Proces for at lagre CO₂ under havbunden
Nedenstående tringuide er udarbejdet med inddragelse af de myndigheder, der nævnes i tringuiden.
Guiden vejleder dig om, hvilke tilladelser, godkendelser og dispensationer, der kan være relevante for dit CO₂-lagringsprojekt, og hvilke myndigheder der er ansvarlige for dem.
Se grafisk overblik over myndighedsprocessen
Stor forskel på projekter
Der er stor forskel på CO₂-lagringsprojekter. Derfor gør vi i Energistyrelsen opmærksom på, at guiden ikke er en udtømmende vejledning.
Der kan være tilladelser, godkendelser og dispensationer, der ikke fremgår, men kan være nødvendige i forbindelse med et konkret CO₂-lagringsprojekt.
Vi opdaterer guiden løbende, men det er i sidste ende dit ansvar som opstiller at sikre, at de angivne love, bekendtgørelser og vejledninger er gældende på tidspunktet for et aktuelt projekt.
-
1. Indledende fase
GEUS har kortlagt den danske undergrund og fundet områder, hvor de geologiske forhold er særligt velegnede til lagring af CO₂. På den baggrund har Energistyrelsen udbudt en række områder, som din virksomhed kan søge om tilladelse til at efterforske nærmere.
Efterforskning af undergrunden til geologisk lagring af CO₂
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har kortlagt potentialet for CO₂-lagring i den danske undergrund. På baggrund af den kortlægning har Energistyrelsen udbudt en række områder under havet til yderligere undersøgelse.
De udbudte områder har alle undergået en strategisk miljøvurdering og er udlagt i Danmarks havplan. Energistyrelsen må kun meddele tilladelse til eller vedtage planer om CO₂-lagring inden for udviklingszoner, der er udlagt til formålet i havplanen.
Din virksomhed kan ansøge Energistyrelsen om en eneretstilladelse til at efterforske potentialet for sikker og miljømæssig forsvarlig lagring af CO₂ i de udbudte områder af undergrunden. Energistyrelsen vurderer ansøgninger ud fra ansøgers tilbudte arbejdsprogram, og om ansøger har den fornødne tekniske- og finansielle kapacitet.
Hvis en virksomhed tildeles en eneretstilladelse til at efterforske undergrunden inden for et nærmere afgrænset område - en såkaldt efterforskningstilladelse - gælder efterforskningslicensen i op til 6 år. I særlige tilfælde kan den forlænges og vare i op til 10 år. En efterforskningstilladelse gives af Energistyrelsen efter undergrundslovens § 23.
Forundersøgelser af undergrunden i et ikke-udbudt område
En efterforskningstilladelse gives af Energistyrelsen efter undergrundslovens § 23.
Hvis din virksomhed vil foretage forundersøgelser af et ikke-udbudt område for at undersøge undergrundens egnethed til geologisk lagring af CO₂, kan virksomheden søge Energistyrelsen om en forundersøgelsestilladelse undergrundslovens § 3. Udførelsen af det konkrete arbejde skal desuden godkendes efter undergrundslovens § 28. Der henvises i øvrigt til reglerne i offshorehabitatbekendtgørelsen, som omfatter godkendelser efter undergrundslovens § 28, stk. 1.
Hvis forundersøgelsen har planmæssige konsekvenser – fx ved opstilling af midlertidige faste anlæg – skal området være udlagt til formålet i havplanen jævnfør bekendtgørelse om Danmarks havplan.
Hvis områderne også benyttes til andre formål i havplanen, må forundersøgelserne ikke umuliggøre udnyttelsen af området til disse formål.
En forundersøgelsestilladelse efter undergrundslovens § 3 gælder i op til 3 år.
Lagring af CO₂ til forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.
Energistyrelsen kan i et angivet geografisk område efter ansøgning meddele tilladelse til pilot- og demonstrationsprojekter vedrørende lagring af under 100 kt CO₂. Projekternes formål skal være forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer for et tidsrum af indtil 2 år. Dette følger af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO₂ på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.
Klager
Du kan som udgangspunkt klage over afgørelser vedrørende CO₂-lagringsprojekter. Klagereglerne er ikke ens for alle typer af myndighedsafgørelser, og derfor er det vigtigt, at du orienterer dig i de forskellige klageregler, når du planlægger et CO₂-lagringsprojekt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at visse klager kan have opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen, der klages over, kan udsættes midlertidigt, indtil klagen er blevet behandlet af klageorganet.
Regler
Læs om CCS pilot- og demonstrationsprojekter
Læs bekendtgørelse om Danmarks havplan
Læs offshorehabitatbekendtgørelsen
Vejledninger
Læs om geologisk lagring af CO₂
Læs mere om tilladelser til efterforskning og lagring af CO₂
-
2. Efterforskning
I denne fase undersøger din virksomhed undergrunden fx med seismiske målinger og boringer. Derfor skal virksomheden indhente en række tilladelser til aktiviteterne hos statslige og kommunale myndigheder.
I denne fase undersøger din virksomhed undergrunden fx med seismiske målinger og boringer. Derfor skal virksomheden indhente en række tilladelser til aktiviteterne hos statslige og kommunale myndigheder.
Det er vigtigt, at CO₂ lagres på en sikker og miljømæssige forsvarlig måde. Derfor skal din virksomhed efterforske undergrunden. Det kræver, at virksomheden er blevet tildelt en efterforskningstilladelse.
Når virksomheden har efterforskningstilladelsen er den 'rettighedshaver'. Som rettighedshaver skal virksomheden beskrive efterforskningen i arbejdsprogrammet.
I forbindelse med rettighedshavers ansøgning om efterforskningstilladelse, vurderer Energistyrelsen, om det foreslåede arbejdsprogram er tilstrækkeligt til at kunne påvise, at lagring kan foregå forsvarligt og hensigtsmæssigt. Energistyrelsen vurderer baseret på følgende faktorer:
- dataindsamling
- påviselighed
- tidsplan
Dertil er der lovfastsatte minimumskrav om ansøgers tekniske og finansielle kapacitet.
Ansøgning om § 28-godkendelse
I et arbejdsprogram er der en række aktiviteter, som efterforskningen består af. En række af dem kræver en specifik godkendelse af Energistyrelsen, jf. undergrundslovens § 28. Rettighedshaver skal derfor sende ansøgninger til Energistyrelsen inden, at I efterforskningsfasen kan aktiviteterne fx være seismiske undersøgelser af undergrunden, geotekniske undersøgelser og dybdeboringer. Energistyrelsen vurderer udstyr, program og udførelsesmåde, førend den kan godkende aktiviteterne. Der henvises i øvrigt til reglerne i offshorehabitatbekendtgørelsen, som omfatter godkendelser efter undergrundslovens § 28, stk. 1.
Det bemærkes, at godkendelse af aktiviteter efter undergrundslovens § 28 kan påklages i medfør af undergrundslovens § 37 a. Eventuelle klager behandles af Energiklagenævnet. En klage har ikke automatisk opsættende virkning, men Energiklagenævnet kan i særlige tilfælde beslutte at tillægge klagen opsættende virkning.
Det bemærkes endvidere, at foreninger eller organisationer, der har som hovedformål at beskytte natur eller miljø eller varetager væsentlige rekreative interesser, er klageberettiget ifølge undergrundslovens § 37 a, stk. 3.
Sejladssikkerhed ved arbejde til søs
For projekter om lagring af CO₂ under havbunden vil der være visse arbejder og evt. etablering af anlæg, som kan påvirke sejladssikkerheden både i forundersøgelses- og etableringsfasen såvel som i drifts- og lukningsfasen.
I disse tilfælde skal bygherre, bygherrens rådgiver eller totalentreprenør vurdere sejladssikkerheden og komme med forslag til eventuelle forebyggende foranstaltninger. Fx oprettelse af midlertidige eller permanente sikkerhedszoner, brug af vejlederfartøj(-er), midlertidig afmærkning af projektområder såvel som permanent afmærkning af anlæg.
Bygherre, bygherrens rådgiver eller totalentreprenør skal udfylde skemaet ’Vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs’ og indsende skemaet til Beredskabsstyrelsen senest fire uger inden arbejder kan begynde.
Beredskabsstyrelsen indgår løbende og efter behov i dialog med bygherren, bygherrens rådgiver eller totalentreprenøren om, hvordan sejladssikkerheden ved arbejdet bliver sikret samt om eventuel etablering af afmærkninger og sikkerhedszoner. Beredskabsstyrelsen sørger for, at aktiviteterne fremgår af Efterretninger for Søfarende.
Sejladssikkerheden og afmærkning i danske og grønlandske farvande er Beredskabsstyrelsens ansvar, og der henvises til §§ 6 og 8 i lov om sikkerhed til søs samt til entreprenørbekendtgørelsen.
Vejledning
Læs om entreprenøropgaver til søs
Læs skema til vurdering af sejladssikkerheden ved arbejde til søs
Habitatvurdering og vurdering af bilag IV-arter
For aktiviteter omfattet af offshorehabitatbekendtgørelsens § 1, stk. 2 skal der foretages en væsentligheds- og eventuelt også en nærmere konsekvensvurdering af, om aktiviteter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde samt en vurdering af, om aktiviteten kan påvirke dyre- eller plantearter, som er oplistet i habitatdirektivets bilag IV.
Denne vurdering skal foretages, inden tilladelse til aktiviteter efter undergrundslovens § 28, som er nævnt ovenfor, kan gives.
Viser vurderingen, at det ansøgte vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet eller kan indebære en forstyrrelse, beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-arter eller deres yngle- eller rasteområder, kan der som udgangspunkt ikke meddeles godkendelse til det ansøgte.
Det er Energistyrelsen, som er miljømyndighed for habitatvurderingen offshore.
Screening og miljøvurdering
I forbindelse med ansøgning om tilladelse til boringer i forbindelse med efterforskningsarbejdet skal der foretages en screening, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 2, litra d. Resultatet af screeningen kan indebære, at der stilles krav om en miljøvurdering (VVM).
Det er Energistyrelsen, som er miljømyndighed for screening og miljøvurderinger offshore.
Når en virksomhed har ansøgt Energistyrelsen om at træffe en screeningafgørelse, vurderer Energistyrelsen ansøgningen ud fra kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6.
Energistyrelsens afgørelse skal indeholde en begrundelse med afgørelsens primære årsager og henvise til de relevante kriterier i miljøvurderingslovens bilag 6. Hvis Energistyrelsen i sin afgørelse vurderer, at projektet på grund af dets påvirkning, art, dimensionering eller placering kan få væsentlige virkninger på miljøet, skal projektet miljøvurderes.
Formålet med en screening er at vurdere, om det er nødvendigt at foretage en VVM, som er en mere omfattende undersøgelse af mulige miljøpåvirkninger. En ansøger kan anmode Energistyrelsen om at springe en screening over og gå direkte til en VVM, hvis dette vurderes mest hensigtsmæssigt.
Anden miljølovgivning
For aktiviteter offshore skal det vurderes, om de forringer tilstanden eller forhindre opfyldelse af målene i havstrategien. Der kan også være anledning til en tilsvarende vurdering i forhold til vandområdeplanerne.
Vurderingerne foretages ofte i sammenhæng med habitatvurdering, vurdering af bilag IV-arter, screening og/eller miljøvurdering. Men der bliver også foretaget en efterfølgende vurdering i forbindelse med meddelelsen af de konkrete tilladelser eller dispensationer.
Særligt for brug af olie- og gasanlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven
Hvis efterforskningsarbejdet involverer arbejde og ændringer af eksisterende olie- og gasanlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven, skal rettighedshaver indhente en tilladelse hos Arbejdstilsynet.
Denne tilladelse skal indhentes inden.
- påbegyndelse af brøndaktiviteter med risiko for utilsigtet udslip.
- efterfølgende væsentlige ændringer i brøndaktiviteter.
- væsentlige ændringer af anlæg og tilsluttet infrastruktur.
- idriftsættelse af lagringen.
Vejledning
Læs om miljøvurdering af konkrete projekter
Læs informationsside om miljøvurderinger
Læs vejledningen om miljøvurdering af konkrete projekter
Regler
Læs miljøvurderingsbekendtgørelsen
Læs offshorehabitatbekendtgørelsen
Læs bekendtgørelse om geologisk lagring af CO₂
Øvrige tilladelser
Udover de allerede nævnte tilladelser, kan det være nødvendigt at indhente øvrige tilladelser i efterforskningsfasen. Som eksempler kan det nævnes, at der skal indhentes udledningstilladelse hos Miljøstyrelsen, hvis der som følge af efterforskningsaktiviteterne sker udledning i eller til havet af stoffer og materialer.
Derudover kan nedenstående være relevante:
- Tilladelse til søopmåling ved henvendelse til Geodatastyrelsen
- Opstillingskontrol af trykbærende udstyr (Arbejdstilsynet)
- Risikovurdering ift. Seveso-direktivet (Beredskabsstyrelsen)
Det afhænger af det konkrete projekt, hvilke øvrige tilladelser der kan være nødvendige.
Regler
-
3. Lagringsfasen
Hvis området er egnet til lagring af CO2, kan din virksomhed søge Energistyrelsen om tilladelse til lagring. Inden lagring skal virksomheden have en række tilladelser hos statslige og kommunale myndigheder.
Ansøgning om lagring af CO₂
Når en virksomhed har afsluttet sine efterforskningsaktiviteter, kan virksomheden ansøge Energistyrelsen om tilladelse til at lagre CO₂ i undergrunden. Energistyrelsen skal godkende ansøgerens lagringsplan, hvilket følger af undergrundslovens § 23 d, stk. 2. En lagringsplan dækker også ansøgerens overvågning, afvikling og efterbehandling af projektet. En lagringstilladelse gælder i op til 30 år.
Ansøgning om § 28-godkendelse
I løbet af anlægsfasen er der en række forskellige arbejder, som kræver godkendelse af Energistyrelsen. Dette følger af undergrundslovens § 28. I anlægsfasen kan arbejderne fx bestå i seismiske undersøgelse af undergrunden, geotekniske undersøgelser og dybdeboringer.
Rettighedshaver skal indsende ansøgninger til Energistyrelsen forud for påbegyndelsen af sådanne arbejder. Energistyrelsen vurderer udstyr, program og udførelsesmåde, førend de kan godkende aktiviteterne efter undergrundslovens § 28. Der henvises i øvrigt til reglerne i offshorehabitatbekendtgørelsen, som omfatter godkendelser efter undergrundslovens § 28, stk. 1.
Det bemærkes, at godkendelse af aktiviteter efter undergrundslovens § 28 kan påklages i medfør af undergrundslovens § 37 a. Eventuelle klager behandles af Energiklagenævnet. En klage har ikke automatisk opsættende virkning, men Energiklagenævnet kan i særlige tilfælde beslutte at tillægge klagen opsættende virkning.
Det bemærkes endvidere, at foreninger eller organisationer, der har som hovedformål at beskytte natur eller miljø eller varetager væsentlige rekreative interesser, er klageberettiget ifølge undergrundslovens § 37 a, stk. 3.
Planlagte ændringer i driften skal meddeles til Energistyrelsen ifølge undergrundslovens § 23 d, stk. 3. Væsentlige ændringer i lagringsplanen skal godkendes af Energistyrelsen. Dette følger af undergrundslovens § 23 d, stk. 4.
Miljøvurderingsprocessen kan i et vist omfang foregå parallelt med ansøgningen om lagringstilladelsen.
Sejladssikkerhed ved arbejde til søs
For projekter om lagring af CO₂ under havbunden vil der være visse arbejder og evt. etablering af anlæg, som kan påvirke sejladssikkerheden både i forundersøgelses- og etableringsfasen såvel som i drifts- og lukningsfasen.
I disse tilfælde skal bygherre, bygherrens rådgiver eller totalentreprenør vurdere sejladssikkerheden og komme med forslag til eventuelle forebyggende foranstaltninger. Fx oprettelse af midlertidige eller permanente sikkerhedszoner, brug af vejlederfartøj(-er), midlertidig afmærkning af projektområder såvel som permanent afmærkning af anlæg.
Bygherre, bygherrens rådgiver eller totalentreprenør skal udfylde skemaet ’Vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs’ og indsende skemaet til Beredskabsstyrelsen senest fire uger inden arbejder kan begynde.
Beredskabsstyrelsen indgår løbende og efter behov i dialog med bygherren, bygherrens rådgiver eller totalentreprenøren om, hvordan sejladssikkerheden ved arbejdet bliver sikret samt om eventuel etablering af afmærkninger og sikkerhedszoner. Beredskabsstyrelsen sørger for, at aktiviteterne fremgår af Efterretninger for Søfarende.
Sejladssikkerheden og afmærkning i danske og grønlandske farvande er Beredskabsstyrelsens ansvar, og der henvises til §§ 6 og 8 i lov om sikkerhed til søs samt til entreprenørbekendtgørelsen.
Vejledning
Læs om entreprenøropgaver til søs
Læs skema til vurdering af sejladssikkerheden ved arbejde til søs
Habitatvurdering og vurdering af bilag IV-arter
For aktiviteter omfattet af offshorehabitatbekendtgørelsens § 1, stk. 2 skal der foretages en væsentligheds- og eventuelt en nærmere konsekvensvurdering af, om aktiviteter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde samt en vurdering af, om aktiviteter kan påvirkedyre- eller plantearter oplistet i habitatdirektivets bilag IV.
Denne vurdering skal foretages inden Energistyrelsens godkendelse efter undergrundslovens § 23 d, stk. 2, som er nævnt ovenfor, og inden tilladelse til aktiviteter efter undergrundslovens § 28, som også er nævnt ovenfor, kan gives.
Det er Energistyrelsen, som er miljømyndighed for habitatvurderingen og vurderingen af bilag IV-arter offshore.
Screening og miljøvurdering
Etablering af lagringslokalitet skal miljøvurderes og godkendes af Energistyrelsen ifølge miljøvurderingslovens bilag 1, pkt. 23. Hvis der efterfølgende foretages ændringer på projektet som kan medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, skal ændringen screenes, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 13 a.
Det er Energistyrelsen, som er miljømyndighed for screening og miljøvurderinger offshore.
Når en virksomhed ansøgwe Energistyrelsen om at træffe en screeningafgørelse, vurderer Energistyrelsen ansøgningen ud fra kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6.
Energistyrelsens afgørelse skal indeholde en begrundelse med afgørelsens primære årsager og henvise til de relevante kriterier i miljøvurderingslovens bilag 6. Hvis Energistyrelsen i sin afgørelse vurderer, at projektet på grund af dets påvirkning, art, dimension eller placering kan få væsentlige virkninger på miljøet, skal projektet miljøvurderes.
Formålet med en screening er således at vurdere, om det er nødvendigt at foretage en VVM, som er en mere omfattende undersøgelse af mulige miljøpåvirkninger. En ansøger kan anmode Energistyrelsen om at springe en screening over og gå direkte til en VVM, hvis dette vurderes mest hensigtsmæssigt.
Anden miljølovgivning
For aktiviteter offshore skal det vurderes, om de forringer tilstanden eller forhindre målopfylden i havstrategien. Der kan også være anledning til en tilsvarende vurdering i forhold til vandområdeplanerne.
Vurderingerne foretages ofte i sammenhæng med habitatvurdering, screening og/eller miljøvurdering.
Særligt for brug af olie- og gasanlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven.
Hvis lagringsplanen involverer omlægning af eksisterende olie- og gasanlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven, skal rettighedshaver indhente en tilladelse hos Arbejdstilsynet i henhold til offshoresikkerhedsloven.
Denne tilladelse skal indhentes inden:
- påbegyndelse af brøndaktiviteter med risiko for utilsigtet udslip.
- efterfølgende væsentlige ændringer i brøndaktiviteter.
- væsentlige ændringer af anlæg og tilsluttet infrastruktur.
- inden idriftsættelse af lagringen.
Ændringer til olie- og gastilladelser
Hvis lagringsplanen involverer anvendelse af eksisterende olie- og gasindvindingsanlæg, der er tilladt efter undergrundsloven, skal ændringen af planen for dette anlæg godkendes af Energistyrelsen efter reglerne i undergrundslovens § 10, stk. 3.
Særligt for brug af olie- og gasanlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven
Hvis lagringsplanen involverer omlægning af eksisterende olie- og gasanlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven, skal rettighedshaver indhente en tilladelse hos Arbejdstilsynet i henhold til offshoresikkerhedsloven.
Denne tilladelse skal indhentes inden:
- påbegyndelse af brøndaktiviteter med risiko for utilsigtet udslip.
- efterfølgende væsentlige ændringer i brøndaktiviteter.
- væsentlige ændringer af anlæg og tilsluttet infrastruktur.
- inden idriftsættelse af lagringen.
Ændringer til olie- og gastilladelser
Hvis lagringsplanen involverer anvendelse af eksisterende olie- og gasindvindingsanlæg, der er tilladt efter undergrundsloven, skal ændringen af planen for dette anlæg godkendes af Energistyrelsen efter reglerne i undergrundslovens § 10, stk. 3.
Øvrige tilladelser
Udover de nævnte tilladelser, kan det være nødvendigt at indhente øvrige tilladelser i forbindelse med lukning og efterbehandling. Fx kan det være være, at der skal indhentes en udledningstilladelse hos Miljøstyrelsen, hvis der som følge af lukning og efterbehandling sker udledning i eller til havet af stoffer og materialer.
Derudover kan følgende tilladelser være relevante:
- Tilladelse til søopmåling ved henvendelse til Geodatastyrelsen
- Opstillingskontrol af trykbærende udstyr (Arbejdstilsynet)
- Risikovurdering ift. Seveso-direktivet (Beredskabsstyrelsen)
Det afhænger af det konkrete projekt, hvilke øvrige tilladelser der kan være nødvendige.
Regler
Læs miljøvurderingsbekendtgørelsen
Læs offshorehabitatbekendtgørelsen
Læs bekendtgørelse om geologisk lagring af CO₂
Vejledning
Læs miljøvurdering af konkrete projekter
-
4. Lukning og efterbehandling
Når lagringsfasen er slut, skal Energistyrelsen godkende din virksomheds planlagte lukning af og efterbehandling af lagringslokaliteten. Alle anlæg og installationer skal afvikles.
Afviklingsplan
Når din virksomhed ansøger om godkendelse af arbejde efter undergrundslovens § 28, skal virksomhedens ansøgning indeholde en plan for afvikling af samtlige anlæg og installationer, som ansøgningen vedrører(”afviklingsplan”).
Arbejde og installationer, som har været anvendt under projektet, skal afvikles i overensstemmelse med den plan, Energistyrelsen har godkendt tidligere i projektet. Ændringer til afviklingsplanen skal godkendes af Energistyrelsen.
Kravet om afviklingsplan gælder også for tilladelse til lagring af CO₂ i undergrunden givet efter undergrundslovens § 23.
Sejladssikkerhed ved arbejde til søs
Når der arbejdes med lagring af CO₂ under havbunden kan det påvirke sejladssikkerheden både i forundersøgelses- og etableringsfasen såvel som i drifts- og lukningsfasen.
I disse tilfælde skal bygherre, bygherrens rådgiver eller totalentreprenør vurdere sejladssikkerheden og komme med forslag til eventuelle forebyggende foranstaltninger. Fx oprettelse af midlertidige eller permanente sikkerhedszoner, brug af vejlederfartøj(-er), midlertidig afmærkning af projektområder såvel som permanent afmærkning af anlæg.
Bygherre, bygherrens rådgiver eller totalentreprenør skal udfylde skemaet ’Vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs’ og indsende skemaet til Beredskabsstyrelsen senest fire uger inden arbejder kan begynde.
Beredskabsstyrelsen indgår løbende og efter behov i dialog med bygherren, bygherrens rådgiver eller totalentreprenøren om, hvordan sejladssikkerheden ved arbejdet bliver sikret samt om eventuel etablering af afmærkninger og sikkerhedszoner. Beredskabsstyrelsen sørger for, at aktiviteterne fremgår af Efterretninger for Søfarende.
Sejladssikkerheden og afmærkning i danske og grønlandske farvande er Beredskabsstyrelsens ansvar.
Vejledning
Læs om entreprenøropgaver til søs
Læs skema til vurdering af sejladssikkerheden ved arbejde til søs
Ansøgning om lukning
En lagringslokalitet kan lukkes hvis:
- De relevante betingelser i lagringstilladelsen er opfyldt,
- Rettighedshaveren ansøger om lukning, og denne ansøgning godkendes
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse herom efter undergrundslovens § 23 n, stk. 1, efter at have tilbagekaldt tilladelsen til lagring af CO₂.
Før en lagringslokalitet kan lukkes, skal Energistyrelsen godkende lukningen efter undergrundslovens § 23 k. Forud for det skal Energistyrelsen have foretaget en vurdering efter offshorehabitatbekendtgørelsen. Rettighedshaveren skal udarbejde og følge en efterbehandlingsplan, når CO₂-lagringslokaliteten lukkes.
Efterbehandlingsplan
Energistyrelsen skal godkende rettighedshavers efterbehandlingsplan, som fx kan indeholde monitoreringsaktiviteter. Dette følger af undergrundslovens § 23 I.
Det følger af CCS-direktivet, at lageret skal monitoreres af rettighedshaveren i 20 år efter, at lageret er lukket, og at alle tilgængelige oplysninger skal pege i retning af, at den lagrede CO₂ vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet.
Når efterhandlingsplanen er gennemført, sker der endelig ansvarsoverdragelse af lagringslokaliteten til staten i overensstemmelse med reglerne i undergrundslovens §§ 23 o og § 23 p.
Habitatvurdering og vurdering af bilag IV-arter
Der skal foretages en væsentligheds- og potentielt en nærmere konsekvensvurdering af, om afviklingen af en lagringslokalitet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde samt en vurdering af, om aktiviteter kan påvirke dyre- og plantearter oplistet i habitatdirektivets bilag IV.
Denne vurdering skal foretages inden godkendelsen af afviklingen efter undergrundslovens § 28, som er nævnt ovenfor, kan gives.
Det er Energistyrelsen, som er miljømyndighed for habitatvurderingen og vurdering af bilag IV-arter offshore.
Screening og miljøvurdering
Lukning og afvikling af lagringslokalitet anses som en ændring af projektet og skal derfor miljøvurderes. Dette følger af miljøvurderingslovens bilag 1, pkt. 29.
Afvikling af boringer anses også som en ændring og skal screenes, jf. miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 13 a. Når en virksomhed har ansøgt Energistyrelsen om at træffe en screeningafgørelse, vurderer Energistyrelsen ansøgningen ud fra kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6.
Energistyrelsens afgørelse skal indeholde en begrundelse med afgørelsens primære årsager og henvise til de relevante kriterier i miljøvurderingslovens bilag 6. Hvis Energistyrelsen i sin afgørelse vurderer, at projektet på grund af dets påvirkning, art, dimension eller placering kan få væsentlige virkninger på miljøet, skal projektet miljøvurderes.
En rettighedshaver kan anmode Energistyrelsen om at springe en screening over og gå direkte til en VVM, hvis dette vurderes mest hensigtsmæssigt.
Anden miljølovgivning
For aktiviteter offshore skal det vurderes, om aktiviteterne forringer tilstanden eller forhindre at målene i havstrategien bliver opfyldt. Derudover kan der være anledning til en tilsvarende vurdering i forhold til vandområdeplanerne.
Disse vurderinger foretages oftest i sammenhæng med habitatvurdering, screening og/eller miljøvurdering.
Øvrige tilladelser
Udover de allerede nævnte tilladelser, kan det være nødvendigt at indhente øvrige tilladelser i forbindelse med lukning og efterbehandlingen. Fx kan det være, at der skal indhentes udledningstilladelse hos Miljøstyrelsen, hvis der sker udledning i eller til havet af stoffer og materialer som følge af lukning og efterbehandlingsaktiviteter.
Derudover kan nedenstående blive relevante:
- Tilladelse til søopmåling ved henvendelse til Geodatastyrelsen
- Opstillingskontrol af trykbærende udstyr (Arbejdstilsynet)
- Risikovurdering ift. Seveso-direktivet (Beredskabsstyrelsen)
Det afhænger af det konkrete projekt, hvilke øvrige tilladelser der kan blive nødvendige.
Regler
Læs miljøvurderingsbekendtgørelsen
Sådan opstiller du et vedvarende energianlæg
Læs, hvordan du opstiller og idriftsætter et vedvarende energianlæg på land eller vand.
Sådan lagrer du CO₂ under land
Få styr på alle trin i processen med at lagre CO2 under land. Læs vores guide, og få det fulde overblik.
CCS - fangst og lagring af CO2
Få indblik i teknologien bag fangst og lagring af CO₂, og bliv klogere på, hvilken rolle den spiller i den grønne omstilling.