Statsstøttehøring i forbindelse med markedsdialogen for igangværende udbud af 2,8 GW havvind

Den 20. juni 2025 til d. 6. august 2025 afholdte Energistyrelsen en skriftlig høring på engelsk om statsstøtte efter de dagældende retningslinjer ”Guidelines on State aid for climate, environmental protection and energy 2022” (CEEAG). Formålet med høringen var bl.a. at eftersøge markedets input til de konkurrencemæssige virkninger og proportionaliteten af den påtænkte støttemodel.

Høringen bestod af syv specifikke spørgsmål til bl.a. støtteberettigelse, metode og skøn over tilskud pr. ton undgåede CO2-ækvivalente emissioner, foreslået anvendelse og omfang af udbudsprocedurer, de vigtigste antagelser, der ligger til grund for den kvantificering, som anvendes til at påvise tilskyndelsesvirkningen, nødvendigheden og proportionaliteten af støttetiltagene, m.v. Markedsaktører havde derudover mulighed for at indsende generelle bemærkninger vedrørende de ovenstående emner i udbuddene.

Til brug for høringen blev der sammen med spørgeskemaet udsendt følgende materiale:

På baggrund af ovennævnte høring offentliggør Energistyrelsen nu et høringsnotat på engelsk, som opsummerer svarene på de syv specifikke spørgsmål og generelle bemærkninger til emnerne i høringen, samt Energistyrelsens svar og bemærkninger hertil. De syv specifikke spørgsmål er gengivet i høringsnotatet, og inputs hertil er beskrevet opsummerende mhp. at anonymisere de markedsaktører, som deltog i høringen.

Høringsnotatet “Memo summarizing and addressing replies received in the public consultation” kan tilgås her