Miljøkrav for CCS-, olie- og gasprojekter på havet

Etableringen af CCS (Carbon Capture Storage) og olie- og gasproduktion på havet kan påvirke miljøet under både efterforskning, anlæg, drift og afvikling af infra-struktur. Energistyrelsen er miljømyndighed på havet, og det er Energistyrelsens opgave at varetage miljøhensynet og sikre, at de forskellige typer af arbejder og aktiviteter, der udføres på havet, sker miljømæssigt forsvarligt.

I mere end 50 år har Danmark været engageret i efterforskning og indvinding af olie og gas. I denne periode har efterforskningsskibe udforsket havområderne, brønde er blevet boret, og platforme er blevet etableret for at udvinde den danske olie og gas. For at sikre en effektiv transport af de indvundne ressourcer, er der også blevet lagt rørledninger til det danske fastland. CCS spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, da CCS er en teknologi, der gør det muligt at fange CO2 og lagre det dybt under jorden, så det ikke når ud i atmo-sfæren. Læs mere om CCS her

Energistyrelsen er myndighed for projekter på havet

Energistyrelsen er miljø- og habitatmyndighed på det danske havareal, og Energistyrelsen skal foretage vurdering af projekter på havet efter miljøvurderingsloven og offshorehabitatbekendtgørelsen, når der gives godkendelser og tilladelser til aktiviteter på de danske havarealer.

Energistyrelsen behandler ansøgninger til projekter relateret til offshore CCS-projekter samt olie- og gasproduktion efter undergrundsloven. Typiske ansøgnin-ger omhandler indvinding af olie og gas (§ 10), efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring af CO2 (§ 23), etablering og drift af rørledninger (§ 17), boring, vedligeholdelse og lukning af brønde (§ 28), seismiske undersøgelser (§ 28) og undervandsundersøgelser af platforme og rørledninger (§ 28). Ansøgninger om transitrørledninger behandles efter kontinentalsokkelloven. Ansøgninger om ændringer på olierøret behandles efter rørledningsloven. Styrelsen behandler og-så ansøgninger om videnskabelig sejlads.

Disse projekter kan medføre en række miljøpåvirkninger. Når Energistyrelsen modtager ansøgninger om hhv. godkendelse eller tilladelse til projekter, er det derfor styrelsens opgave at vurdere de miljømæssige påvirkninger forbundet med projektets aktiviteter, og sikre, at projekterne udføres i overensstemmelse med habitatreglerne, og med respekt for det marine miljø. Hvorvidt en ansøgning skal indeholde en vurdering efter miljøvurderings- og/eller habitatreglerne, afhænger af hvilken type projekt, der er tale om.

Energistyrelsens lovmæssige rammer

Langt de fleste projekter relateret til offshore CCS-projekter samt olie- og gaspro-duktion kan medføre påvirkning af havmiljøet, og de enkelte projekters ansøgnin-ger skal derfor ledsages af en vurdering af disse potentielle påvirkninger.

Reglerne, for hvad denne vurdering skal indeholde, har deres oprindelse i en række direktiver fra EU, som også er implementeret i dansk lovgivning:

  • VVM-direktivet: Definerer de typer projekter, som skal gennemgå en miljøvurderingsproces, både screening og miljøkonsekvensvurdering. Derudover fastsættes regler om miljøvurderingens indhold og procestrin. Direktivet er implementeret i miljøvurderingsloven. 
  • Habitatdirektivet: Definerer bevaringsværdige levesteder og arter samt fastsætter regler for beskyttelsen af disse, bl.a. Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Direktivet er implementeret i offshorehabitatbekendtgørelsen for så vidt angår videnskabelige undersøgelser, forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, med videre offshore.
  • Fuglebeskyttelsesdirektivet: Fastsætter regler for beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder i EU. Fuglebeskyttelsesområder hører også med ind under Natura 2000-områder.Direktivet er, ligesom habitatdirektivet, implementeret i offshorehabitatbekendtgørelsen ved videnskabelige undersøgelser, forundersøgelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, med videre offshore.
  • Havstrategidirektivet: Fastlægger rammen for at opnå og opretholde god miljøtilstand i havene i EU gennem beskyttelse af havdyr og planter, ved at sætte mål for reduktion af forurening og ved at sikre en bæredygtig udvikling af menneskelige aktiviteter på havet. Direktivet er implementeret i havstrategiloven. 
  • Vandrammedirektivet: Fastlægger rammen for beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, bl.a. gennem mål for reduktion af forurening. Direktivet er implementeret i Lov om vandplanlægning samt en række bekendtgørelser efter loven. 

Energistyrelsen skal desuden forholde sig til regler fra en række forskellige konventioner, herunder særligt:

  • Espoo-konventionen: Bestemmer bl.a., at offentligheden, berørte myndigheder og interesseorganisationer i de lande, som potentielt kan blive påvirket af et projekt, skal have mulighed for at deltage i miljøvurderingsprocessen.
  • OSPAR-konventionen: Har til formål at reducere og eliminere forurening fra menneskelige aktiviteter i det nordøstlige Atlanterhav, såsom olieudslip, kemikalier og andre skadelige stoffer, for at beskytte det marine økosystem og sikre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.
  • HELCOM-konventionen: Har til formål at beskytte Østersøen mod al forurening fra land, luft og vand, og den forpligter deltagende lande til at beskytte habitater og biodiversitet i regionen samt sikre bæredygtig udnyttelse af Østersøens ressourcer.

Afgørelsesprocessen

Når Energistyrelsen modtager en ansøgning, som skal behandles efter undergrundsloven, rørledningsloven eller kontinentalsokkelloven, skal ansøgningen stort set altid suppleres med en vurdering af projektets potentielle påvirkninger af miljøet, hvis projektet udføres på havområdet. Kravene til vurderingen af aktiviteternes potentielle påvirkning på miljøet varierer i omfang og detaljegrad alt efter projektets størrelse og mulige miljøpåvirkninger. De konkrete aktiviteter forbundet med projektet afgør, hvilke krav, der finder anvendelse.

FAQ