Spildevandselskabers forsyningspligt ved klimatilpasning
Spildevandsselskabers forsyningspligt er reguleret i miljøbeskyttelsesloven, der hører under Miljø- og Fødevareministeriet. Forsyningspligten fremgår af den kommunale spildevandsplan og omfatter ofte også regnvand. Spildevandsplanen fastsætter typisk også et serviceniveau for selskabets pligt til at modtage og håndtere regnvand.
Klimatilpasning på forskellige måder
Spildevandsselskaber klimatilpasser løbende deres anlæg, så anlæggene har kapacitet til at modtage det regnvand, som selskaberne har pligt til at modtage og bortlede.
Klimatilpasning af spildevandsanlæg (kloakker, regnvandsbassiner og renseanlæg) kan gennemføres på forskellige måder. Spildevandsselskabet kan f.eks.
- øge kapaciteten i egne spildevandsanlæg ved at udvide disse,
- øge kapaciteten i egne anlæg ved projekter, der udføres i samarbejde med andre. Dette kan f.eks. ske ved løsninger, der også tjener andre formål (f.eks. veje med permeabel asfalt, regulering af vandløb). Det kan være et medfinansieringsprojekt eller andre samarbejdsprojekter.
Spildevandsselskabernes finansiering af klimatilpasning
Spildevandsselskaberne kan afhængig af typen af klimatilpasningsprojektet finansiere deres projekter ud fra forskellige regler.
Regler om spildevandsselskabets mulighed for at finansiere klimatilpasning og om økonomisk rammeregulering er fastsat i navnlig:
- Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg (betalingsloven), hvor der er regler for den almindelige takstfinansiering
- Bekendtgørelsen om økonomiske rammer, der er udstedt i medfør af vandsektorloven. Her er fastsat regler for ydelse af tillæg til spildevandselskabernes økonomiske rammer til f.eks. kommunale mål vedr. klimatilpasningsprojekter og medfinansieringsprojekter. Forsyningssekretariatet varetager opgaver i forbindelse hermed.
- For visse typer af klimatilpasningsprojekter gælder desuden: Vandløbsloven. Miljø- og Fødevareministeriet er ansvarlig for vandløbsloven.
- For visse typer af klimatilpasningsprojekter gælder desuden: Bekendtgørelsen om medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand, hvor der er regler for projekter som løsninger i veje, vandløb og rekreative områder.
Spildevandsselskaber kan vælge at indgå en aftale om medfinansieringsprojekt med kommuner og private. Selskabet kan så takstfinansiere dele af klimatilpasningsprojekter, som både er nødvendige for at håndtere det regnvand, selskabet har ansvar for, og som tjener andre formål, f.eks. drift af kommunale veje eller rekreative formål. Den anden part (kommunen eller den private part) er projektejer og lægger ud for projektet, og selskabet afdrager sin andel over en periode.
Et projekt efter medfinansieringsregler kan f.eks. være at ændre på udformningen af en vej, så den kan fungere som skybrudsvej. En skybrudsvej kan bortlede de store regnvandsmængder, der falder på vejen i et område ved skybrud, og mindsker dermed risikoen for oversvømmede kældre.
- For medfinansieringsprojekter i vandløb i landzone, sommerhusområder og rekreative områder skal spildevandsselskabet dække 100 pct. af meromkostningerne til håndtering af det vand, som selskabet har ansvaret for.
- For medfinansieringsprojekter i vandløb i byzone og på veje skal spildevandsselskabet dække 100 pct. af driftsomkostningerne, der er nødvendige for håndtering af det tag- og overfladevand, som selskabet har ansvaret for, og op til 75 pct. af investeringsomkostningerne hertil.
For at reglerne om medfinansiering kan anvendes er det blandt andet et krav, at medfinansieringsprojektet er billigere end en traditionel løsning (for eksempel udvidelse af kloakken). Projektet skal også afhjælpe en udfordring, der er udpeget i den kommunale risikokortlægning.
Læs mere:
- Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand (nr. 159, 2016)
- Betingelser for medfinansieringsprojekter findes i vejledning på Forsyningssekretariatets hjemmeside
- Vejledende notat fra 2015 til den tidligere bekendtgørelsen om medfinansiering. Bemærk notatet er ikke opdateret.
- Forslag til en standardkontrakt, som spildevandsselskabet skal indgå med projektejer. Bemærk, at standardkontakten ikke er opdateret.
- Lovforslag fra 2012 om ændring af betalingsloven - indførelsen af medfinansiering
Vejledende udtalelser om medfinansieringsregler
Energistyrelsens vejledende udtalelse om fortolkningen af krav om omkostningseffektivitet vedrørende medfinansieringsprojekter
Formålet med denne vejledende udtalelse er at præcisere forståelsen af kravet i § 1, stk. 5, 2. pkt., i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber om omkostningseffektivitet i forhold til spildevandsselskabers medfinansiering af kommunale og private klimatilpasningsprojekter. Udtalelsen vedrører sager, hvor der er indgået aftale inden 1. januar 2016 og hvor der er indsendt ansøgning til Forsyningssekretariatet inden 1. marts 2016.
Energistyrelsens vejledende udtalelse af 4.september 2017 om medfinansieringsbekendtgørelsens bestemmelse om ”kommunal risikokortlægning”
Den vejledende udtalelse vedrører medfinansieringsbekendtgørelsens § 8 om kommunal risikokortlægning. Det fremgår af udtalelsen, at den i § 8 nævnte risikokortlægning forudsættes at være omfattet af de formelle regler i planloven, herunder om inddragelse af offentligheden, der gælder for vedtagelsen af sådanne planer. Udtalelsen præciserer afsnit 3.3. om ”Behov for afhjælpning” i det vejledende notat af 15. marts 2015”.
Energistyrelsens vejledende udtalelse af 5. september 2018 om medfinansieringsbekendtgørelsens bestemmelse om ”rekreative områder”
Den vejledende udtalelse vedrører medfinansieringsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, 8) om definitionen af ”rekreative områder”. Det fremgår af udtalelsen, at den i § 1, stk. 2, 8) nævnte definition indebærer, at det hermed, jf. ”åbne for almindelig færdsel”, er fastlagt, at ”rekreative arealer” i denne regulering forudsætter, at der er offentlig adgang til arealet. Dette betyder ikke nødvendigvist, at denne offentlige adgang er til stede døgnet rundt hele året. Udtalelsen supplerer afsnit 2.1. om ”Definitioner” i det vejledende notat af 15. marts 2015.
Nyttige links
På klimatilpasning.dk kan du læse mere om klimatilpasning og konkrete eksempler på medfinansieringsprojekter.
For mere viden se også Miljøstyrelsens hjemmeside