Information om varmeområdet

I Danmark bruger vi en række forskellige teknologier til at opvarme boliger og brugsvand samt til dækning af virksomheders varmeforbrug.

Som det er nu, produceres varme både ud fra fossile brændsler som kul og naturgas og ud fra vedvarende energikilder som solenergi, bioenergi samt omgivelsesvarme og geotermisk energi ved hjælp af varmepumper. Der anvendes i stigende grad elektricitet til opvarmningsformål, hovedsageligt i form af varmepumper og el-patroner. Det kræver altså en fortsat omlægning af varmeproduktionen for at nå målet om, at Danmark skal være uafhængigt af fossil energi i 2050.

Forskel på individuel og kollektiv varmeforsyning

Overordnet kan man skelne mellem individuel opvarmning og kollektiv varmeforsyning. I dag forsynes ca. 80 pct. af boligerne i Danmark kollektivt, mens de resterende ca. 20 pct. opvarmes individuelt. 

Individuel varmeforsyning

Individuel opvarmning sker typisk med oliefyr, individuelle varmepumper eller biomassefyr. Tidligere var oliefyr den dominerende opvarmningsform, men i takt med at den kollektive varmeforsyning er blevet udbygget, findes den individuelle varmeforsyning fortrinsvist i landdistrikter og mindre byer. Samtidig erstattes oliefyr i dag i vidt omfang med biomassefyr eller varmepumper, som typisk giver en bedre økonomi for den enkelte bygningsejer.

Kollektiv varmeforsyning

Den kollektive varmeforsyning består især af fjernvarme, hvor varmt vand eller damp føres fra et fjernvarmeværk ud til husstandene. To ud af tre boliger opvarmes på den måde. En anden form for kollektiv varmeforsyning er naturgas, som via et kollektivt ledningsnet forsynes til enkelte boliger. 15 pct. af alle boliger opvarmes på den måde ved, at det kollektivt forsynede gas forsyner hver enkelt bolig med varme og varmt vand via et lokalt naturgasfyr. Kollektive forsyningsformer er hovedsageligt fordelagtige i bymæssige områder eller andre områder med en høj varmetæthed.

Fælles for de kollektive varmeforsyningsformer er, at de er reguleret i Varmeforsyningsloven.

Kommunerne og forsyningsselskaberne er de centrale aktører i den kollektive varmeforsyning. Kommunerne udfører varmeplanlægningen og har ansvar for udbygning med varme og afgrænsningen mellem de forskellige kollektive forsyningsformer, samt at dette sker i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven. Fjernvarme-, kraftvarme- og naturgasselskaber har det operationelle ansvar for at levere varme til forbrugerne.

Energistyrelsen har opstillet de overordnede betingelser for etablering og drift af de kollektive forsyningsformer. Reguleringen har til formål, at sikre både positiv samfundsøkonomi og gunstige forbrugerpriser. Yderligere information omkring lovgivningen på varmeområdet kan findes her.

Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet fører tilsyn med fjernvarmesektoren og behandler klager om priser og vilkår.

Klager over de offentlige myndighedernes afgørelser og tolkning af love og regler kan rettes til Energiklagenævnet.

Analyse af fjernvarmens rolle i en fossilfri fremtid

Energistyrelsen har gennemført en analyse af fjernvarmens rolle i energiforsyningen, når Danmark i fremtiden skal være uafhængig af fossile energikilder. Den viser blandt andet, at der er behov for en omfattende omlægning af varmeproduktionen, og at en øget tilslutning til fjernvarme inden for de nuværende fjernvarmeforsyningsområder kan være en samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk fordel.

Læs analysen af fjernvarmens rolle

Kontakt

Varmegruppen
Fuldmægtig Center for forsyning
Mere om Varme