Fortrængningskrav for brændstof
På denne side finder du information om det CO2e-fortrængningskrav, der er pålagt brændstofleverandører. Kravet indbefatter, at brændstofleverandører skal reducere deres CO2e-udledning fra brændstoffer leveret til transport med mindst 5,2 pct i 2025-2027, mindst 6 pct. i 2028-2029 og mindst 7 pct. fra 2030. sammenlignet med EU gennemsnittet i 2010.
Du kan endvidere læse om bæredygtighedskriterierne fra EU som de biobrændstoffer, der benyttes til opfyldelse af kravene, skal leve op til, og du kan læse om betydningen af den såkaldte ILUC-effekt.
Ved et brændstofs drivhusgasfortrængning (også kaldt CO2e-fortrængning) forstås den andel drivhusgasudledninger man undgår ved at anvende det pågældende biobrændstof sammenlignet med en referenceværdi for fossilt brændstof.
CO2e-fortrængningskravet
CO2e-fortrængingskravet betyder, at leverandører af brændstof til vejtransport og til mobile ikke-vejgående køretøjer i årene 2021-2029 skal reducere livscyklus-drivhusgasemissionerne pr. energienhed leveret brændstof. Denne reduktion skal være mindst 5,2 pct. drivhusgasemissionerne i 2025-2027, mindst 6 pct. i 2028-2029. I 2030 skal de reducere med mindst 7 pct.
Kravene er implementeret i bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed og regnereglerne er uddybet i bekendtgørelse om håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (2025.1) (håndbogen), se fanen "håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (2025.1).
Biobrændstoffer og biogas, som består af affald eller restprodukter, kan sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af råmaterialerne. Dette er beskrevet i håndbogens kapitel 4. Biobrændstoffer og biogas, der leveres til transport, og er baseret på affald og restprodukter bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal heller ikke opfylde bæredygtighedskriterierne. Disse råmaterialer er nærmere beskrevet i den positivliste der er gældende for affald og restprodukter fra den 1. januar 2022.
Leverandørerne skal årligt, og senest den 31. marts, indberette de leverede mængder og typer af brændstoffer og deres emissioner i det foregående kalenderår i indberetningsskemaet ”Skema for CO2e-fortrængningskrav”, se fanen ”Indberetningsskema for CO2e-fortrængningskrav”.
Skemaet for CO2e-fortrængningskrav benyttes til at indberette til Energistyrelsen om overholdelse af reduktionsforpligtelserne på 5,2 pct. i drivhusgasfortrængningsbekendtgørelsens § 3 og oplysede om benyttede biobrændstoffers bæredygtighed. I skemaet for CO2e-fortrængningskrav skal alle leverede mængder brændstof til transport angives.
Leverandørerne skal årligt, og senest den 31. marts, indberette de leverede mængder og typer af brændstoffer og deres emissioner i det foregående kalenderår i indberetningsskemaet ”Skema for CO2e-fortrængningskrav”. Både fossile brændstoffer og brændstoffer baseret på vedvarende energi, herunder biobrændstoffer, skal indgå i indberetningen.
Skema for CO2e-fortraengningskrav - 2024
Som følge af EU’s VE II-direktiv (EU) 2018/2001 og det reviderede VE-direktiv (EU) 2023/2413 skal brændstofleverandører registrere biobrændstoffer i den kommende Unionsdatabase for at sikre gennemsigtighed med handel på tværs af værdikæden. Energistyrelsen afventer p.t. den endelige idriftsættelse af Unionsdatabasen og vil informere herom, når den er idriftsat. Unionsdatabasen vil indtil videre ikke erstatte brændstofleverandørernes indberetning via indberetningsskemaet for CO2e-fortrængningskrav til Energistyrelsen.
Vejledning til CO2e-fortrængningsskema
I vejledningerne belyses eventuelle spørgsmål i forbindelse med udfyldelse af indberetningsskemaet.
Vejledning for indberetningsskema for indberetningsåret 2024.pdf
Biobrændstoffer, som benyttes til opfyldelsen af CO2e-fortrængningskravet skal leve op til EU’s bæredygtighedskriterier og EU’s minimumskrav til deres livscyklus-drivhusgasfortrængning.
EU’s bæredygtighedskriterier
EU’s bæredygtighedskriterier indeholder bl.a. krav til biobrændstoffernes oprindelse, herunder forhold ved dyrkningen af råstoffet til produktion af biobrændstof. Bæredygtighedskriterierne er fastsat i VE-direktivet (EU) 2018/2001 og implementeret i fortrængningsbekendtgørelsen og i håndbogens kapitel 3.
Bæredygtighedskriterierne indeholder også bestemmelser om, at råmaterialet til biobrændstofferne som udgangspunkt ikke må dyrkes på områder, der indeholder store kultstoflagre, eller på områder med høj biodiversitet. Biobrændstofferne må således ikke fremstilles af råmaterialer dyrket på områder, der havde følgende status i 2008 eller herefter:
- primærskov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter
- områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter
- græsarealer med høj biodiversitet
- arealer med en trækronedækningsgrad på over 10 pct.
- vådområder
- tørvebundsarealer
Den nærmere definition af ”græsarealer med høj biodiversitet” fremgår af Kommissionens forordning nr. 1307/2014 af 8. december 2014.
Kriterier vedr. drivhusgasfortrængning
Ved beregningen af drivhusgasfortrængningen tages der højde for biobrændstoffets udledninger over hele livscyklussen, dvs. fra dyrkning over forarbejdning og distribution til forbrænding af det endelige biobrændstof i bilmotoren. Drivhusgasudledningen fra selve forbrændingen antages at være lig nul, baseret på argumentet om, at der ved forbrænding kun udskilles den CO2, som afgrøden under sin vækst har optaget fra atmosfæren via fotosyntese.
Alle biobrændstoffer og al biogas skal som minimum resultere i 50 pct. mindre drivhusgasudledning, såfremt anlægget er sat i kraft før 5. oktober 2015, sammenlignet med den fossile reference for, at det må medtælles i opfyldelsen af transportkravene. For biobrændstoffer, der kommer fra anlæg, der er sat i drift fra den 5. oktober 2015 og indtil 31. december 2020, er mindstekravet 60 pct. og for biobrændstoffer produceret i anlæg, som er sat i drift fra den 1. januar 2021 er mindstekravet 65 pct.
Den fossile reference, der anvendes til at bestemme biobrændstoffers drivhusgasudledning ifm. overholdelse af mindstekravene til drivhusgasreduktion, er 94,0 gCO2e/MJ.
Hvad angår dyrkningen af råmaterialerne tager beregningen af et biobrændstofs drivhusgasfortrængning alene udgangspunkt i udledningerne på det sted, hvor råmaterialet til det specifikke biobrændstof er blevet dyrket. Dyrkningens indirekte konsekvenser – i form af emissioner fra afledte ændringer i arealanvendelsen andre steder (indirect land use change eller ILUC) – medregnes ikke. Læs mere om ILUC i relation til kriteriet om drivhusgasfortrængning nedenfor under fanen ”ILUC”.
Europa-Kommissionen har vedtaget danske værdier for typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af raps til biodiesel, også omtalt NUTS2-værdier, i henhold til artikel 31, stk. 2-4, i VE-direktivet (EU) 2018/2001.
De danske NUTS2-værdier for raps kan dermed anvendes til at beregne drivhusgasemissionsbesparelsen af biodiesel produceret på raps.
Vedtagelsen fremgår af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2630 af 10. oktober 2024 om fastsættelse af typiske drivhusgasemissioner for rapsdyrkning i Danmark. Afgørelsen og værdierne kan findes her.
Med ILUC-direktivet blev der indført et loft over den andel, som de såkaldte 1. generations biobrændstoffer baseret på korn-, sukker- og olieholdige afgrøder kan bidrage med i den nationale opgørelse til kommisionen. Loftet er videreført i VE-direktivet.
ILUC i relation til bæredygtighedskriterierne
Et af EU’s bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer er, at biobrændstoffer som minimum skal resultere i en drivhusgasfortrængning på 50 pct. målt over biobrændstoffets livscyklus, dvs. fra dyrkning over forarbejdning til forbrænding af det endelige biobrændstof i bilmotoren.
Emissioner i forbindelse med dyrkningen kan bl.a. forekomme, hvis jorden indeholder kulstoflagre i form af organisk materiale, der frigives som drivhusgasser til atmosfæren, når dyrkningen af jorden forårsager iltning eller forøget mikrobiel nedbrydning af det organiske materiale. EU’s bæredygtighedskriterier forbyder, at der dyrkes energiafgrøder på arealer, hvor udledningerne som kan forårsages som følge af ændret arealanvendelse er meget store.
Ved beregningen af et biobrændstofs drivhusgasfortrængning tages der alene udgangspunkt i arealanvendelses-udledninger på det sted, hvor råmaterialet til biobrændstoffet bliver dyrket (emissioner fra såkaldte direkte ændringer i arealanvendelsen). Dyrkningens indirekte konsekvenser – i form af emissioner fra afledte ændringer i arealanvendelsen andre steder (indirect land use change eller ILUC) – medregnes ikke.
Et eksempel på en sådan indirekte konsekvens er, at bæredygtighedsreguleret dyrkning af energiafgrøder til produktion af biobrændstoffer kan forskyde (ikke-bæredygtighedsreguleret) dyrkning af fødevareafgrøder til andre arealer – f.eks. til skovarealer eller andre arealer med meget store kulstoflagre. Hvormed det samlede CO2-udslip forøges, når disse arealer omlægges til landbrugsjord.
ILUC-direktivet
Med det såkaldte ILUC-direktiv og efterfølgende VE II-direktivet blev der til en vis grad taget højde for den ovenfor beskrevne ILUC-effekt, ved at der blev fastsat et loft for brugen af 1. generations biobrændstoffer baseret på stivelse, sukker og olieholdige afgrøder. Loftet blev sat til 7 pct. af en medlemsstats samlede energiforbrug i den vejgående transport.
Leverandørerne af brændstoffer skal endvidere fra og med 2017 årligt rapportere om biobrændstoffernes ILUC-effekt. Disse effekter fremgår ligeledes af ILUC-direktivet, hvor råmaterialerne til produktion af biodiesel og bioethanol er inddelt i tre kategorier, som er tildelt nedenstående ILUC-emissionsværdier:
- korn og andre stivelsesrigholdige afgrøder (til bioethanol): 12 g CO2e/MJ
- sukkerafgrøder (til bioethanol): 13 g CO2e/MJ
- vegetabilske olieafgrøder (til biodiesel): 55 g CO2e/MJ
Værdierne bygger på videnskabelige modelstudier og særligt på et studie foretaget for EU af IFPRI (International Food Policy Research Institute).
Når ILUC-emissionsværdierne lægges til afgrødernes direkte emissionsværdier, kan man få et indtryk af de samlede emissioner per energienhed, der følger af, at en ekstra efterspørgsel efter biobrændstof skal dækkes af biobrændstoffer produceret på basis af en given afgrøde. De angivne ILUC-værdier indgår imidlertid ikke i beregningen af, hvorvidt et givent biobrændstof opfylder EU’s krav om en CO2e-fortrængning på minimum 50 pct. sammenlignet med brændstoffets fossile alternativ.
Yderligere er der indført kategorien ”high ILUC risk”, som en given afgrøde kan blive klassificeret som, såfremt en vis mængde af afgrødens globale ekspansion er sket på bekostning af områder med højt kulstofindhold. Et eksempel på en råvare, som falder under high ILUC risk-kategorien, er palmeolie. Medlemsstater pålægges specifikt at udfase brugen af biobrændstof fra high ILUC risk-afgrøder i forbindelse med opfyldelsen af målsætninger i VE II-direktivet. High ILUC risk er uddybet i Europa-Kommissionens delegerede retsakt. I Danmark kan der ikke længere anvendes biodiesel, der er produceret med palme- eller sojaolie som råvare
Energistyrelsen har udarbejdet en håndbog, der uddyber de regler, der gælder for dokumentation af overholdelse af regler efter bekendtgørelse om CO2e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v. Håndbogen udgør således en del af regelgrundlaget for Energistyrelsens regulering af området, og er en beskrivelse af de gældende regler på området.
I håndbogen beskrives nærmere:
- Krav til bæredygtighed, herunder arealkriterier og drivhusgasfortrængning og dokumentation for overholdelse heraf.
- Medtælling af elektricitet fra offentligt tilgængelige ladestandere.
- Skelnen mellem biogas som har modtaget støtte, og biogas som ikke har modtaget støtte.
- Massebalanceprincippet.
- Kontrol af oplysningerne om biobrændstoffers bæredygtighed i indberetningen til Energistyrelsen herunder uafhængig kontrol.
- Frivillige kontrolordninger (voluntary schemes).
Håndbog om dokumentation for reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. (2025.1)