Miljøkrav for CCS-, olie- og gasprojekter på havet

Ansøger skal sikre, at ansøgningsmaterialet har den fornødne kvalitet, og at projektet er belyst konkret og i en tilstrækkelig detaljegrad til, at Energistyrelsen kan træffe en begrundet afgørelse om projektets eventuelle miljøpåvirkninger.

Det indebærer bl.a., at ansøger skal sikre, at rapporter er gennemarbejdede, præcise og detaljerede, at alle videnskabelige referencer er korrekte, at beskrivelsen af projektet i ressourceansøgningen og miljøansøgningen stemmer overens, samt at påvirkninger og vurderinger er tydeligt og fagligt begrundede. Det indebærer også, at ansøger sørger for, at alt relevant materiale er med i projektansøgning.

Det er ansøgers ansvar at indsende en projektansøgning i god tid forud for planlagt aktivitet eller arbejder. Energistyrelsen opfordrer derfor ansøger til altid at kontakte Energistyrelsen så tidligt som muligt med henblik på at forventningsafstemme proces såvel som indhold til ansøgningen for projektet. Energistyrelsen opfordrer desuden ansøger til ikke at indsende en projektansøgning inden eller under industriferier, da Energistyrelsen ikke kan sikre sagsbehandling i disse ferieperioder.

Ved VVM-ansøgninger forventes Energistyrelsens sagsbehandlingstid at vare mellem 1-2 år, når ansøgningen vurderes fuldt oplyst. Dette afhænger dog af den konkrete ansøgning. Energistyrelsen skal ved screeningsansøgninger træffe afgørelse inden fro 90 dage, jf. miljøvurderingsloven.

Ved forundersøgelser og videnskabelig sejlads opfordrer Energistyrelsen ansøger til at sende en hensigtserklæring til styrelsen min. 6 måneder. før forventet op-start af sejlads/forundersøgelse samt indsende den konkrete ansøgning min. 5 måneder før. Dette for at øge sandsynligheden for at ansøger kan opnå tilladelse til at udføre sine aktiviteter indenfor det ønskede tidsrum.

Energistyrelsen har fået udarbejdet værktøjet Danish Survey Application Tool (DSAT) som har til formål at standardisere ansøgninger og vilkår i tilladelser, samt at hjælpe ansøgere med at angive de korrekte og nødvendige oplysninger til brug for Energistyrelsens sagsbehandling.

Fra 1. marts 2026 gælder det, at ved ansøgning om geotekniske, geofysiske eller seismiske undersøgelser, skal DSAT udfyldes og indsendes sammen med selve ansøgningsmaterialet. Selve værktøjet om dertilhørende vejledninger kan tilgås på følgende link (under fanen ’’Ansøgningsskema for geotekniske, geofysiske og seismiske undersøgelser i danske farvande’’)

Det er muligt at opstille flere konkrete løsninger i en miljøansøgning og miljøvurdere på dem alle. I sådanne tilfælde, kan Energistyrelsen tilpasse eventuelle vilkår til de enkelte løsninger. Det kan fx være relevant for ansøger, hvis ansøger har valgmuligheden mellem to skibe med forskellige udstyrspakker.

”Forsætlig” handling: forstås som handlinger foretaget af en person eller et organ, som ved, at vedkommendes handling sandsynligvis vil føre til en lovovertrædelse mod en art, men som har til hensigt at begå denne lovovertrædelse alligevel, eller som i det mindste bevidst accepterer de forventede resultater af sine handlinger (EU-kommissionen, 2021).

Forstyrrelse: en aktivitet, der forsætligt forstyrrer en art i et sådant omfang, at det kan påvirke dens overlevelseschancer, formering eller reproduktionsevne, eller som medfører beskadigelse af udbredelsesområdet eller fortrængning af arten, bør anses for en »forstyrrelse« som omhandlet i artikel 12 (EU-kommissionen, 2021).

Generelt er intensiteten, varigheden og hyppigheden af gentagelser af forstyrrelser vigtige parametre ved vurderingen af deres indvirkning på en art. Forskellige arter har forskellige følsomheder eller reaktioner på den samme type forstyrrelser, hvilket skal tages i betragtning (EU-kommissionen, 2021).

Individbeskyttelse: fredede dyr og planter må ikke samles ind eller slås ihjel. Nogle fredede arter er derudover særligt beskyttet – de såkaldte bilag IV-arter, der udover at være beskyttet på individniveau også er omfattet af levestedsbeskyttelse, der betyder, at deres yngle- og rasteområder ikke må fjernes eller ødelægges. Læs mere om beskyttede arter her

Projekter skal planlægges efter principperne Best Available Technology (BAT) og Best Environmental Practice (BEP). Ved design af metode og planlæggelse af konkret arbejde skal det overvejes, hvorvidt det er i overensstemmelse med BAT og BEP. Her kan projektet og det konkrete arbejde tilpasses.

Alt dette skal tydeligt fremgå i ansøgningsmaterialet. Vil et projekt med BAT og BEP forårsage en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område, forsætlig forstyrre bilag IV-arter eller beskadige et yngle- eller rasteområde for en bilag IV-art, kan Energistyrelsen ikke godkende projektet med mindre habitatdirektivet fraviges.

Ved design af metode og planlægning af konkret arbejde skal det overvejes, hvorvidt det er i overensstemmelse med BAT og BEP. Her kan projektet og det konkrete arbejde tilpasses, så det efterlever BAT og BEP. Projekttilpasninger kan være mange ting, men som eksempel kan nævnes, at bygherre beslutter at anvende mindre larmende udstyr end hvad der oprindeligt var planlagt.

Hvis der selv med BAT og BEP vil forekomme væsentlig indvirkning i miljøet, skal afværgeforanstaltninger implementeres med henblik på at minimere, reducere eller eliminere indvirkningen. Afværgeforanstaltningen afhænger af det konkrete projekts miljøpåvirkning, men kan eksempelvis være krav om ’soft start’ eller boblegardiner. Hvis der anvendes afværgeforanstaltninger i et projekt, skal ENS stille vilkår herom i afgørelsen. Hvis projektet er et screeningspligtigt projekt efter miljøvurderingsloven, vil anvendelse af afværgeforanstaltninger og vilkår herom betyde at styrelsen skal træffe afgørelse om at projektet er omfattet krav om miljøvurdering, altså VVM-pligtigt.

Miljøet er ikke i en statisk tilstand, og der udvikles løbende ny/opdateret viden herom. Ansøger har derfor ansvaret for at holde sig opdateret på den nyeste og mest opdaterede tilgængelige viden på miljøområdet og sikre, at projektansøgningerne tager afsæt heri. Energistyrelsen har også ansvar for at holde sig opdateret på den nyeste og opdaterede tilgængelige viden, da styrelsen er forpligtet til altid at træffe afgørelser herefter.

Hvis der er ændringer i projektet, som ikke fremgår af miljøkonsekvensrapporten, skal Energistyrelsen vurdere, hvorvidt sådanne ændringer vil være udslagsgivende for en supplerende screening eller en miljøkonsekvensvurdering for ændringen. Generelt vil en ændring i projektet også kunne udløse et krav om en ny ansøgning efter undergrundsloven.

Ansøger skal desuden være opmærksom på, at vurdering af et projekts mulige væsentlige indvirkninger på miljøet, skal være retvisende og opdateret. Som eksempel fremgår det af miljøvurderingslovens § 39, at en afgørelse om screening eller miljøkonsekvensvurdering efter miljøvurderingsloven bortfalder, hvis ikke den har været udnyttet 3 år efter, at den er meddelt. Det betyder eksempelvis, at det ikke vil være muligt at anskaffe en tilladelse, som først anvendes til projektet/arbejdet langt senere i processen. Dette vil Energistyrelsen også læne sig op ad.

Energistyrelsen kan være forpligtet til at trække en godkendelse eller tilladelse tilbage, hvis der, særligt for så vidt angår habitatdirektivet, kommer ny og opdateret viden om miljø og natur, eller hvis der bliver udpeget nye Natura 2000-områder.

Der findes en undtagelse i offshorehabitatbekendtgørelsens § 4. Her lyder det, at hvis et projekt er bydende nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser kan det fraviges fra reglerne. Hvis der skal fraviges pga. påvirkning på bilag IV-arter, skal EU-Kommissionen orienteres på bagkant.

Hvis der skal fraviges pga. påvirkning på Natura 2000-områder, skal EU-Kommissionen godkende forud for afgørelse om fravigelse kan træffes. Fravigelser er historisk set er brugt meget sjældent i Danmark og det skal understreges, at fravigelser ikke er at betragte som en genvej.