I 2021 skal mindst 7,6 pct. af benzin, diesel og gas leveret til landtransport udgøres af biobrændstoffer. Endvidere skal mindst 0,3 pct. i 2021 af benzin, diesel og gas leveret til landtransport udgøres af avancerede biobrændstoffer. 

Fra 1. januar 2022 ændres lovgivningen på området og det hidtil gældende kombinationskrav (iblandingskrav og CO2e-fortrængningskrav), der har været pålagt brændstofleverandørerne, ændres til et rent CO2e-fortrængningskrav. Brændstofleverandørerne skal herefter reducere deres drivhusgasudledning fra brændstoffer leveret til transport med mindst 6 pct. Fra 2022 og frem skal en andel af kravet, som løbende stiger, opfyldes med drivhusgasreducerende brændstoffer. I 2030 er fortrængningskravet på 7 pct.

CO2e-fortrængningskravet

Leverandører af brændstof til vejtransport og til mobile, ikke vejgående køretøjer skal i årene 2021-2029 reducere livscyklus-drivhusgasemissionerne pr. energienhed leveret brændstof med mindst 6 pct. i forhold til emissionerne på EU-niveau i 2010. I 2030 skal de reducere med mindst 7 pct. 

Til opfyldelsen af CO2e-fortrængningskravet kan der benyttes UER-kreditter, elektricitet leveret igennem offentligt tilgængelige ladestandere og drivhusgasreducerende brændstoffer. Mindst 3,4 procentpoint af kravet skal opfyldes med drivhusgasreducerende brændstoffer i årene 2022-2024. Dette stiger til 5,2 procentpoint i årene 2025-2027, 6 procentpoint i 2028-2029 og til 7 procentpoint i 2030, jf. Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020. Kravene er implementeret i bekendtgørelse om CO2e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v. (fortrængningsbekendtgørelsen) og regnereglerne er uddybet i bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for opfyldelse af CO2e-fortrængningskrav m.v. (2022) (håndbogen), se fanen ”Håndbog om dokumentation for opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet m.v. (2022)”. 

Som beskrevet i håndbogens kapitel 4, gælder det, at biobrændstoffer og biogas, som består af affald eller restprodukter, kan sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af råmaterialerne. Biobrændstoffer og biogas, der leveres til transport og er baseret på affald og restprodukter bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal heller ikke opfylde bæredygtighedskriterierne. Denne positivliste er gældende for affald og restprodukter fra den 1. januar 2022. 

Leverandørerne skal årligt, og senest den 31. marts, indberette de leverede mængder og typer af brændstoffer (både fossile brændstoffer og brændstoffer baseret på vedvarende energi, herunder biobrændstoffer) og deres emissioner i det foregående kalenderår i indberetningsskemaet ”Skema for CO2e-fortrængningskrav”, se fanen ”Indberetningsskemaer”.

Vedrørende medtælling af vedvarende flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, afventes delegerede retsakter fra Europa-Kommissionen.  

Iblandingskrav på 7,6 pct. og avanceret iblandingskrav på 0,3 pct. for 2021

I Danmark er det lovpligtigt at iblande mindst 7,6 pct. biobrændstoffer i det brændstof (benzin, diesel og gas), der sælges til landtransportformål i 2021. Biobrændstoffer kan f.eks. være bioethanol, biodiesel eller biometan.  

Det er i stor udstrækning op til selskaberne selv at tilrettelægge opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen. Efterlevelsen kan f.eks. ske ved at iblande 10 volumenprocent bioethanol i benzin (såkaldt E10), 7 volumenprocent biodiesel i diesel (såkaldt B7) og ved samtidigt i et vist omfang at anvende dobbelttællende biobrændstoffer samt sælge brændstof til køretøjsflåder, der kører med særlig høj iblandingsprocent. Brændstofleverandørerne skal dog sikre, at der i 2021 iblandes mindst 5 pct. biobrændstoffer i benzin (målt efter energiindhold).

Eventuelle bidrag fra biobrændstoffer produceret af råmaterialer anført på Energistyrelsens positivliste nedenfor tæller dobbelt i opfyldelsen af iblandingskravet.

Positivlisten har gyldighed fra 1. januar 2020 til og med 31. december 2021, hvor iblandingskrav og avanceret iblandingskrav ophører.

Med lovændringen fra december 2020 (lov nr. 2209 af 29. december 2020) blev der fastsat krav om, at der mindst skulle iblandes 0,3 pct. avancerede biobrændstoffer i 2021. Biobrændstoffer produceret af råvarer, som fremgår af positivlistens del A, anses for avancerede biobrændstoffer, som kan bidrage til opfyldelse af kravet om iblanding af avancerede biobrændstoffer. 

Skema for CO2e-fortrængningskrav

Skemaet for CO2e-fortrængningskrav benyttes til at indberette til Energistyrelsen om overholdelse af reduktionsforpligtelsen på 6 pct. i biobrændstofbekendtgørelsens § 3 og oplyser om benyttede biobrændstoffers bæredygtighed. I skemaet for CO2e-fortrængningskrav skal alle leverede mængder brændstof til transport angives.

Skema for CO2e-fortrængningskrav - 2022

Vejledning

Vejledningerne skal belyse eventuelle spørgsmål, der måtte opstå ved udfyldelse af det opdaterede indberetningsskema for 2022.

Vejledning for indberetningsskemaer for indberetningsåret 2022

Vejledning om medtælling og indberetning af elektricitet

Biobrændstoffer, som benyttes til opfyldelsen af kravene beskrevet under fanen ”CO2e-fortrængningskrav og iblandingskrav til transport”, skal leve op til EU’s bæredygtighedskriterier og EU’s minimumskrav til deres livscyklus-drivhusgasfortrængning.

EU’s bæredygtighedskriterier

EU’s bæredygtighedskriterier er fastsat i VE II-direktivet (EU) 2018/2001 og implementeret i fortrængningsbekendtgørelsen og i håndbogens kapitel 3. Bæredygtighedskriterierne indeholder bl.a. krav til biobrændstoffernes oprindelse, herunder forhold ved dyrkningen af råstoffet til produktion af biobrændstof.

Bæredygtighedskriterierne indeholder også bestemmelser om, at råmaterialet til biobrændstofferne som udgangspunkt ikke må dyrkes på områder, der indeholder store kultstoflagre, eller på områder med høj biodiversitet. Biobrændstofferne må således ikke fremstilles af råmaterialer dyrket på områder, der havde følgende status i 2008 eller herefter:

• primærskov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter
• områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter
• græsarealer med høj biodiversitet
• arealer med en trækronedækningsgrad på over 10 pct.
• vådområder
• tørvebundsarealer

Den nærmere definition af ”græsarealer med høj biodiversitet” fremgår af Kommissionens forordning nr. 1307/2014 af 8. december 2014. 

Kriterier vedr. drivhusgasfortrængning

Ved biobrændstoffets drivhusgasfortrængning forstås den andel drivhusgasudledninger, man sparer ved at anvende det pågældende biobrændstof sammenlignet med en referenceværdi for fossilt brændstof.

Ved beregningen af drivhusgasfortrængningen tages der højde for biobrændstoffets udledninger over hele livscyklussen, dvs. fra dyrkning over forarbejdning og distribution til forbrænding af det endelige biobrændstof i bilmotoren. Drivhusgasudledningen fra selve forbrændingen antages at være lig nul, baseret på argumentet om, at der ved forbrænding kun udskilles den CO₂, som afgrøden under sin vækst har optaget fra atmosfæren via fotosyntese.

Alle biobrændstoffer og al biogas skal som minimum resultere i 50 pct. mindre drivhusgasudledning, såfremt anlægget er sat i kraft før 5. oktober 2015, sammenlignet med den fossile reference for, at det må medtælles i opfyldelsen af transportkravene. For biobrændstoffer, der kommer fra anlæg, der er sat i drift fra den 5. oktober 2015 og indtil 31. december 2020, er mindstekravet 60 pct. og for biobrændstoffer produceret i anlæg, som er sat i drift fra den 1. januar 2021 er mindstekravet 65 pct.

Den fossile reference, der anvendes til at bestemme biobrændstoffers drivhusgasudledning ifm. overholdelse af mindstekravene til drivhusgasreduktion, er 83,8 gCO_2e/MJ for brændstoffer produceret før 1. juli 2021 og 94 gCO_2e/MJ efter 1. juli 2021.

Hvad angår dyrkningen af råmaterialerne tager beregningen af et biobrændstofs drivhusgasfortrængning alene udgangspunkt i udledningerne på det sted, hvor råmaterialet til det specifikke biobrændstof er blevet dyrket.

Dyrkningens indirekte konsekvenser – i form af emissioner fra afledte ændringer i arealanvendelsen andre steder (indirect land use change eller ILUC) – medregnes ikke.  Læs mere om ILUC i relation til kriteriet om drivhusgasfortrængning nedenfor under fanen ”ILUC”.

Med ILUC-direktivet blev der indført et loft over den andel, som de såkaldte 1. generations biobrændstoffer baseret på korn-, sukker- og olieholdige afgrøder kan bidrage med i den nationale opgørelse. Loftet er videreført i VE II-direktivet. 

ILUC i relation til bæredygtighedskriterierne

Et af EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer er, at biobrændstoffer som minimum skal resultere i en drivhusgasfortrængning på 50 pct. målt over biobrændstoffets livscyklus, dvs. fra dyrkning over forarbejdning til forbrænding af det endelige biobrændstof i bilmotoren.

Emissioner i forbindelse med dyrkningen kan bl.a. forekomme, hvis jorden indeholder kulstoflagre i form af organisk materiale, der frigives som CO2e til atmosfæren, når dyrkningen af jorden forårsager iltning eller forøget mikrobiel nedbrydning af det organiske materiale. EU’s bæredygtighedskriterier forbyder, at der dyrkes energiafgrøder på arealer, hvor udledningerne som kan forårsages som følge af ændret arealanvendelse er meget store. 

Ved beregningen af et biobrændstofs drivhusgasfortrængning tages der alene udgangspunkt i arealanvendelses-udledninger på det sted, hvor råmaterialet til biobrændstoffet bliver dyrket (emissioner fra såkaldte direkte ændringer i arealanvendelsen). Dyrkningens indirekte konsekvenser – i form af emissioner fra afledte ændringer i arealanvendelsen andre steder (indirect land use change eller ILUC) – medregnes ikke.

Et eksempel på en sådan indirekte konsekvens er, at bæredygtighedsreguleret dyrkning af energiafgrøder til produktion af biobrændstoffer kan forskyde (ikke-bæredygtighedsreguleret) dyrkning af fødevareafgrøder til andre arealer – f.eks. til skovarealer eller andre arealer med meget store kulstoflagre. Hvormed det samlede CO2-udslip forøges, ved omdannelsen af disse arealer til landbrugsjord.

ILUC-direktivet

Med det såkaldte ILUC-direktiv og efterfølgende VE II-direktivet blev der til en hvis grad taget højde for den ovenfor beskrevne ILUC-effekt, ved at der blev fastsat et loft for brugen af 1. generations biobrændstoffer baseret på stivelse, sukker og olieholdige afgrøder. Loftet er sat til 7 pct. af en medlemsstats samlede energiforbrug i den vejgående transport. 

Leverandørerne af brændstoffer skal endvidere fra og med 2017 årligt rapportere om biobrændstoffernes ILUC-effekt. Disse effekter fremgår ligeledes af ILUC-direktivet, hvor råmaterialerne til produktion af biodiesel og bioethanol er inddelt i tre kategorier, som er tildelt nedenstående ILUC-emissionsværdier:

• korn og andre stivelsesrigholdige afgrøder (til bioethanol): 12 g CO2e/MJ
• sukkerafgrøder (til bioethanol): 13 g CO2e/MJ
• vegetabilske olieafgrøder (til biodiesel): 55 g CO2e/MJ

Værdierne bygger på videnskabelige modelstudier og særligt på dette studie foretaget for EU af IFPRI (International Food Policy Research Institute).

Når ILUC-emissionsværdierne lægges til afgrødernes direkte emissionsværdier, kan man få et indtryk af de samlede emissioner per energienhed, der følger af, at en ekstra efterspørgsel efter biobrændstof skal dækkes af biobrændstoffer produceret på basis af en given afgrøde. De angivne ILUC-værdier indgår imidlertid ikke i beregningen af, hvorvidt et givent biobrændstof opfylder EU’s krav om en CO2e-fortrængning på minimum 50 pct. sammenlignet med brændstoffets fossile alternativ. 

Yderligere er der indført kategorien ”high ILUC risk”, som en given afgrøde kan blive klassificeret som, såfremt en hvis mængde af afgrødens globale ekspansion er sket på bekostning af områder med højt kulstofindhold. Et eksempel på en råvarer som falder under high ILUC risk kategorien er palmeolie. Medlemsstater pålægges specifikt at udfase brugen af biobrændstof fra high ILUC risk-afgrøder i forbindelse med opfyldelsen af målsætninger i VE II-direktivet. High ILUC risk er uddybet i Kommissionens delegerede retsakt. 

Energistyrelsen har udarbejdet en håndbog, der uddyber de regler, der gælder for dokumentation af overholdelse af regler efter bekendtgørelse om CO2e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v. Håndbogen udgør således en del af regelgrundlaget for Energistyrelsens regulering af området og er en beskrivelse af de gældende regler på området.

I håndbogen beskrives nærmere:

• Krav til bæredygtighed, herunder arealkriterier og drivhusgasfortrængning, og dokumentation for overholdelse heraf.
• UER-kreditter (Upstream Emission Reductions-kreditter), som f.eks. kan være mindsket afbrænding (flaring) og udslip (venting) af gasser på olieproduktionssteder.
• Medtælling af elektricitet fra offentligt tilgængelige ladestandere.
• Skelnen mellem biogas som har modtaget støtte, og biogas som ikke har modtaget støtte.
• Massebalanceprincippet.
• Kontrol af oplysningerne om biobrændstoffers bæredygtighed i indberetningen til Energistyrelsen herunder uafhængig kontrol.
• Frivillige kontrolordninger (voluntary schemes).

Håndbog om dokumentation for opfyldelse af CO2e-fortrængningskrav m.v. (2022)

Brændstofleverandører kan i et vist omfang anvende UER’ere til opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet i § 3 i bekendtgørelse om CO2e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v.. De nærmere retningslinjer for brugen af UER’ere til opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet fremgår af afsnit 5 i bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for opfyldelse af CO2e-fortrængningskrav m.v. (HB 2022). Nedenfor er oplistet de UER’ere, som Energistyrelsen har godkendt til opfyldelse af CO2e-fortrængningskravet i 2020 og 2021. 

UER’ere godkendt af Energistyrelsen i 2020 fordelt på UER-projekter:

Projekt: ARC Resources Aggregated Electrification Project 

• Projektets geografiske placering: Breddegrad: -120,0855 og længdegrad: 55,8890 mfl. 
• Projekts startdato: 1. januar 2020
• Der er tale om reduktioner i gasforsyningskæden
• Valideringsorgan: Internat Energy Solutions Canada 
• Akkrediteringsnummer for valideringsorgan: IESC 1001
• Verificeringsorgan: Brightspot Climate Inc
• Akkrediteringsnummer for verificeringsorgan: 07010 
• Mængde af godkendte emissionsreduktioner: 262.572.000.000 g CO2eq
• Unikt nummer for godkendte emissionsreduktioner: 3721-3225 on ”GHG CleanProjects Registry”

Projekt: ARC Resources Aggregated Instrument Air Project 

• Projektets geografiske placering: Breddegrad: -120,0855 og længdegrad: 55,8890 mfl.
• Projekts startdato: 1. januar 2020
• Der er tale om reduktioner i gasforsyningskæden
• Valideringsorgan: Internat Energy Solutions Canada 
• Akkrediteringsnummer for valideringsorgan: IESC 1001
• Verificeringsorgan: Brightspot Climate Inc
• Akkrediteringsnummer for verificeringsorgan: 07010 
• Mængde af godkendte emissionsreduktioner: 136.922.000.000 g CO2eq
• Unikt nummer for godkendte emissionsreduktioner: 9859-3679 on ”GHG CleanProjects Registry”

Projekt: ARC Resources Waste Heat Recovery Project 

• Projektets geografiske placering: Breddegrad: -120,1899 og længdegrad: 55,9252 
• Projekts startdato: 1. januar 2020
• Der er tale om reduktioner i gasforsyningskæden
• Valideringsorgan: Internat Energy Solutions Canada 
• Akkrediteringsnummer for valideringsorgan: IESC 1001
• Verificeringsorgan: Brightspot Climate Inc
• Akkrediteringsnummer for verificeringsorgan: 07010 
• Mængde af godkendte emissionsreduktioner: 31.756.000.000 g CO2eq
• Unikt nummer for godkendte emissionsreduktioner: 2770-2723 on ”GHG CleanProjects Registry”

UER’ere godkendt af Energistyrelsen i 2021 fordelt på UER-projekter:

Projekt: ARC Resources Aggregated Electrification Project 

• Projektets geografiske placering: Breddegrad: -120,0855 og længdegrad: 55,8890 mfl. 
• Projekts startdato: 1. januar 2020
• Der er tale om reduktioner i gasforsyningskæden
• Valideringsorgan: Internat Energy Solutions Canada 
• Akkrediteringsnummer for valideringsorgan: IESC 1001
• Verificeringsorgan: Brightspot Climate Inc
• Akkrediteringsnummer for verificeringsorgan: 07010 
• Mængde af godkendte emissionsreduktioner: 215.527.000.000 g CO2eq
• Unikt nummer for godkendte emissionsreduktioner: 3721-3225 on ”GHG CleanProjects Registry”

Projekt: ARC Resources Aggregated Instrument Air Project 

• Projektets geografiske placering: Breddegrad: -120,0855 og længdegrad: 55,8890 mfl.
• Projekts startdato: 1. januar 2020
• Der er tale om reduktioner i gasforsyningskæden
• Valideringsorgan: Internat Energy Solutions Canada 
• Akkrediteringsnummer for valideringsorgan: IESC 1001
• Verificeringsorgan: Brightspot Climate Inc
• Akkrediteringsnummer for verificeringsorgan: 07010 
• Mængde af godkendte emissionsreduktioner: 176.795.000.000 g CO2eq
• Unikt nummer for godkendte emissionsreduktioner: 9859-3679 on ”GHG CleanProjects Registry”

Projekt: ARC Resources Waste Heat Recovery Project

• Projektets geografiske placering: Breddegrad: -120,1899 og længdegrad: 55,9252 mfl.
• Projekts startdato: 1. januar 2020
• Der er tale om reduktioner i gasforsyningskæden
• Valideringsorgan: Internat Energy Solutions Canada 
• Akkrediteringsnummer for valideringsorgan: IESC 1001
• Verificeringsorgan: Brightspot Climate Inc
• Akkrediteringsnummer for verificeringsorgan: 07010 
• Mængde af godkendte emissionsreduktioner: 35.678.000.000 g CO2eq
• Unikt nummer for godkendte emissionsreduktioner: 2770-2723 on ”GHG CleanProjects Registry”