Information om finscreeninger, reservationer af arealer til havvindmølleparker og data m.m.
Rambøll har lavet en rapport for Energistyrelsen, hvor de analyserer mulige og sandsynlige PtX-teknologier. Rapporten indeholder også en analyse af sandsynlige, fysiske begrænsninger og de miljøpåvirkninger, der kan opstå af PtX-teknologier.
Der er i rapporten taget udgangspunkt i tre tekniske koncepter:
- Møllebaserede PtX-anlæg, hvor der er beregnet på elektrolysekapaciteter for hhv. 15 og 25 MW brintmøller.
- Platformbaserede PtX-anlæg, hvor der er taget udgangspunkt i 500 MW for en platformløsning.
- Skibsbaserede PtX-anlæg.
Rambøll vurderer på udledning af salt (øget salinitet), udledning af kølevand med forhøjet temperatur og udledning af procesvand med tilsatte kemikalier (biocider).
Beregninger og modelleringer viser, at påvirkninger sandsynligvis er relativt små og lokale. De største påvirkninger vil forekomme tæt på udledningspunkterne.
De væsentligste fysiske begrænsninger vil sandsynligvis være udpegende områder, så som havstrategiområder og Natura 2000-områder, skibsruter og marin infrastruktur samt vanddybder lavere end 15 m.
Havvindanalysen er lavet med afsæt i "Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022".
Analysen undersøger blandt andet potentialet for udbygning af dansk havvind i 2050, og hvordan potentialet kan blive realiseret. Den inkluderer samtidig fire modeller for konkurrenceudsættelse af de danske havarealer, der kan understøtte de danske energi- og klimapolitiske ambitioner. Modellerne synliggør nogle af de valg, der kan træffes, men er ikke udtømmende for de mulige modeller, der findes. Fordele og ulemper ved fire forskellige grundmodeller bliver analyseret, men analysen indeholder ikke konkrete anbefalinger.
Havvindanalyse - Langsigtede potentialer og rammer for konkurrenceudsættelse af dansk havvind
I den politiske delaftale til Finanslov 2022 "Investeringer i et fortsat grønnere Danmark" blev der for perioden 2022-2025 afsat midler til et projekt, der skulle sikre det nødvendige datagrundlag og understøtte den langsigtede planlægning for og beslutninger om udbygning af ny storskala havvind i Danmark. Projektet skal således bidrage til at efterkomme den massive efterspørgsel på udbygning af havvind de kommende år og ligeledes søge at afdække de kumulative miljøeffekter, der kan være forbundet herved.
Projektet er forankret i Energistyrelsen, der i 2022 igangsatte screeningen, der bl.a. skal kortlægge hvilke dele af det danske havområde, der potentielt kan være særligt sårbare over for storskalaudbygning af havvind. Som en del af screeningen har Energistyrelsen sammen med GEUS udarbejdet geologisk kortlægning af den danske havbund. Den geologiske kortlægning er et centralt element i den samlede screening af muligheden for opstilling af havvind.
Energistyrelsen har desuden indgået samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, DCE (Aarhus Universitet) samt DTU Vind, som har bistået med rådgivning og vurdering af de danske havarealers egnethed til havvind. DTU Aqua har ligeledes bidraget med vurderinger af fiskeri.
Til opgaven er inddragets en tværfaglig følgegruppe for arbejdet, med deltagelse af de statslige myndigheder med interesse for aktiviteter på havet. En interessentgruppe blev ligeledes nedsat i 2023 for at sikre inddragelse af relevante interessentorganisationer.
Formålet med FL22-screeningen er:
- at planlægge havvind smartere,
- at kortlægge egnede områder til opstilling af havvind,
- at opnå tidligt kendskab til miljø- og naturforhold, så man undgår væsentlige og uhensigtsmæssige overraskelser, der kan fordyre eller besværliggøre opstilling af havvind i udbudsområder, og at kortlægge muligheden for sameksistens mellem havvindmøller og andre arealinteresser bedst.
Formålet med FL22-screeningen er således at levere et samlet overblik over Danmarks havareal og at identificere de områder, hvor der forventes færrest miljø- og interessekonflikter og også at identificere, de områder, hvor der kan forventes behov for særlige undersøgelser, afværgetiltag eller projekttilpasninger.
Foruden indsamling af nye data vil eksisterende data nyttiggøres og tidligere gennemførte statslige screeninger ligeledes blive inddraget. Projektet vil dog give et bedre datagrundlag end tidligere screeninger og samtidig dække hele det danske havareal.
Helt konkret indebærer projektet følgende delelementer:
- Følsomhedskortlægning af natur- og miljøforhold i forhold til udbygningen med havvind.
- Samlet screening af havarealet på baggrund af følsomhedskortlægningen og en analyse af arealinteresser.
- Vurdering af potentielle kumulative effekter fra storskala havvindudbygning i Danmark og nabolande.
- Vurdering af barrierer og potentialer ift. sameksistens.
Tidsplan
Arbejdet pågår i perioden 2022-25 og delresultaterne vil, i det omfang det er muligt, løbende blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Den endelige afrapportering vil ske i januar 2026.
Geologisk kortlægning af den danske havbund
GEUS har gennemført en geologisk screening af det danske havareal med henblik på at etablere et bedre geologisk datagrundlag for havvindudbygning. Den overordnede geologiske kortlægning af hele det danske havareal giver en unik helhedsforståelse af de overfladenære geologiske forhold under havbunden, og giver grundlag for en første vurdering af det forventede omkostningsniveau i relation til fundering. På baggrund af de indsamlede og eksisterende data er det danske havareal blevet inddelt i kategorier i forhold til bløde sedimenter, der kan være en potentiel udfordring i forhold til opstilling af havvind. Vurderingen er baseret på tykkelsen af ukonsoliderede sedimenter i havbunden, som ikke har været dækket af is under de sidste istider.
- Bedre geologiske data til udbygning af havvind - Overordnet geologisk kortlægning af det danske havområde for Energistyrelsen
- Link til GEUS' kortportal
Følsomhedskortlægning
Som første del af screeningen udarbejdes en følsomhedskortlægning, hvor det er analyseret, hvor følsomme fisk, havpattedyr, fugle, flagermus, bundflora og –fauna, hydrodynamik, vind og fiskeri er overfor etablering af havvind. Resultaterne er præsenteret i en række emnerapporter. For de biologiske emner og fiskeriet er der udarbejdet følsomhedskort inden for kategorierne lav, middel og høj følsomhed, samt områder, hvor datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt, mens de øvrige emner mere har karakter af effektvurderinger baseret på mulige havvindsscenarier.
Kortlægningen kan bl.a. bruges til at identificere områder, hvor det kan være behov for at tage særlige hensyn til natur og miljø, herunder fx ved brug af afværgeforanstaltninger, når der etableres havvind. Rapporterne siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt og hvilke afværgeforanstaltninger, der kan være relevante i et givet område. Eventuelle krav om afværgeforanstaltninger vil som altid være baseret på myndighedernes konkrete vurdering på baggrund af en miljøvurdering af konkrete projekter. Selv om et område er karakteriseret med høj følsomhed for et eller flere miljøemner, er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan opstilles havvind i området.
Der er forskel på metoder og datagrundlag på tværs af rapporterne, og følsomhederne kan således ikke sammenlignes på tværs af arter. Det vil sige, at en høj følsomhed for flagermus ikke kan sidestilles med høj følsomhed for havpattedyr mv. Der er også forskelle på populationer og på datagrundlag på tværs af havarealer. Dette betyder, at f.eks. høj følsomhed for marsvin Nordsøbestanden ikke nødvendigvis er at sidestille med høj følsomhed for Østersøbestanden. Ligeledes er følsomheden af flagermus i Nordsøen baseret på betydeligt mindre data end for de indre danske farvande.
For de arter, hvor der findes meget begrænset viden som f.eks. flagermus, arbejdes der på nuværende tidspunkt på at opdatere datagrundlaget, så alt relevant data fra forundersøgelser om flagermus til 6 GW-parkerne kan indgå i en opdateret rapport, som forventes færdiggjort i 2. halvår 2025. Ligeledes følger en opdateret rapport om havpattedyr i Nordsøen i 2. halvår 2025.
Emnerapporterne er udarbejdet for Energistyrelsen af rådgivningsvirksomheder eller uafhængige videnskabelige institutioner. Energistyrelsen har kommenteret på rapporterne.
Bundflora og -fauna
Havbundens følsomhed er vurderet på baggrund af havstrategidirektivets overordnede habitattyper og er defineret ud fra, hvor stort et areal en habitattype dækker af det samlede havområdes areal. Resultatet viser meget spredte forekomster af havbund med høj følsomhed, hvor Østersøen er det havbassin med størst areal med høj følsomhed og Kattegat mindst areal med høj følsomhed. Rapporten er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Havpattedyr
Der er foretaget en vurdering af følsomheden for sæler og marsvin. Resultatet viser, at følsomheden varierer fra art til art og fra havområde til havområde. Kortlægningen viser bl.a. høj følsomhed for marsvin i de indre danske farvande og sydvestlige Østersø. Områder med høj følsomhed for sæler er primært knyttet til havområder nær rasteområder på land. Rapporten er i september 2025 opdateret med en analyse af marsvins følsomhed overfor havvind i Nordsøen. Resultatet viser, at marsvins relative følsomhed i Nordsøen er størst i området 30-80 km vest for den jyske vestkyst. Rapporten er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Flagermus
Der er generelt sparsom viden og begrænset data om flagermus på havet. Rapporten understreger, at de eksisterende undersøgelser er for sporadiske til at muliggøre detaljeret informeret planlægning af og afværgestrategier for havvind. Energistyrelsen tolker dette som om, at flagermuskortet primært kan anvendes til at vise områder, hvor man skal være opmærksom på flagermus. Følsomhedskortet kan ikke erstatte undersøgelser i forbindelse med konkrete projekter. Rapporten konkluderer særligt på baggrund af generelle antagelser fra forskere, at der er højest følsomhed kystnært ( 20 km fra kysten), og i indre danske farvande og i Østersøen. Rapporten er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Fugle
Følsomhedskortlægningen identificerer, hvor havvindudvikling kan have væsentlig indvirkning på fugle som følge af fortrængning, kollisionsrisiko og ændring af habitat. Resultatet viser, at kystnære og lavvandede områder er de områder med højest følsomhed. Rapporten er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Fisk
Der er foretaget en vurdering af ni vigtige fiskearters følsomhed over for udbygningen af havvind. Der bliver i rapporten set på arternes følsomhed i alle livsstadier (fra æg til voksen). Kortlægningen viser lavere til mellem følsomhed i det meste af Nordsøen. Områder med højere følsomhed findes i alle tre havområder med få spredte områder i Nordsøen, hvilket primært skyldes tobisforekomster. Områder med højere følsomhed i Skagerrak, Kattegat og ved Bornholm skyldes egnede gyde- og opvækstområder for flere af fiskearterne. Rapporten er udarbejde af NIRAS.
Fiskeri
Følsomheden er baseret på værdien af dansk fiskeri i Danmark pba. et gennemsnit af de sidste 5 års landinger for tre fangsttyper: bundslæbende redskaber (fiskeri på bunden, fx bundtrawl), pelagiske redskaber (fiskeri i vandsøjlen) og passive redskaber (fiskeri med udstyr, der anbringes i en fast position på havbunden fx garn). Analysen viser, at fiskeriet generelt er mest værdifuldt i Nordsøen, Skagerrak og langs den svenske EØZ i Kattegat. Der er desuden områder syd og øst for Langeland og nord for Bornholm af højere vigtighed. Notatet er udarbejdet af DTU Aqua.
Vind
I rapporten undersøges effekterne på vindhastigheder (wake-effekter/skyggeeffekter) med udgangspunkt i to scenarier – dels et scenarie, der repræsenterer udbygningen med havvind, som den var i 2021 og dels et scenarie med udbygningen som den ifm. Havvindsscreeningens opstart i 2022/23 var formodet at være i 2030.
Den faktiske udbygning i 2030 i både Danmark og udlandet forventes nu lavere end ved udarbejdelsen af rapporten, hvorfor resultaterne i rapporten overestimerer effekterne i 2030. I løbet af projektperioden er et mere realistisk scenarie for UK blevet kortlagt. Modelleringsrapporter, der indgår i delopgave 3, vil baseres på et justeret scenarie. Der vil ligeledes blive udarbejdet et notat, der forklarer ændringerne.
Resultaterne viser, at der vil være begrænsede påvirkninger af vindhastigheden i dansk havareal ift. i udlandet. Dette skyldes primært en relativt lavere forventet mølletæthed samt stærk vind i Nordsøen. Rapporten er udarbejdet af DTU Vind.
Hydrodynamik og biogeokemi
I rapporten beskrives et modelstudie til vurdering af effekterne af nutidige og fremtidige havvindmølleparker på hydrodynamik og biogeokemiske forhold, dvs. vandets strømningsforhold, opblanding/lagdeling af vandsøjlen, temperatur i vandoverfladen, primærproduktion), iltforhold ved bunden etc. i Nordsøen og Indre danske farvande. Modelresultaterne viser generelt, at der er færre effekter i det danske havareal end i udlandet, hvilket skyldes den lavere mølletæthed og kapacitet samt lavere strømhastigheder i danske farvande. Resultaterne viser også forskellige effekter i Nordsøen og i de Indre danske farvande, hvilket primært skyldes den naturlige lagdeling af vandsøjlen, der er meget forskellige i de to farvande. Rapporten er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Bølger
Rapporten bekriver et modelstudie til vurdering af nutidige og fremtidige havvindmølleparkers effekter på bølger og på sedimenttransport langs kyster. Storskala havvind kan generelt påvirke bølgeenergien og bølgeklimaet generelt, hvilket efterfølgende kan have en effekt på sedimenttransporten i området. Resultaterne viser, generelt færre effekter i det danske havareal end i udlandet. Resultaterne viser også, at bølgehøjden ikke påvirkes af eksisterende parker, mens der i 2030-scenariet ses en reduktion i bølgehøjden mellem 0-0,2 m. Rapporten er udarbejdet af NIRAS.
Rapporten er midlertidigt utilgængelig, da NIRAS er i gang med en revidering.
Andre rapporter udarbejdet i forbindelse med screeningen
- Scenarie for havvindsudbygning frem mod 2030
- Scenarie for havvindsudbygning frem mod 2050
- Anholt windfarms impact on benthic biodiversity (emnerapport udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi)
- Ocean currents and water mass properties inside the Anholt Offshore Wind Farm (Kattegat, Denmark) (emnerapport udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi)
-
GEUS rapport 2023 - Dataoversigt Indre danske farvande og Østersøen
I forbindelse med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev der truffet politisk afgørelse om at inddrage en række bæredygtighedskrav i kommende udbud. Til kvalificering heraf har Energistyrelsen fået udarbejdet en række konsulentrapporter.
COWI del 1 – erfaringer bredt fra andre lande
Part 1 - Foreign Experiences for Awarding Offshore Wind
COWI del 2 – mulige minimums og tildelingskriterier, bredt inden for miljø, bæredygtighed og systemintegration
Part 2 - Assessment of award criteria for offshore wind tenders in Denmark
NIRAS – standarder, systemer og internationale erfaringer vedr. bæredygtighed
Analyse af bæredygtighedskrav ved udbud af havvindmølleparker med særligt fokus på klima
Sweco – fokus på markedssituation for grønt stål og beton
For at muliggøre realisering af de politiske aftaler om markant mere havvind inden udgangen af 2030, er der igangsat forundersøgelser og forberedelse af etableringen af nettilslutningsanlæggene og eventuelt nødvendige netforstærkninger for alle kendte og attraktive havvindsplaceringer fra 2022-finscreeningen (Læs mere om finscreeningen længere nede på siden). Forundersøgelser og forberedelser igangsættes samlet og uafhængigt af senere konkrete beslutninger om placeringer af de enkelte havvindmølleparker.
- Brev fra klima-, energi- og forsyningsministeren vedr. arealreservation
- Koordinater over reserverede områder
- Samlet kort over arealreservationer
- Kort over reservation ved Kattegat II
- Kort over reservation ved Kriegers Flak II (Nord)
Konsulentfirmaet COWI har på vegne af Energistyrelsen gennemført en finscreening af danske havarealer for at undersøge muligheden for inden for specifikt udvalgte områder at etablere havvindmølleparker. Finscreeningen er en opdatering af screening fra 2020 (Læs mere om denne længere nede på siden). Det drejer sig om områderne Oprindelig Hesselø, Nedskaleret oprindelig Hesselø, området syd for Hesselø, Nordsøen I (syd for den kommende havvindmøllepark Thor), Kriegers Flak II og Kattegat II.
Formålet med screeningen har været at bekræfte, at det er praktisk muligt at etablere havvindmølleparker i de angivne områder og at levere økonomiske beregninger til sammenligning af placeringerne.
Overordnet viser screeningen, at der ikke er noget, der på forhånd udelukker etablering af havvindmølleparker i nogen af de screenede områder. Der er således ingen af de screenede områder, som i rapporten udelukkes til brug for etablering af havvindmølleparker på grund af uegnet havbund, ugunstige miljøforhold eller sammenfald med andre menneskelige interesser.
Som supplement til COWIs arbejde har ENS bedt De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) foretage geologiske screeninger og udarbejdning af geologiske modeller for de samme områder, der indgår i COWIs screening med henblik på at vurdere egnetheden af områderne ift. etablering af havvindmøller ud fra et geologisk perspektiv. GEUS’ arbejde er fordelt henover tre rapporter opdelt ud fra farvand (Nordsøen, Kattegat og Kriegers Flak).
Resultaterne fra finscreeningen vil indgå i det videre forberedende arbejde med udbygning af havvind i Danmark, herunder bidrage til at oplyse grundlaget for at træffe beslutning om nærmere placering.
Rapporter
Finscreening af havarealer til etablering af nye havmølleparker med direkte forbindelse til land
Havbundsscreening for Nordsøen 1, Hesselø, Kattegat 2 og Kriegers Flak
Miljø- og planmæssige forhold for Nordsøen 1, Hesselø, Kattegat 2 og Kriegers Flak
Vindressource layouts og energiproduktion for Nordsøen 1, Hesselø, Kattegat 2 og Kriegers Flak
Elektriske systemer for Nordsøen 1, Hesselø, Kattegat 2 og Kriegers Flak
Økonomisk rangering af Nordsøen 1, Hesselø, Kattegat 2 og Kriegers Flak
Geologisk screening af havareal i Nordsøen
Med klimaaftalen af 22 juni 2020 har et bredt flertal i folketinget besluttet at iværksætte arbejdet med at realisere to energiøer; en i Nordsøen og en i Østersøen. Klima-, energi- og forsyningsministeren har den 30. november 2020 besluttet at reservere bruttoområderne i Nordsøen og Østersøen. Med denne arealreservation opdateres det reserverede bruttoområde i Østersøen, så det reflekterer det areal der er udlagt som udviklingszone til vedvarende energi og energiøer i Havplanen. Efter at arealreservationen er blevet offentliggjort, kan der ikke længere indgives ansøgninger efter åben dør-ordningen i de omfattede områder.
Det blev med energiaftalen af 2018 aftalt, at der skal udarbejdes en havvindsanalyse, der bl.a. skal bidrage til de mest optimale markedsrammer, så havvindpotentialet hurtigst muligt kan udnyttes kommercielt. Havvindsanalysen skal opstille modeller for, hvordan der kan skabes indtægter til staten som følge af, at vindressourcen udnyttes. Energistyrelsen har derfor i marts 2021 udgivet notatet ”Modeller for tildeling af koncessioner for fremtidige havvindudbud”, der kortlægger forskellige koncessionsmodeller for udbud af havområder til havvindmøller, som muliggør indtægter til staten. En koncession er en aftale mellem staten og en virksomhed, der giver virksomheden retten til at udføre en bestemt aktivitet, f.eks. at anvende et område på havet til produktion af havvindenergi.
Læs notatet Modeller for tildeling af koncessioner for fremtidige havvindudbud
Konsulentfirmaet COWI har på vegne af Energistyrelsen gennemført en finscreening af danske havarealer for at undersøge muligheden for inden for specifikt udvalgte områder, at etablere såvel enkeltstående havvindmølleparker som flere sammenhængende havvindmølleparker tilkoblet en energiø. For de enkeltstående parker, som er en opdatering af en tilsvarende screening fra 2018 (Læs mere om denne længere nede på siden), drejer det sig om områderne Nordsøen I (syd for den kommende havvindmøllepark Thor), Hesselø og Kriegers Flak II og for de sammenhængende parker, drejer det sig om et større område længere ude i Nordsøen og ved Bornholm.
Formålet med screeningen har været at bekræfte, at det er praktisk muligt at etablere havvindmølleparker med specifikke placeringer i de angivne områder og at levere økonomiske beregninger til sammenligning af placeringerne.
Overordnet set viser screeningen, at det ikke er noget der på forhånd udelukker etablering havvindmølleparker i nogen af de screenede områder i forhold til uegnet havbund, ugunstige miljøforhold eller sammenfald med andre menneskelige interesser. Dog anbefales det, at der i delområder ved Bornholm og Kriegers Flak gennemføres en mere detaljeret analyse af følsomheden af udvalgte fuglearter i forhold deres påvirkning ved opstilling af havvind, ligesom der også ved flere af de screenede områder vil skulle tages højde for bl.a. kabler, rørledninger og eksisterende sejruter.
Resultaterne fra finscreeningen vil indgå i det videre forberedende arbejde med udbygning af havvind i Danmark, herunder bidrage til at oplyse grundlaget for at træffe beslutning om nærmere placering.
Rapporter
- Finscreening af havarealer til ny havvind med direkte forbindelse til land
- Miljø- og planmæssige forhold for Nordsøen I Hesselø og Kriegers Flak II
- Havbund og geologiske forhold for Nordsøen I, Hesselø og Kriegers Flak II
- Vindressource, layouts og energiproduktion for Nordsøen I, Hesselø og Kriegers Flak II
- Elektriske systemer for Nordsøen I, Hesselø og Kriegers Flak II
- Finscreening af havarealer til ny havvind med forbindelse til energiø
- Miljø- og planmæssige forhold for Bornholm I + II, Nordsøen II + III og området vest for Nordsøen II + III
- Havbund og geologiske forhold for Bornholm I + II, Nordsøen II + III og Området vest for Nordsøen II + III
Bilag - Vindressource, layouts og energiproduktion
- Elektriske systemer for Bornholm I + II, Nordsøen II + III og Området vest for Nordsøen II + III
- Tillæg til finscreening af havarealer til etablering af nye havmølleparker med forbindelse til energiøhub
Som opfølgning på Energiaftalen af 29. juni 2018 har Energistyrelsen udarbejdet en grovscreening af hele det danske farvand for mulige placeringer af kommende havvindmølleparker. Screeningen identificerer mulige arealer til placering af minimum 12,4 GW.
Screeningen viser, at det samlede havvindspotentiale på nuværende tidspunkt udgør godt 35.000 km2. Baseret på tidligere erfaringer med opstilling af havvindmølleparker, er der udpeget et bruttoareal på godt 11.000 km2, som kan rumme til minimum 12,4 GW havvind. Arealerne er fordelt i både Øst og Vestdanmark med store sammenhængende arealer i Nordsøen, mens der er udpeget færre og mindre områder i de indre farvande og Østersøen.
Bilag A - Anvendte lag i GIS analyse
Faktaark for screening af lokationer til fremtidige havvindmøller (på engelsk)
Med klimaaftalen af 22 juni 2020 har et bredt flertal i folketinget besluttet at iværksætte arbejdet med at realisere to energiøer; en i Nordsøen og en i Østersøen. Klima-, energi- og forsyningsministeren har den 30. november 2020 besluttet at reservere bruttoområderne i Nordsøen og Østersøen. Efter at arealreservationen er blevet offentliggjort, kan der ikke længere indgives ansøgninger efter åben dør-ordningen i de omfattede områder.
28. august 2018
Forligsparterne bag energiaftalen af 29. juni 2018 har besluttet, at der frem mod 2030 skal etableres tre havvindmølleparker, den første på ca. 800 MW og de to næste på min. 800 MW, på det danske havareal. For at sikre den samfundsøkonomiske mest hensigtsmæssige udnyttelse af havarealet til disse kommende havvindmølleparker er det nødvendigt at sikre en række supplerende arealreservationer til de eksisterende arealreservationer for udbud af storskala havvindmølleparker, til brug for de kommende udbudsrunder.
30. november 2018
Forligsparterne bag energiaftalen af 29. juni 2018 har desuden besluttet, at der skal gennemføres en storstilet screening af de danske farvande for at identificere attraktive lokaliteter til op til 10 GW havvind (Læs mere om denne finscreening længere oppe på siden). En havvindsanalyse skal desuden bidrage til de mest optimale markedsrammer for havvind. For at sikre grundlaget for, at potentialerne for havvind i Danmark udnyttes bedst muligt, er det derfor nødvendigt at sikre reservation af en række større arealer, som staten har behov for at råde over i det igangværende arbejde med planlægningen af kommende havvindmølleparker.
10 GW screening, arealreservationer
Meddelelse om tillæg til arealreservationer til 10 GW screening
COWI har på vegne af Energistyrelsen gennemført en finscreening af fire områder placeret ved Nordsøen (ud for den jyske vestkyst omkring Ringkøbing), Hesselø, Jammerbugt og Kriegers Flak. Med finscreeningen er det bekræftet, at det er praktisk muligt at etablere parker i alle de fire undersøgte områder ift. natur, miljø- og planforhold. Der er dog en række indre delområder i de fire områder, som kræver yderligere undersøgelser for at afklare risiko, herunder ikke mindst fugleundersøgelser. Finscreeningen leverer desuden en oversigt over den økonomiske indbyrdes rangordning mellem områderne udregnet i kilowatt-time priser.
Finscreening af havarealer til etablering af nye havmølleparker
Bilag A - Havbund og geologiske forhold
Arealreservationen af de resterende arealer, som indgik i udbuddet af de kystnære havvindmøller, opretholdes foreløbigt, indtil der er en nærmere afklaring for behovet for statslige udbud af kystnære havvindmøller. Arealreservationerne betyder, at der ikke kan indsendes åben-dør-ansøgninger til placeringerne. Beslutningen drejer sig specifikt om arealerne ved Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet, Sæby og Bornholm. (læs mere om placering af kystnære havvindmøller længere oppe på siden)
- Brev fra energi-, forsynings- & klimaministeren vedr. arealreservation
- Koordinater over reserverede områder til kystnære havvindmølleparker
- Kort kystnære havmølleområder
Havmølleudvalget har peget på 15 kystnære områder, som er egnede til opstilling af havvindmøller. Screeningsrapporten kortlægger arealinteresserne på havet i området ud til 20 km fra kysten med det formål at finde placeringer til havmølleparker. Ingen af de udpegede områder ligger tættere end 4 km på kysten, og fjorde og lukkede farvande er udelukkede af hensyn til den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Der er endvidere udarbejdet en visualiseringsrapport og en strategisk miljøvurdering. Screeningen har dannet grundlag for en politisk aftale om udbygning med 500 MW kystnær havvind.
Se mere på Kystnære havmølleparker
- Screening af kystnære havmøller, okt. 2012
- Høringsnotat efter emne med kommentar, okt. 2012
- Summarisk høringsnotat kystnær screening, okt. 2012
- Visualisering af kystnære vindmøller, juni 2012 (NB 20 MB)
- Strategisk miljøvurdering af kystnære havvindmøller, juni 2012
Høringssvar
Energistyrelsen har modtaget 190 høringssvar samt tre underskriftsindsamlinger i forbindelse med screeningsrapporten. De indkomne svar er opdelt i myndigheder, kommuner, landsdækkende organisationer, lokale organisationer, virksomheder, borgere ved Køge Bugt, borgere ved Halsnæs og Nyrup Bugt samt borgere ved andre områder.
- Myndigheder
- Kommuner
- Landsdækkende foreninger og organisationer
- Lokale foreninger og organisationer
- Virksomheder
- Borgere Halsnæs og Nyrup Bugt
- Borgere Køge Bugt
- Borgere andre områder
- Bilag A Underskriftsindsamling Foreningen Køge Bugt Naturstrand
- Bilag B Underskriftsindsamling Helenekilde
- Bilag C Underskriftsindsamling Køge Bugt
På vegne af den tidligere klima-, energi- og bygningsminister offentliggjorde Energistyrelsen de 6 hovedområder, som Havmølleudvalget har identificeret som mest relevante for udbygning med storskala havvind, og som fremover vil være lukket for opstilling af havmøller uden for en statslig udbudsrunde. De såkaldte åben-dør-ansøgninger vil blive afvist i disse områder.
Reservationerne skal være med til at sikre, at der er arealer til rådighed til storskala havmølleparker efter 2020.
Læs mere om udpegning af kystnære havmølleområder og udbudsmodel