Proces for at lagre CO₂ under land
Nedenstående tringuide er udarbejdet med inddragelse af de myndigheder, der nævnes i tringuiden.
Guiden vejleder dig om, hvilke tilladelser, godkendelser og dispensationer, der kan være relevante for dit CO₂-lagringsprojekt, og hvilke myndigheder der er ansvarlige for dem.
Stor forskel på projekter
Der er stor forskel på CO₂-lagringsprojekter. Derfor gør vi i Energistyrelsen opmærksom på, at guiden ikke er en udtømmende vejledning.
Der kan være tilladelser, godkendelser og dispensationer, der ikke fremgår, men som kan være nødvendige i forbindelse med et konkret CO₂-lagringsprojekt.
Vi opdaterer guiden løbende, men det er aktørers eget ansvar at sikre sig, at de angivne love, bekendtgørelser, vejledninger mv. er gældende på tidspunktet for et aktuelt projekt.
-
1. Indledende fase
GEUS har kortlagt den danske undergrund og fundet områder, hvor de geologiske forhold er særligt velegnede til lagring af CO₂. På den baggrund har Energistyrelsen udbudt en række områder, som din virksomhed kan søge om tilladelse til at efterforske nærmere.
Efterforskning af undergrunden til geologisk lagring af CO2
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har kortlagt potentialet for CO₂-lagring i den danske undergrund. På baggrund af GEUS’ kortlægning har Energistyrelsen udbudt en række områder til yderligere undersøgelse. De udbudte områder har alle undergået en strategisk miljøvurdering.
Virksomheder kan ansøge Energistyrelsen om en eneretstilladelse til at efterforske potentialet for sikker og miljømæssig forsvarlig lagring af CO₂ i de udbudte områder af undergrunden. Energistyrelsen vurderer ansøgninger ud fra ansøgers tilbudte arbejdsprogram, og om ansøger har den fornødne tekniske- og finansielle kapacitet.
Hvis din virksomhed tildeles en eneretstilladelse til at efterforske undergrunden inden for et nærmere afgrænset område - en såkaldt efterforskningstilladelse - gælder efterforskningstilladelsen i op til 6 år. I særlige tilfælde kan den forlænges og vare op til 10 år. En efterforskningstilladelse gives af Energistyrelsen efter undergrundslovens § 23.
Forundersøgelser af undergrunden i et ikke-udbudt område
Hvis din virksomhed vil lave forundersøgelser af et ikke-udbudt område for at efterforske undergrundens egnethed til geologisk lagring af CO₂, kan virksomheden søge Energistyrelsen om en forundersøgelsestilladelse hertil efter undergrundslovens § 3. Det konkrete arbejde skal desuden godkendes efter undergrundslovens § 28.
En forundersøgelsestilladelse efter undergrundslovens § 3 gælder i op til 3 år.
Lagring af CO2 til forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer
Energistyrelsen kan i et angivet geografisk område efter ansøgning meddele tilladelse til pilot- og demonstrationsprojekter vedrørende lagring af under 100 kt CO₂ for et tidsrum af indtil 2 år. Dette følger af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO₂ på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.
Klager
Du kan som udgangspunkt klage over afgørelser vedrørende CO₂-lagringsprojekter. Klagereglerne er ikke ens for alle typer af myndighedsafgørelser, og derfor er det vigtigt, at du orienterer dig i de forskellige klageregler, når du planlægger et CO₂-lagringsprojekt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at visse klager kan have opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen, der klages over, udsættes midlertidigt, indtil klagen er blevet behandlet af klageorganet.
Vejledninger
Læs om Geologisk lagring af CO2
Læs om tilladelser til efterforskning og lagring af CO2
Regler
-
2. Efterforskning
I denne fase undersøger din virksomhed undergrunden fx med seismiske målinger og boringer. Derfor skal virksomheden indhente en række tilladelser til aktiviteterne hos statslige og kommunale myndigheder.
Det er vigtigt, at CO₂ lagres på en sikker og miljømæssige forsvarlig måde. Derfor skal din virksomhed efterforske undergrunden. Det kræver, at virksomheden er blevet tildelt en efterforskningstilladelse.
Når virksomheden har efterforskningstilladelsen er den 'rettighedshaver'. Som rettighedshaver skal virksomheden beskrive efterforskningen i arbejdsprogrammet.
I forbindelse med rettighedshavers ansøgning om efterforskningstilladelse, vurderer Energistyrelsen, om det foreslåede arbejdsprogram er tilstrækkeligt til at kunne påvise, at lagring kan foregå forsvarligt og hensigtsmæssigt. Energistyrelsen vurderer baseret på følgende faktorer:
- dataindsamling
- påviselighed
- tidsplan
Dertil er der lovfastsatte minimumskrav om ansøgers tekniske og finansielle kapacitet.
Ansøgning om § 28-godkendelse
I et arbejdsprogram er der en række aktiviteter, som efterforskningen består af. En række af dem kræver en specifik godkendelse af Energistyrelsen, jf. undergrundslovens § 28. Rettighedshaver skal derfor sende ansøgninger til Energistyrelsen inden, at sådanne arbejder påbegyndes. I efterforskningsfasen kan aktiviteterne fx være seismiske undersøgelser af undergrunden, geotekniske undersøgelser og dybdeboringer. Energistyrelsen vurderer udstyr, program og udførelsesmåde, førend den kan godkende aktiviteterne.
Det bemærkes, at godkendelse af aktiviteter efter undergrundslovens § 28 kan påklages i medfør af undergrundslovens § 37 a. Eventuelle klager behandles af Energiklagenævnet. En klage har ikke automatisk opsættende virkning, men Energiklagenævnet kan i særlige tilfælde beslutte at tillægge klagen opsættende virkning.
Foreninger eller organisationer, der har det hovedformål at beskytte natur, miljø eller varetager væsentlige rekreative interesser, er klageberettiget ifølge undergrundslovens § 37 a, stk. 3.
Adgang til privat ejendom
Din virksomhed skal være opmærksom på, at seismiske undersøgelser og efterforskningsboringer ofte forudsætter adgang til privat ejendom. Det kan være tidskrævende i tæt befolkede områder.
Vi anbefaler, at rettighedshaver tidligt i sin planlægning iværksætter en kommunikationsplan, og begynder at indhente samtykke fra lodsejere til at foretage undersøgelserne på privat ejendom.
Hvis rettighedshaver har udtømt samtlige muligheder for at få adgang til privat ejendom ved samtykke fra lodsejer, kan rettighedshaver anmode Energistyrelsen om at få midlertidig adgang til fremmed ejendom. Dette følger af reglerne i undergrundslovens § 36, stk. 3.
I sådanne tilfælde skal Energistyrelsen behandle hver enkelt anmodning individuelt, og hver afgørelse efter undergrundslovens § 36, stk. 3, kan påklages til Energiklagenævnet. Der kan være en meget tidskrævende proces.
Klager, der bliver behandlet ved Energiklagenævnet, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Energiklagenævnet kan dog efter anmodning beslutte, at en konkret klage skal have opsættende virkning.
Aktiviteter inden for bygge- og beskyttelseslinjer og andre særlige områder
Når en rettighedshaver planlægger sine efterforskningsaktiviteter, er det vigtigt at være opmærksom på, at der i naturbeskyttelsesloven og en række andre love og bekendtgørelser er særlige bestemmelser, der har til formål at værne om landets natur og miljø.
Naturbeskyttelsesloven definerer bl.a. særlige naturtyper, der er beskyttede, og særlige bygge- og beskyttelseslinjer. Planlægger din virksomhed i forbindelse med efterforskningen af undergrunden aktiviteter inden for disse bygge- og beskyttelseslinjer, skal rettighedshaver søge om dispensation hos den relevante myndighed, før aktiviteterne kan udføres.
Hvis aktiviteterne er midlertidige, foregår i en begrænset periode, eller i det omfang de indebærer kørsel ad eksisterende veje og kørespor, kan dette i en konkret vurdering tale for, at det ikke er nødvendigt at indhente dispensation
De særlige bygge- og beskyttelseslinjer er:
- Strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 15. Administrationen af denne linje varetages af Miljøstyrelsen/Kystdirektoratet.
- Sø- og åbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 16. Administrationen af denne linje varetages af kommunerne.
- Skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 17. Administrationen af denne linje varetages af kommunerne.
- Fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 18. Administrationen af denne linje varetages af kommunerne.
- Kirkebyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 19. Administrationen af denne linje varetages af kommunerne.
Derudover gælder der særlige regler for klitfredede arealer ifølge naturbeskyttelseslovens § 8. Administrationen af disse arealer varetages af Kystdirektoratet.
Derudover gælder der fx særlige regler for Natura 2000-områder. Her må der ikke udføres planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.
Vurderingen af, om en dispensation fra ovenstående bygge- og beskyttelseslinjer kan påvirke et Natura 2000-område eller beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de dyrearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b), vil indgå som et led i vurderingen af, om den pågældende dispensation kan meddeles. Dette følger af habitatbekendtgørelsens §§ 6 og 10, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.
Rettighedshaver skal i planlægningen af efterforskningen være opmærksom på, at afgørelser om dispensation fra ovenstående bygge- og beskyttelseslinjer og klitfredningen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klager over afgørelser efter naturbeskyttelsesloven behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet og har som udgangspunkt opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, ifølge naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7. Opsættende virkning medfører, at afgørelsen, der klages over, udsættes midlertidigt, indtil klagen er blevet behandlet af klageorganet.
Regler
Læs om beskyttelse af Natura 2000-områder
Habitatvurdering og vurdering af bilag IV-arter
Der skal i forbindelse med efterforskningsaktiviteter foretages en væsentligheds- og eventuelt også en nærmere konsekvensvurdering af, om aktiviteter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde. Ansøgeren skal derudover sikre, at aktiviteterne ikke påvirker de dyre- eller plantearter, som er oplistet i habitatdirektivets bilag IV.
Habitatvurderingen skal foretages, før der kan gives tilladelse til aktiviteter efter undergrundslovens § 28, samt inden der kan gives eventuelle dispensationer til naturbeskyttelseslovens § 8 eller § 15. Der kan findes mere information herom ovenfor.
Viser vurderingen, at det ansøgte vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der som udgangspunkt ikke meddeles godkendelse til det ansøgte.
Regler
Læs miljøvurderingsbekendtgørelsen
Screening og miljøvurdering
Er projektet omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, skal der foretages en screening af projektets mulige miljøpåvirkninger. Der skal fx i forbindelse med ansøgning om tilladelse til boringer i forbindelse med efterforskningsarbejdet skal der foretages en screening, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 2, litra d. Indeholder projektet også dele, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, er projektet omfattet af krav om miljøvurdering uden en forudgående screening.
Det er som udgangspunkt kommunerne, der er miljøvurderingsmyndighed for screeninger og miljøvurderinger på land. Dog varetager Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kommunernes opgave og beføjelser i visse tilfælde, herunder hvis staten er bygherre eller der er tale om infrastrukturanlæg, der i sin udstrækning berører mere end to kommuner. Dette følger af § 3 i miljøvurderingsbekendtgørelsen.
Når bygherre har ansøgt en kompetent myndighed om at træffe en screeningafgørelse, vurderes ansøgningen bl.a. ud fra kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6.
Myndighedens screeningafgørelse skal indeholde en begrundelse med afgørelsens primære årsager og henvise til de relevante kriterier i miljøvurderingslovens bilag 6. Hvis myndigheden vurderer, at projektet på grund af dets påvirkning, art, dimensionering eller placering kan få væsentlige virkninger på miljøet, skal projektet miljøvurderes.
Formålet med en screening er at vurdere, om det er nødvendigt at foretage en miljøvurdering (VVM), som er en mere omfattende undersøgelse af projektets mulige miljøpåvirkninger. En bygherre kan anmode om at springe screeningen over og frivilligt gå direkte til en miljøvurdering (VVM), hvis dette vurderes mest hensigtsmæssigt.
Regler
Læs miljøvurderingsbekendtgørelsen
Ansøgning om landzonetilladelse
For boringer i landzoner i forbindelse med efterforskningsarbejdet kan der være behov for at indhente en landzonetilladelse. Landzonetilladelse søges hos den pågældende kommune, som træffer afgørelsen.
Afgørelser om landzonetilladelser er reguleret i planlovens §§ 34-38.
En afgørelse om landzonetilladelse kan påklages til Planklagenævnet i medfør af planlovens § 58. En klage har som udgangspunkt opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, jf. planlovens § 60 a, stk. 1.
En ansøgning om landzonetilladelse kan foretages parallelt med de andre tilladelsesspor. Rettighedshavere opfordres til at ansøge om eventuelle nødvendige landzonetilladelser tidligt i processen.
Regler
Anden miljølovgivning
Alle aktiviteter på land skal ligeledes vurderes i forhold til, hvorvidt aktiviteterne vil forringe tilstanden eller forhindre målopfylden i vandområdeplanerne, jf. indsatsbekendtgørelsen eller påvirke fredet natur eller beskyttede naturtyper, jf. naturbeskyttelsesloven.
Vurderingerne foretages oftest i sammenhæng med habitatvurdering, vurdering af bilag IV-arter, screening og/eller miljøvurdering, men der vil også blive foretaget en efterfølgende vurdering i forbindelse med meddelelsen af de konkrete tilladelser eller dispensationer.
Regler
Læs miljøvurderingsbekendtgørelsen
Øvrige tilladelser
I tillæg til ovenstående kan der være andre relevante tilladelser, godkendelser og dispensationer.
Se nedenfor. -
3. Lagringsfasen
Hvis området er egnet til lagring af CO2, kan din virksomhed søge Energistyrelsen om tilladelse til lagring. Inden lagring skal virksomheden have en række tilladelser hos statslige og kommunale myndigheder.
Ansøgning om lagring af CO₂
Når en virksomhed har afsluttet sine efterforskningsaktiviteter, kan virksomheden ansøge Energistyrelsen om tilladelse til at lagre i CO₂ i undergrunden. Energistyrelsen skal godkende ansøgerens lagringsplan, hvilket følger af undergrundslovens § 23 d, stk. 2. En lagringsplan dækker også ansøgerens overvågning, afvikling og efterbehandling af projektet. En lagringstilladelse gælder i op til 30 år.
Ansøgning om § 28-godkendelse (fx seismiske undersøgelser og dybdeboringer)
I løbet af anlægsfasen er der en række forskellige aktiviteter, som kræver godkendelse af Energistyrelsen efter undergrundslovens § 28. I anlægsfasen kan aktiviteterne fx bestå i etablering af brønde, rørinfrastruktur, injektionsfaciliteter, mv.
Rettighedshaver skal indsende ansøgninger til Energistyrelsen forud for sådanne aktiviteter. Energistyrelsen vurderer udstyr, program og udførelsesmåde, førend de kan godkende aktiviteterne efter undergrundslovens § 28.
Planlagte ændringer i driften skal meddeles til Energistyrelsen jf. undergrundslovens § 23 d, stk. 3. Væsentlige ændringer i lagringsplanen skal godkendes af Energistyrelsen. Dette følger af undergrundslovens § 23 d, stk. 4.
Miljøvurderingsprocessen kan i et vist omfang foregå parallelt med ansøgningen om lagringstilladelsen.
Aktiviteter inden for bygge- og beskyttelseslinjer og andre særlige områder
Det er vigtigt, at rettighedshaver er opmærksom på, at der i naturbeskyttelsesloven og en række andre love og bekendtgørelser er bestemmelser, der har til formål at værne om landets natur og miljø.
Naturbeskyttelsesloven definerer en række særlige naturtyper, der er beskyttet, og særlige bygge- og beskyttelseslinjer. Planlægger man i forbindelse med anlæggelse af lagringslokaliteter aktiviteter inden for disse bygge- og beskyttelseslinjer, skal rettighedshaver søge om dispensation hos den relevante myndighed, før aktiviteterne må udføres.
Hvis aktiviteterne er midlertidige, foregår i en begrænset periode, eller i det omfang de indebærer kørsel ad eksisterende veje og kørespor, kan dette i en konkret vurdering tale for, at det ikke er nødvendigt at indhente dispensation
De særlige bygge- og beskyttelseslinjer er:
- Strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 15. Administrationen af denne linje varetages af Miljøstyrelsen/Kystdirektoratet.
- Sø- og åbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 16. Administrationen af denne linje varetages af kommunerne.
- Skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 17. Administrationen af denne linje varetages af kommunerne.
- Fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 18. Administrationen af denne linje varetages af kommunerne.
- Kirkebyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 19. Administrationen af denne linje varetages af kommunerne.
Derudover gælder der særlige regler for klitfredede arealer ifølge naturbeskyttelseslovens § 8. Ligeledes gælder der fx særlige regler for Natura 2000-områder, hvor der ikke må udføres planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.
Natura 2000-områder
Der er særlige regler for Natura 2000-områder, hvor der ikke må udføres planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.
Vurderingen af, om en dispensation fra ovenstående bygge- og beskyttelseslinjer kan påvirke et Natura 2000-område eller beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de dyrearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, vil indgå som et led i vurderingen af, om den pågældende dispensation kan meddeles.
Rettighedshaver skal i planlægningen af efterforskningen være opmærksom på, at afgørelser om dispensation fra ovenstående bygge- og beskyttelseslinjer og klitfredningen kan klages over til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klager over afgørelser efter naturbeskyttelsesloven behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet og har som udgangspunkt opsættende virkning. Medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at afgørelsen, der klages over, udsættes midlertidigt, indtil klagen er blevet behandlet af klageorganet.
Regler
Habitatvurdering
Der skal i forbindelse med lagringsaktiviteter laves en væsentligheds- og (eventuelt) konsekvensvurdering af, om aktiviteter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde. Som ansøger skal din virksomhed sikre, at aktiviteterne ikke påvirker de dyre- eller plantearter, som er oplistet i habitatdirektivets bilag IV.
Regler
Miljøvurdering
Inden lagringslokaliteten etableres skal den miljøvurderesifølge miljøvurderingslovens bilag 1, pkt. 23. . Det er som udgangspunkt kommunerne, der er miljømyndighed for miljøvurdering på land. Berører infrastrukturanlæg i sin udstrækning mere end to kommuner, varetager Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser. Dette følger af § 3 i miljøvurderingsbekendtgørelsen.
En miljøvurderingsproces indebærer bl.a.:
- Afhængig af projektet skal ansøgning sendes til kommunen eller SGAV.
- På baggrund af indkomne oplysninger og bemærkninger fra udarbejder myndigheden et forslag til afgrænsningsnotat af miljøkonsekvensrapporten, som skal i offentlig høring.
- Bygherrer udarbejder med udgangspunkt i afgrænsningsnotatet et udkast til miljøkonsekvensrapporten.
- Kommunen eller SGAV udarbejder et udkast til en § 25-tilladelse, hvis miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i miljøvurderingslovens § 20 og bilag 7.
- Ansøgning, miljøkonsekvensrapport samt udkast til § 25-tilladelse sendes i høring hos berørte myndigheder, interesseorganisationer og parter. Høringsfristen er mindst 30 dage.
- Når høringen er afsluttet, indarbejder kommunen eller SGAV-resultaterne af høringen under pkt. 5 i § 25-tilladelsen og sender tilladelsen i partshøring hos bygherre.
- Endelig § 25-tilladelse fremsendes til bygherre og til orientering til berørte myndigheder, interesseorganisationer og parter.
- Bygherre kan påbegynde projektet.
Miljøvurderingsprocessen kan med fordel foregå parallelt med ansøgning om lagringstilladelse.
Vejledning
Læs miljøvurdering af konkrete projekter
Læs informationsside om miljøvurderinger
Læs vejledning om miljøvurdering af konkrete projekter
Regler
Læs miljøvurderingsbekendtgørelsen
Ansøgning om landzonetilladelse
Der kan være behov for at indhente en landzonetilladelse, når der skal laves boringer eller eventuelle rørføringer. Landzonetilladelser søges hos den kommune, som træffer afgørelsen.
Afgørelser om landzonetilladelser er reguleret i planlovens §§ 34-38.
En afgørelse om landzonetilladelse kan påklages til Planklagenævnet i medfør af planlovens § 58. En klage har som udgangspunkt opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet, jf. § 60 a, stk. 1.
En ansøgning om landzonetilladelse kan foretages parallelt med de andre tilladelsesspor. Rettighedshavere opfordres til at ansøge om eventuelle nødvendige landzonetilladelser tidligt i processen.
Regler
Klageadgang
Det bemærkes, at tilladelse til lagring af CO₂ i undergrunden efter undergrundslovens § 23 d, stk. 2, kan påklages i medfør af undergrundslovens § 37 a. Eventuelle klager behandles af Energiklagenævnet. En klage har ikke automatisk opsættende virkning, men Energiklagenævnet kan i særlige tilfælde beslutte, at tillægge klagen opsættende virkning.
Det bemærkes endvidere, at foreninger eller organisationer, der har som hovedformål at beskytte natur eller miljø eller varetager væsentlige rekreative interesser, er klageberettigede ifølge undergrundslovens § 37 a, stk. 3.
Regler
Eventuelle andre ansøgninger, tilladelser m.v.
Der kan være andre tilladelser, godkendelser og dispensationer, der skal indhentes. Det afhænger af udformningen og den geografiske placering af det pågældende lagringsprojekt. Udover ændringer relateret til fysisk planlægning og det åbne land (fx råstofplaner, kystnærheds- og randzoner), bør rettighedshaver være opmærksom på den ikke-udtømmende liste af punkter nedenfor.
Rettighedshaver bør også være opmærksom på behovet for dispensation i forhold til tung kørsel (fx med vibratortrucks). De skal indhentes ved Færdselsstyrelsen, godkendelse til gastanke ved kommunens redningsberedskab (ved opstilling af tanke som mellemlagre) samt byggetilladelser ved kommunen.
-
4. Lukning og efterbehandling
Når lagringsfasen er slut, skal Energistyrelsen godkende din virksomheds planlagte lukning af og efterbehandling af lagringslokaliteten. Alle anlæg og installationer skal afvikles.
Afviklingsplan
Når din virksomhed ansøger om godkendelse af arbejde efter undergrundslovens § 28, skal ansøgningen indeholde en plan for afvikling af samtlige anlæg og installationer, som ansøgningen vedrører (”afviklingsplan”).
Arbejde og installationer, som har været anvendt under projektet, skal afvikles i overensstemmelse med den plan, Energistyrelsen har godkendt tidligere i projektet. Ændringer til afviklingsplanen skal godkendes af Energistyrelsen.
Kravet om afviklingsplan gælder også for tilladelse til lagring af CO₂ i undergrunden givet efter undergrundslovens § 23.
Ansøgning om lukning
En lagringslokalitet kan lukkes hvis:
- De relevante betingelser i lagringstilladelsen er opfyldt
- Rettighedshaveren ansøger om lukning, og denne ansøgning godkendes eller
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse herom efter undergrundslovens § 23 n, stk. 1, efter at have tilbagekaldt tilladelsen til lagring af CO₂.
Før en lagringslokalitet kan lukkes, skal Energistyrelsen godkende lukningen. Rettighedshaveren skal udarbejde og følge en efterbehandlingsplan, når CO₂-lagringslokaliteten lukkes.
Efterbehandlingsplan
Energistyrelsen skal godkende rettighedshavers efterbehandlingsplan, som fx kan indeholde monitoreringsaktiviteter. Dette følger af undergrundslovens § 23 I.
Det følger af CCS-direktivet, at lageret skal monitoreres af rettighedshaveren i 20 år efter, at det er lukket, og at alle tilgængelige oplysninger skal pege i retning af, at den lagrede CO₂ vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet.
Når efterhandlingsplanen er gennemført, sker der endelig ansvarsoverdragelse af lagringslokaliteten til staten i overensstemmelse med reglerne i undergrundslovens §§ 23 o og § 23 p.
Habitatvurdering
Der skal laves en væsentligheds- og (eventuelt) en konsekvensvurdering af, om afviklingen af en lagringslokalitet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt eller habitatdirektivets bilag IV-arter.
Det er i udgangspunktet kommunerne, som er kompetent myndighed for disse vurderinger. Berører infrastrukturanlæg i sin udstrækning mere end to kommuner, varetager Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser. Dette følger af § 3 i miljøvurderingsbekendtgørelsen. Habitatvurderingen indgår som udgangspunkt som en integreret del af miljøvurderingen.
Screening og miljøvurdering
Lukning og afvikling af lagringslokalitet anses som en ændring af projektet og skal derfor miljøvurderes. Dette følger af miljøvurderingslovens bilag 1, pkt. 29.
Afvikling af boringer anses også som en ændring og skal screenes, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 13 a. Når en virksomhed har ansøgt Energistyrelsen om at træffe en screeningafgørelse, vurderer Energistyrelsen ansøgningen ud fra kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6.
Det er som udgangspunkt kommunerne, som er miljømyndighed for screening og miljøvurdering på land. Berører infrastrukturanlæg i sin udstrækning mere end to kommuner, varetager Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser. Dette følger af § 3 i miljøvurderingsbekendtgørelsen.
Når en virksomhed har ansøgt en myndighed om at træffe en screeningafgørelse, vurderer myndigheden ansøgningen ud fra kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6.
Myndighedens screeningafgørelse skal indeholde en begrundelse med afgørelsens primære årsager og henvise til de relevante kriterier i miljøvurderingslovens bilag 6. Hvis myndigheden i sin afgørelse vurderer, at projektet på grund af dets påvirkning, art, dimension eller placering kan få væsentlige virkninger på miljøet, skal projektet miljøvurderes.
En rettighedshaver kan anmode myndigheden om at springe en screening over og gå direkte til en VVM, hvis dette vurderes mest hensigtsmæssigt.
Regler
Læs miljøvurderingsbekendtgørelsen
-
5. Grafisk overblik
Her kan du se et overordnet grafisk overblik over myndighedsprocesserne.
Her kan du se et overordnet grafisk overblik over myndighedsprocesserne.
Det grafiske overblik er en vejledende og ikke udtømmende gennemgang af myndighedsprocesserne. Det giver et visuelt supplement til guiden.
Øvrige ansøgninger og tilladelser
Der kan være andre tilladelser, godkendelser og dispensationer, der skal indhentes i både efterforsknings- og lagringsfasen.
Vi har samlet nogle af dem, men listerne er ikke udtømmende.
Der kan være andre tilladelser, godkendelser og dispensationer, som skal indhentes. Det afhænger af det konkrete projekt. Her er et udpluk af tilladelser, der kan være relevante:
- Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af arbejdsmiljøloven
- For så vidt angår trykbærende udstyr skal der foretages opstillingskontrol, samt periodisk besigtigelse og eftersyn med faste intervaller. Det er Arbejdstilsynet, som er tilsynsmyndighed for anvendelse af trykbærende udstyr, mens Sikkerhedsstyrelsen er tilsynsmyndighed for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr.
- Risikovurdering ift. Seveso-direktivet (Beredskabsstyrelsen)
- Tilladelser relateret til jordhåndtering (tilladelse til håndtering af jord, tilladelse til opgravning af jord, tilladelse til flytning af jord, tilladelse til deponering af jord og tilladelse til montering af jord) (kommunerne)
- Tilladelse til støbning (kommunerne)
- Tilladelser relateret til spildevandshåndtering (udledningstilladelse, tilslutningstilladelse, nedsivningstilladelse og udsprøjtningstilladelse) (kommunerne)
- Byggetilladelse (kommunerne)
- Ibrugtagningstilladelse (kommunerne)
- Tilladelse til støjende aktiviteter (kommunerne)
- Dispensation for tung kørsel (f.eks. med vibratortrucks) ved Færdselsstyrelsen
Regler
Læs bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr
Læs jordflytningsbekendtgørelsen
Der kan være andre tilladelser, godkendelser og dispensationer, som skal indhentes. Det afhænger af det konkrete projekt. Her er et udpluk af tilladelser, der kan være relevante:
Lokalplanlægning
Projektet kan være lokalplanpligtigt og derfor skal der laves en ny lokalplan eller at en eksisterende lokalplan skal ændres. Det kan derfor være relevant for rettighedshaver tidligt i processen at forhøre sig hos kommunen om dette for at kunne integrere denne proces mest hensigtsmæssigt i projektets tidsplan.
Spildevand og overfladeafløb
Der er 4 typer af tilladelser i forbindelse med håndtering af spildevand/regn- og overfladevand:
- udledningstilladelse, hvis spildevandet ledes direkte ud til recipient
- tilslutningstilladelse, hvis spildevandet ledes til offentlig kloak
- nedsivningstilladelse, hvis vandet ledes ned i jorden
- udsprøjtingstilladelse, hvis spildevandet udsprøjtes på markarealer. Alt anhængig af tilladelsen og det konkrete projekt er kommunen eller Miljøstyrelsen myndighed.
Læs spildevandsbekendtgørelsen
Jordhåndtering
Ifølge jordflytningsbekendtgørelsen kræves der en plan for håndtering af jord, som ønskes flyttet. Denne plan skal være baseret på forundersøgelser af jorden. Kommunen er myndighed. Afhængig af det konkrete projekt kan det være nødvendigt at søge om tilladelse til opgravning af jord, tilladelse til flytning af jord, tilladelse til deponering af jord og tilladelse til montering mv. af jord.
Læs jordflytningsbekendtgørelsen
Udgravning og støbning
I hvert enkelt tilfælde skal der søges om deponering, opgravning mv. af jord. Der skal foreligge tilladelser, før arbejdet kan påbegyndes, jf. jordforureningsloven og §§ 19 og 33 i miljøbeskyttelsesloven.
Byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse
Der skal ansøges om byggetilladelse hos relevant afdeling i kommunen.
Under idriftsættelse og før drift skal al nødvendig dokumentation og eventuelle inspektioner fra det bemyndigede organ, herunder kommunen, være på plads, så der kan gives en bygningsattest, jævnfør BR18.
Byggeplads
Efter bekendtgørelse om bygherres pligter skal bygherre anmelde byggepladsen til områdets arbejdstilsynscenter, inden arbejdet påbegyndes, hvis:
- arbejdets varighed forventes at overstige 30 arbejdsdage, og der er mindst 20 ansatte på én gang
- eller den forventede arbejdsmængde overstiger 500 manddage.
Tilladelse til grundvandssænkning
Sager om tilladelse til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder afgøres af kommunalbestyrelsen, jævnfør vandindvindingsloven. En ansøgning skal så vidt muligt indeholde oplysning om grundvandsforholdene på stedet.
Trykbærende udstyr (PED)
Arbejdstilsynets krav vedrørende trykbærende anlæg kan finde anvendelse i forbindelse med mellemlagring. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal foretage opstillingskontrol inden ibrugtagning, efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning af anlægget. Herudover er der krav til periodisk besigtigelse og eftersyn med faste intervaller ved anvendelse af trykbærende anlæg til lagring af den fangede CO₂. Opstillingskontrol, besigtigelse og eftersyn skal foretages af et eksternt akkrediteret inspektionsorgan. Det er en betingelse for ibrugtagning henholdsvis fortsat brug, at disse er foretaget, og der er dokumentation for det. Derudover skal anvendelsen ske i overensstemmelse med eventuelle begrænsninger udstedt af inspektionsorganet.
Reglerne om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr administreres af Sikkerhedsstyrelsen.
Læs bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr
Læs bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr
CE-mærkninger
Før idriftsættelse af- og under drift af lagringslokaliteten skal den relevante overensstemmelseserklæring (DOC) og al nødvendig CE-mærkningsdokumentation og inspektioner fra NOBO være på plads.
Læs bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære
Kvotedirektivet
Energistyrelsens kvoteadministrationskontor administrerer EU’s kvoteordning i Danmark og er derfor kompetent myndighed for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i forbindelse med CO₂-fangst, transport og lagring. CO₂-lagring i undergrunden er en kvoteomfattet aktivitet. Både lagrede mængder CO₂ og potentielle udsivninger under og efter lagringsprocessen skal overvåges af lageroperatøren og rapporteres til kvoteadministrationskontoret.
Landbrugspligten
Det kan være nødvendigt med dispensation fra landbrugsloven, hvis projektet kræver, at landbrugspligten skal ophæves.
Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven indeholder forbud med ændringer af en række specifikke naturtyper; ”§ 3-natur”. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra forbuddet mod ændring af § 3-natur, herunder vandløbsregulering og vandstandsændring. Vandløbsregulering er beskrevet på bilag 2 i miljøvurderingsloven. Det kan være nødvendigt at søge om dispensation hos kommunen fra Naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, som omhandler sø- og å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen samt kirkebyggelinjen. Det kan evt. være nødvendigt at søge dispensation fra klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen, der administreres af Miljøstyrelsen/Kystdirektoratet.
Læs klitfredningsbekendtgørelsen
Læs bekendtgørelsen og bygge- og beskyttelseslinjer
Øvrige tilladelser
Der kan også være behov for at indhente følgende tilladelser. Det afhænger af det konkrete projekt:
- Tilladelse til støjende aktiviteter
- Tilladelse til arbejder nær rørledninger
- Tilladelse om medbenyttelse
- Godkendelse af sikkerhed ved elektriske anlæg
- Dispensation til vandløbsregulering
- Dispensation til vandstandsændring
- Tilladelse til at ændre i råstofplaner
Sådan opstiller du et vedvarende energianlæg
Læs, hvordan du opstiller og idriftsætter et vedvarende energianlæg på land eller vand.
Sådan lagrer du CO₂ under havbunden
Få styr på alle trin i processen med at lagre CO2 under havbunden. Læs vores guide, og få det fulde overblik.
CCS - fangst og lagring af CO2
Få indblik i teknologien bag fangst og lagring af CO₂, og bliv klogere på, hvilken rolle den spiller i den grønne omstilling.