Forsyningspligt ved spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning

Spildevandsforsyningsselskabers forsyningspligt og fastsættelsen af serviceniveauer for håndtering af regnvand – benævnt som tag- og overfladevand – for et givent område i kommunen er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, der hører under Miljøministeriet. Ved et serviceniveau forstås en angivelse af, hvor ofte vand fra henholdsvis regnvandskloakker og kloakker med en blanding af regn- og spildevand i gennemsnit må forekomme på terræn i mængder, der forvolder skade. Serviceniveauet kan fastsættes i den kommunale spildevandsplan eller kan fastsættes af spildevandsforsyningsselskabet, hvis kommunen bestemmer dette eller ikke har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen.  

Klimatilpasning udføres ofte i samarbejde med kommuner og private

Spildevandsforsyningsselskaber klimatilpasser løbende deres anlæg, så anlæggene har kapacitet til at modtage det regnvand, som selskaberne har pligt til at modtage og bortlede i forhold til det fastsætte serviceniveau.

Klimatilpasning af spildevandsanlæg (f.eks. kloakker, regnvandsbassiner og renseanlæg) kan gennemføres på forskellige måder. Spildevandsforsyningsselskabet kan f.eks.

• øge kapaciteten i egne spildevandsanlæg ved at udvide disse,
• Aflaste egne anlæg ved projekter, der udføres i samarbejde med andre. Dette kan f.eks. ske ved løsninger, der foregår på andres anlæg, der også tjener andre formål (f.eks. veje med permeabel asfalt, regulering af vandløb).

Effektiv klimatilpasningsindsats og hensyn til forbrugerpriser

Spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter kan være store og økonomisk omfattende projekter, der kan have væsentlig betydning for forbrugerpriser og samfundet. Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt (omkostningsbekendtgørelsen) fastsætter derfor fra 1. januar 2021 en række krav til de projekter, selskaberne må finansiere, blandt andet de nedenfor nævnte:

• Samfundsøkonomi: Når det fastsatte serviceniveau for spildevandsforsyningsselskabets pligt til at modtage og håndtere regnvand går ud over et grundlæggende minimumsniveau (en 5-års regnhændelse i separatkloakerede områder og en 10-års regnhændelse i fælleskloakerede områder), skal kommunen eller selskabet dokumentere samfundsøkonomisk nettogevinst ved anvendelse af en statslig fastsat beregningsmetode. Regler om fastsættelse af serviceniveau fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand (serviceniveaubekendtgørelsen).
• Selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet: Spildevandsforsyningsselskabet skal dokumentere, at klimatilpasningsløsningen er omkostningseffektiv for selskabet og dermed forbrugerne.

• Omkostningsfordeling ved projekter med flere parter: Klimatilpasningsprojekter med andre parter, såsom kommuner og private, kan ofte være billigere projekter end traditionelle ledningsprojekter. Selskabet kan takstfinansiere dele af klimatilpasningsprojekter, som både er nødvendige for at håndtere det regnvand, selskabet har ansvar for, og som tjener andre formål, f.eks. drift af kommunale veje eller rekreative formål.  Omkostningerne skal fordeles mellem selskab og evt. andre parter efter nytte. Dokumentation for omkostningsfordeling i aftaler og baggrunden herfor skal offentliggøres på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
• Kontrakt ved projekter med flere parter: Selskabet skal indgå en skriftlig aftale for en række projekter, herunder klimatilpasningsprojekter, der involverer andre parter. Der er minimumskrav til, hvad kontrakten skal indeholde. Kontrakten eller de dele af kontrakten, der vedrører de fastsatte minimumskrav, skal offentliggøres på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.

Spildevandsforsyningsselskabet kan afhængig af klimatilpasningsprojektet søge Forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om tillæg til deres økonomiske ramme. Kravene gælder uanset om selskaberne søger om tillæg til deres økonomiske ramme eller ej.

Siden de nye regler trådte i kraft den 1. januar 2021, er det ikke længere afgørende for finansieringen, om f.eks. anlægget etableres i et vandløb, en vej eller som et traditionelt anlæg, om det sker i by- eller landzone, eller om det sker i samarbejde med en anden part eller ej – selskaberne kan betale til de billigste og mest effektive løsninger. Dokumentationskravene til selskabet vil variere, afhængig af i hvor høj grad andre parter er involveret og kan have nytte af projektet.

Hvis andre parter, f.eks. en kommune, ønsker et højere klimatilpasningsniveau end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, eller en dyrere type løsning end den selskabsøkonomisk omkostningseffektive for f.eks. at opnå mere biodiversitet, kan selskabet godt deltage i et sådan projekt. Andre parter skal dog betale meromkostningen forbundet med det højere niveau eller den dyrere løsning.

Forsyningssekretariatet fører tilsyn med, om reglerne for spildevandsforsyningsselskabernes finansiering af klimatilpasning overholdes.

Siden 1. januar 2021 pålægges alle nye tillæg til klimatilpasningsprojekter effektiviseringskrav i lighed med andre investeringsprojekter.

Nyttige links

På klimatilpasning.dk kan du læse mere om klimatilpasning og konkrete eksempler på medfinansieringsprojekter.

For mere viden se også Miljøstyrelsens hjemmeside