsen 1. kvartal 2025

Solcelleopgørelsen 2. kvartal 2025

Solcelleopgørelse 3. kvartal 2025

Solcelleopgørelse 4. kvartal 2025

Energistyrelsen offentliggør i samarbejde med Plan- og Landdistriktsstyrelsen stamdata for nettilsluttede solcelleanlæg i Danmark. Kortet er baseret på informationer fra Energistyrelsens stamdataregister. Da netselskaberne indrapporterer bagudrettet til registeret, kan der være en tidsforskydning fra anlæg idriftsættes og til de indgår i stamdata. Det fremgår af de enkelte kortlag, hvornår de senest er opdateret.

Kort for nettilsluttede solcelleanlæg

Stamdata for nettilsluttede solcelleanlæg vises i fire kortlag under menupunktet 'Solcelleanlæg'.

Store solcelleanlæg 

Større solcelleanlæg med en kapacitet over 1 MW vises i laget 'Store solcelleanlæg'. Tilvælger du informationsvisning (det lille i-ikon) er det muligt at få yderligere information om placering, kapacitet og nettilslutningsdato, når du vælger det ønskede anlæg.

Større anlæg, der er beliggende på samme adresse, vises som samlede anlæg. Dvs. at et enkelt anlæg godt kan indeholde flere nettilslutninger. 

Solcelleanlæg på kommuneniveau 

Kortlaget 'Solcelleanlæg på kommuneniveau' viser den samlede nettilsluttede kapacitet på kommuneniveau.

Derudover er de installerede anlæg for hver kommune inddelt i tre kategorier:

• Anlæg med en kapacitet på max 10 kW (fx små taganlæg)
• Anlæg med en kapacitet mellem 10-1.000 kW (fx større taganlæg)
• Anlæg med en kapacitet på 1.000 kW og derover (fx store markanlæg)

De informationer kan du finde ved at vælge informationsvisning (det lille i-ikon). Derefter vælger du den ønskede kommune. Du kan både aflæse den samlede kapacitet og antallet af anlæg i kommunen fordelt på de tre kategorier.

Kommunestatistikken er lavet på baggrund af adressematch af data fra Energistyrelsens stamdataregister.

Større anlæg, der er beliggende på samme adresse, vises i statistikken som samlede anlæg. Derfor kan der være mindre afvigelser ift. det samlede antal anlæg opgjort i Energistyrelsens solcelleopgørelse.

Anlæg hvor der ikke kan foretages et entydigt adressematch, fremgår under 'Ukendt' kommune.

Solcelleanlæg udvikling pr. år

Kortlaget 'Solcelleanlæg udvikling pr. år' viser den historiske kommunestatistik pr. 1. januar fra 2018 og frem. De historiske kommunestatistikker er også tilgængelige i laget 'Historiske solcelleanlæg'. Derfra kan du downloade data.

Download af data 

Data kan downloades for de enkelte lag via tabel-knappen i den udfoldede side-menu for de respektive lag.

I tillæg hertil har Plan- og Landdistriktsstyrelsen en tjeneste, der gør det muligt at hente kortlagene ned som fx WFS og WMS. Data kan tilgås på: Plan- og Landdistriktsstyrelsen - Adgang til webservices. For både WFS og WMS URL-adresserne skal vælges Vedvarende energi. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en vejledning for, hvordan man henter disse WFS lag og WMS lag, og opsætter det i QGIS. Vejledningen kan findes her: Plan- og Landdistriktsstyrelsen - Opsætning af webservices i QGIS.

En ny kortløsning på sologvindinfo.dk gør det lettere for bygningsejere at vurdere hvilke tagflader, solindstrålingen er størst på. Kortet kan bruges som et første skridt til at undersøge nærmere, om det giver mening at sætte solceller op på taget.

Se kort over solindstråling i Danmark

Solindstråling på tagflader

Kortlaget viser det teoretiske potentiale for solceller på alle eksisterende tagflader pba. solindstråling, skyggekast, taghældning, orientering mv. Det vil altid være nødvendigt at foretage en konkret vurdering for at finde ud af, om det er en god ide at opsætte solceller på sit tag, da der er en række forhold, som modellen ikke tager højde for. 

Fx tager den ikke højde for, om:

• taget kan bære et solcelleanlæg.
• det kan betale sig økonomisk.
• det er en bevaringsværdig bygning
• der er lokalplaner, byplanvedtægter eller tinglyste servitutter mv., som kan have indflydelse på muligheden for at opsætte solceller,
• der er tilgængelighed i elnettet
• der allerede er opsat solcelleanlæg på taget. 

Modellen tager dog højde for fredede bygninger, som ikke må undergå udvendige ændringer.

Kortet er derfor udelukkende vejledende og kan ikke træde i stedet for en teknisk vurdering af muligheden for og potentialet ved etablering af sol på tage.

Data i modellen for sol på tage trækkes fra forskellige aktører og bygger på tilgængelige data over bebyggede arealer. Bebyggede arealer er under løbende forandringer, fx nybyggeri, nedrivninger, ombygninger mv., hvilket betyder at modellen kan have uoverensstemmelser med virkelige forandringer. Energistyrelsen kan ikke gøres til ansvarlig for informationer i det udstillede kortlag, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer.

Estimatet for solindstråling, der fremgår af kortet over sol på tage nævnt i menupunktet ovenfor, er både baseret på tagets størrelse og form, tagfladens hældning og orientering ift. solen, skyggekast fra træer, bygninger samt data om den gennemsnitlige solindstråling i forskellige områder i Danmark.

Tagfladedelene kategoriseres på baggrund af deres solenergipotentiale. På kortet er tagfladerne inddelt i to kategorier:

• Høj solindstråling: 960 kWh pr. m² pr. år og højere
• Medium solindstråling: 800-950 kWh pr. m² pr. år

Modellen trækker på forskellige data, herunder overflademodellen i Danmarks højdemodel, der er lavet af Klimadatastyrelsen. Derudover trækker modellen på datasæt for solindstrålingen i Danmark gennem EU Photovoltaic Geographical Information System (PVGIS), data om bygningens geografiske afgrænsning fra GeoDanmark og oplysninger fra BBR. 

Klimadatastyrelsen (fhv. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) publicerer og opdaterer Danmarks højdemodel med ca. 20 % pr. år. Den seneste overflademodel er baseret på data, som er scannet i perioden fra 2018 til 2022. De tilhørende oplysninger fra GeoDanmark og BBR er fra sommeren 2023. Det betyder, at der i dele af landet kan forekomme uoverensstemmelser mellem overflademodellen og de geografiske afgrænsninger for bygninger fra GeoDanmark. 

Baseret på overflademodellen beregner modellen, hvorvidt der er skyggekast for en given overflade.

Læs mere om Danmarks højdemodel på Klimadatastyrelsens hjemmeside
Læs mere om EU PVGIS  
Læs mere om data fra GeoDanmark på datafordeleren
Læs mere om data for BBR

Kategorier – medium og højt solenergipotentiale

Hvorvidt et tag eller en tagfladedel i kortlagene kategoriseres som havende et lavt, medium eller højt solenergipotentiale afhænger af en række beregninger. Solenergipotentialet beregnes ud fra tagfladens beliggenhed i forhold til sol og skygge fra naboer, tagfladens orientering, hvor i landet tagfladen ligger og hvor meget solen skinner i et typisk meteorologisk år på dette sted hen over året.

Værdier under 800 kWh pr. m² pr. år fremgår ikke af kortlaget for tagfladedele, da solindstrålingen ikke vurderes at være høj nok til, at tagfladen vil være egnet til opsætning af solceller. Kortlaget for tage medtager dog arealet for lav solindstråling, som ikke er synlige på selve kortet, men kan ses under attributlisten. 

Hvorvidt et tag kategoriseres som medium eller høj solindstråling baseres på den årlige solindstråling for det givne areal. I beregningen tages der højde for den geografiske placering og solindstrålingen er estimeret hen over et gennemsnitligt meteorologisk år. Mange nordvendte tagflader falder eksempelvis i kategorien under 800 kWh pr. m² pr. år. Jo mere et tag vender mod nord, desto mindre giver det ofte mening at opsætte solceller på den givne tagflade, da indstrålingen store dele af året vil være meget lav.