Bevilling til netvirksomhed

Bevillingerne genudstedes i den kommende bevillingsperiode både i geografisk henseende, og i områder hvor to netvirksomheder aktuelt varetager nettet på et over- underliggende spændingsniveau, med angivelse af de spændingsniveauer, som hver bevillingshaver skal varetage. Præciseringen af bevillingerne ud fra spændingsniveau foretages konkret i bevillingernes ”Tillæg A”. 

Denne opdeling af netområder til bevillingshaverne ud fra spændingsniveau har til hensigt, at netbevillingerne i højere grad afspejler de faktiske forhold. Dette sikrer større transparens i offentligheden om den aktuelle varetagelse af distributionsnettet, og i øvrigt en tydelighed om bevillingshavernes ansvarsområde, som anses for at være omfattet af bevillingskravene i lovgivningen. Det understøtter også, at netvirksomhederne kan opleve en større sikkerhed og klarhed om de tildelte bevillinger. 

Præciseringen skal endeligt ses i lyset af, at der i visse netområder allerede har været tildelt bevillinger opdelt på spændingsniveauer, hvorfor muligheden hertil ikke er helt ny. 

Med præciseringen er der tale om en overordnet afgrænsning af hvert netområde på spændingsniveauer, som netvirksomhederne har indrettet sig efter. Præciseringen fastlægger dermed ikke, hvordan netvirksomhederne konkret skal indrette sig i den skilleflade, hvor det ene spændingsniveau overgår til det andet. 

Når to netbevillinger udstedes i samme område på forskellige spændingsniveauer, er der tale om en overordnet afgrænsning, således at det tydeligt fremgår, hvilke net de respektive bevillingshavere varetager. Disse bevillingshavere har i forbindelse med ansøgning om netbevilling indbyrdes vedtaget, hvilke spændingsniveauer de hver især varetager. 

En netbevilling til et bestemt spændingsniveau er, som andre netbevillinger, en eneretsbevilling, dvs. at bevillingshaver skal varetage de dertilhørende bevillingspligtige aktiviteter. 

I forholdet mellem de to netvirksomheder, der har bevilling i samme område, indebærer dette eneretssystem bl.a., at den ene netvirksomhed som udgangspunkt ikke kan varetage netaktiviteterne på den anden bevillingshavers spændingsniveau.

Det indebærer navnlig, at hvis en netvirksomhed f.eks. har bevilling til at drive netvirksomhed på 50-60 kV-spændingsniveau, kan denne netvirksomhed ikke eje og drive net på 10-20 og 0,4-kV spændingsniveauet. Det vil være den netvirksomhed, som har bevilling til de spændingsniveauer, som har eneret til at drive disse aktiver. 

Således vil bevillingernes skilleflader ligge ved de hoved- eller netstationer, hvor ét spændingsbestemt net leder til et andet, og hvor afgrænsningen kan lade sig gøre. 

Her har netvirksomhederne indrettet sig forskelligt mht. ejerskabet og driften af stationerne, og hvem der kan foretage tilslutning af netbrugere. 

Formålet med Energistyrelsens nye bevillinger og de udstedte tillæg er ikke at detailregulere disse skilleflader, men at sikre, at netvirksomhederne kan fortsætte driften i netområderne efter de eksisterende forhold og aftaler. 

Afgrænsningen af de respektive spændingsniveauer i ”tillæg A” vil derfor ikke nødvendigvis være fuldt ud afspejlet i skillefladen mellem netvirksomhederne, da der af historiske årsager kan foreligge en anden afgrænsning af sådanne aktiver eller tilslutninger. Sådanne afgrænsninger skal dog tillige anses for omfattet af bevillingerne, uagtet eventuelle afvigelser fra de tildelte spændingsniveauer.

Netvirksomhederne vil ligeledes i den kommende bevillingsperiode kunne aftale ændringer mht. afgrænsningen af skillefladen, som herefter kan anses for omfattet af bevillingerne.

Det vigtigste er, at der ikke opstår konkurrence om netydelserne mellem bevillingshaverne, da det kan medføre en risiko for dannelsen af parallelle elnet, se hertil princip 3 i princippapir. Derfor skal netvirksomheder som hidtil finde frem til løsninger med hinanden i et samarbejde, og efter gensidig respekt for begge bevillinger. 

Som det fremgår af besvarelsen til spørgsmålet ovenfor vedrørende ”Hvor går grænsen mellem bevillinger, der udstedes i samme område på forskellige spændingsniveauer?”, kan netvirksomheder have indrettet sig på flere måder mht. skillefladen mellem geografisk overlappende bevillinger. De til enhver tid gældende afgrænsninger mellem bevillingshaverne ift. f.eks. ejerskabet af stationer og tilslutningsforhold, er omfattet af bevillingerne. 

Dette afspejler den hidtidige praksis, hvorefter det er op til netvirksomhederne selv at sikre et effektivt samarbejde og koordinere det samlede udbygningsbehov mellem hinanden. 

Ovenstående indebærer bl.a., at hvis en af netvirksomhederne ønsker at etablere, eje og drive en ny hoved- eller netstation, skal netvirksomheden skele til de gældende afgrænsninger, herunder vurdere, om udbygningen kan foretages af netvirksomheden selv, eller om en aftale med den anden netvirksomhed er påkrævet.

Netvirksomheder vil som hidtil kunne anvende de såkaldte sammenkoblingsaftaler, eller andre formelle aftaledokumenter, til at vedtage de indbyrdes forhold, herunder hvordan udbygningen af nettet skal ske. 

Endelig vil netvirksomhederne fortsat kunne understøtte hinanden i varetagelsen af de bevillingspligtige aktiviteter, herunder ved at aftale, at den ene netvirksomhed som underleverandør gennemfører den anden netvirksomheds måle- eller datahåndteringsopgaver, opgaver forbundet med tilslutninger m.v. Disse aftaler kan i øvrigt indgås med f.eks. servicevirksomheder. 

I henhold til elforsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 2 gælder, at det som udgangspunkt alene er dén netvirksomhed, der har bevillingen i området, der kan tilslutte de netbrugere, der befinder sig i området. 

I forhold til geografisk overlappende bevillinger, skal dette fortolkes sådan, at netvirksomhederne som udgangspunkt alene har ret til at tilslutte netbrugerne, hvis tilslutningen sker på det spændingsniveau, som er tildelt med bevillingen. 

Hensynet bag denne regel (og fortolkningen heraf) er, at der ikke må opstå konkurrence om netydelserne i elforsyningsnettet. 

Netvirksomhedernes hidtidige praksis med nettilslutninger viser dog samtidig, at det er muligt i visse tilfælde at tilslutte netbrugere henover den geografiske grænse mellem to netområder, eller på et spændingsniveau, som en anden netvirksomhed varetager i det samme område, uden at skabe konkurrence om netydelserne. 

Dette kommer sig af den udbredte praksis blandt netvirksomhederne, hvorefter en netvirksomhed kan anvise netbrugere til en anden netvirksomhed, efter en vurdering af de fysiske, geografiske og tekniske forhold, jf. Notatet ”Nettilslutning – anvisning af tilslutningspunkt”. For så vidt angår de geografisk overlappende bevillinger, kommer dette til udtryk ved, at den underliggende netvirksomhed har ret til at være første kontaktled og agere indgang for de netbrugere, der ønsker tilslutning i netområdet. Netbrugere, der ønsker at blive nettilsluttet, skal derfor først henvende sig til netvirksomheden, der har bevilling til 0,4 kV-spændingsniveauet, som herefter vurderer, om denne har mulighed for at tilslutte, eller om netbrugeren skal anvises til den overliggende netvirksomhed.

I praksis skal dette sikre et kundehensyn, så der er klarhed over, hvor man som netbruger skal gå hen. Samtidig sikres, at der er én netvirksomhed, som effektivt kan beslutte, hvor der skal nettilsluttes. Det smidiggør derfor også de nettilslutningsprocesser, der sker i netområdet. Samtidig modvirker denne praksis, at der kan opstå konkurrence om netydelserne.

Det er med baggrund i denne praksis, at det muliggøres, at der efter lokale forhold eller aftaler kan foretages tilslutning til stationer i skillefladen, på et andet spændingsniveau end det, der er tildelt med bevillingen. Sådanne tilslutninger afviger formelt set fra udgangspunktet i elforsyningslovens § 20, men accepteres, hvis de foretages på baggrund af en anvisning fra den rette bevillingshaver. 

Der gælder således en frihed for netvirksomheder i områder med geografisk overlappende bevillinger til at aftale, hvem der har ansvar for tilslutninger ved bestemte kundekategorier i skillefladen. Men hvis begge netvirksomheder i henhold til sådanne aftaler kan agere indgang for nettilslutninger, vil de ovenstående hensyn, bl.a. til at undgå konkurrence om netydelserne, ikke kunne varetages effektivt. 

Det forudsættes, at netvirksomhedernes praksis videreføres, således at en overliggende netvirksomhed som udgangspunkt ikke kan varetage den indledende kontakt med netbrugere, der ønsker at blive tilsluttet det overliggende net, uagtet, at denne netvirksomhed har fået tildelt bevillingen til det overliggende net. Af hensyn til elkunderne bør der kun være én netvirksomhed, som varetager denne kontaktindgang, nemlig den, der har bevilling til 0,4-kV spændingsniveauet. 

Med baggrund i den hidtidige praksis fremgår det af bevillingerne, at en bevilling også kan omfatte nettilslutninger, som foretages inden for naboliggende bevillingsområder efter anvisning fra den naboliggende bevillingshaver (dvs. over den geografiske grænse). 

Ifølge § 51, stk. 2 i elforsyningsloven skal en netvirksomhed eje alle de anlæg (i netområdet), som anvendes til at gennemføre de bevillingspligtige aktiviteter. 

Ejerskabskravet har til formål at sikre elforsyningssikkerheden og sikre klarhed over ejerskabet til kritisk infrastruktur, herunder ved f.eks. at forhindre, at netvirksomheder kan frasælge aktiverne, og fortsætte driften (via f.eks. leasingaftaler) – selvom en anden aktør ejer og disponerer over dem. 

Kravet indebærer dog også, at en netvirksomhed som udgangspunkt ikke kan eje netaktiver, der ligger uden for netområdet, og anvendes til bevillingspligtige aktiviteter i en anden netvirksomheds netområde. Det er netvirksomheden i dette netområde, der har ret og pligt til at eje sådanne aktiver. 

I et område med spændingsopdelte netbevillinger gælder dette udgangspunkt tilsvarende. Således kan en netvirksomhed i udgangspunktet ikke eje netaktiver på det spændingsniveau, den anden netvirksomhed er tildelt med sin bevilling. 

Ejerskabskravet skaber dermed et entydigt ansvar under hver netbevilling. Ejerskab og ansvar følges ad, og der er dermed klarhed om den aktør, der skal reagere ved fejl, kapacitetsproblemer eller behov for vedligehold og udbygning.

Dette udgangspunkt skal dog læses i sammenhæng med, at der i områder med geografisk overlappende netbevillinger er forskel på, hvem der ejer stationerne i skillefladen, og hvem der foretager tilslutningerne til sådanne stationer, Se hertil besvarelsen til spørgsmål om ”Hvor går grænsen mellem bevillinger, der udstedes i samme område på forskellige spændingsniveauer?”.

Netvirksomhedernes afgræsninger heraf skal anses for omfattet af bevillingerne, uagtet eventuelle afvigelser fra de tildelte spændingsniveauer. Tilslutning på et andet spændingsniveau, end det, der er tildelt, skal ske efter anvisning, Se hertil besvarelsen til spørgsmålet ovenfor om ”Hvordan kan netvirksomheder tilslutte nye netbrugere i skillefladen mellem bevillingerne?”. 

Det følger heraf, at ejerskabskravet opfyldes mht. sådanne afgrænsninger af stationer og tilslutninger i skillefladen, da der er klarhed om den bevillingshaver, som har ansvar for netaktiverne. 

Det afgørende for opfyldelsen af ejerskabskravet mht. denne skilleflade er således, om netvirksomhederne hver for sig agerer med respekt for hver bevillingshavers ret, og de gældende afgrænsninger som netvirksomhederne har indrettet sig til. 

Det skal i øvrigt bemærkes, at ejerskabskravet anses for opfyldt i relation til netaktiver, som er beliggende uden for netvirksomhedens netområde, men anvendes til krydsende linjer, eller til at foretage tilslutning i naboområdet efter anvisning fra den rette bevillingshaver. 

Endelig kan opfyldelsen af ejerskabskravet dispenseres af Energistyrelsen efter en konkret afgørelse herom. Det kan f.eks. blive relevant i følgende tilfælde:

• Hvis en netvirksomhed ikke har ejerskabet over netaktiver, som netvirksomheden er forpligtet til at eje, iht. bevillingen.
• Hvis netvirksomheden har et ejerskab over netaktiver, som en anden netvirksomhed iht. de konkrete bevillinger er forpligtet på at eje.
• Hvis netvirksomheden har et ejerskab over aktiver, som falder uden for de kriterier, der fastsat i bevillingen mht. krydsende linjer.
• Hvis aktiver, der har karakter af kollektivt elforsyningsnet, som netvirksomheden er forpligtet til at eje, ejes og driftes af andre virksomheder end netvirksomheder, eller hvor netvirksomheden driver sådanne aktiver, uden at eje dem. 

Netvirksomheder, som i den indeværende bevillingsperiode har gældende dispensationer fra kravet om ejerskab af anlæg, bedes oplyse Energistyrelsen herom, og give status på overtagelsen af det relevante net. De hidtidige dispensationer vil, afhængigt af eventuelt fastsatte frister, fortsat være gældende for de genudstedte bevillinger. Der er dog behov for et samlet overblik for de udstedte dispensationer. 

Energistyrelsens praksis for krydsende linjer, som videreføres fra den gældende bevillingsperiode og vil fremgå af de nye bevillinger, indebærer følgende:

Med bevillingen omfattes de af netvirksomhedens anlæg, der er placeret uden for eget netområde, dvs. hvor netvirksomheden ikke selv har bevilling, som udelukkende anvendes til det formål:

1. at transportere elektricitet til andre netvirksomheder,
2. at forbinde netområdet med andre netområder på en sådan måde, at en sammenhængende drift af nettet opnås, eller
3. at forbinde anlæg i eget netområde med hinanden.

Det følger implicit heraf, at anlæg der anvendes som krydsende linjer, ikke kan anvendes til at forsyne netbrugere i andre netområder. Det vil derfor ikke være en tilladt anvendelse af krydsende linjer, hvis anvendelsen falder uden for de afgrænsede kriterier, og griber ind i andre bevillingshaveres ret efter bevillingen.

Hvis det vurderes, at en krydsende linje bør udbygges, skal en sådan udbygning følge af en klar aftale mellem netvirksomheden, og den netvirksomhed, der er tildelt bevilling i området.