Grundbeløbets ophør og grundbeløbsindsatsen
Grundbeløbsstøtten til de decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker ophørte i 2019. På grund af EU’s statsstøtteregler kunne støtteordningen ikke forlænges.
Den 29. juni 2018 indgik alle Folketingets partier en energiaftale (EA18). Parterne bag energiaftalen var enige om, at der var behov for en hjælpende hånd til grundbeløbsværker og deres kunder for at hjælpe værkerne med at håndtere eventuelle konsekvenser af grundbeløbets ophør. I energiaftalen blev der aftalt fire initiativer:
- Rådgivning til grundbeløbsværker og nødstedte varmekunder
- Etableringsstøtte til eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg
- Pulje til håndtering af strandede omkostninger
- Tilskudsordning til varmepumper på abonnement
Flere af initiativerne er nu afsluttet. Det gælder rådgivning til grundbeløbsværker og nødstedte varmekunder og pulje til håndtering af strandede omkostninger. Etableringsstøtte til eldrevne varmepumper og solvarme er stadig aktiv.
Du kan læse mere om hvert enkelt grundbeløbsinitiativ herunder.
Energistyrelsen lancerede i 2019 en rådgivningsindsats, som skulle yde gratis rådgivning til grundbeløbsværker og deres varmekunder. Indsatsen er nu afsluttet.
Baggrund
Den udvidede rådgivningsindsats var en tilskudspulje, der blev aftalt ifm. Energiaftale af 29. juni 2018, som blandt andet havde til formål at medvirke til optimering af produktion og distribution af fjernvarme med henblik på at imødegå prisstigningerne ved grundbeløbets ophør. Rådgivningen var værksspecifik og havde til formål at imødegå de udfordringer, det enkelte værk og dets varmekunder stod overfor.
Et rådgivningsforløb blev tildelt efter ansøgning og gennemført af eksterne konsulenter, som af Energistyrelsen blev tildelt opgaven via et offentligt EU-udbud i foråret 2020.
I forhold til tidligere indsatser har der i den udvidede rådgivningsindsats i højere grad været mulighed for at få hjælp til at realisere eventuelle besparelsespotentialer gennem konkrete projektforslag.
Rådgivningen har været opdelt på seks forskellige delopgaver, hvor hvert værk kunne få tildelt rådgivning inden for op til tre delopgaver, hvor der var identificeret det største besparelsespotentiale.
De seks delopgaver var:
Delopgave 1: Produktion
Værket kunne få rådgivning til at realisere besparelser ved hjælp af investering i en ny varmeproduktionsenhed eller transmissionsledning til et naboværk.
Delopgave 2: Distribution og afsætningsgrundlag
Værket kunne få rådgivning til at realisere besparelser ved at øge varmegrundlaget gennem kundetilslutninger eller effektivisere distributionen af varme.
Delopgave 3: Sammenlægninger
Værket kunne få rådgivning til at mindske de faste omkostninger til drift og administration ved at lave hele eller delvise sammenlægninger med et naboværk.
Delopgave 4: Delvis nedlukning
Værket kunne få rådgivning til at gennemføre en kontrolleret, delvis nedlukning af fjernvarmeforsyningen.
Delopgave 5: Lukning
Værket kunne få rådgivning til at gennemføre en kontrolleret nedlukning af hele fjernvarmeforsyningen.
Delopgave 6: Varmekunder
Varmekunder kunne få rådgivning til at gennemføre en kontrolleret overgang til en individuel varmeforsyning.
De fem første delopgaver blev gennemført i tre faser, mens den sjette blev gennemført i to faser. Værkerne kunne modtage rådgivning i alle tre faser, men rådgivningen kunne også afsluttes efter gennemførelse af en eller to faser. Dette afhang af de identificerede tiltag og behovet hos det enkelte værk.
Opsummering af indsatsen
I de fire år, den udvidede rådgivningsindsats har været i gang, har i alt 40 værker været igennem forløbet. Her har 12 værker arbejdet med at få udvidet deres fjernvarmeområde, 16 værker har arbejdet med at få etableret ny produktionskapacitet, syv værker har arbejdet med en sammenlægning af værker og to har arbejdet med en nedlukning. Det kan ikke udelukkes, at nogle af ændringerne ville være blevet gennemført uden den udvidede rådgivningsindsats, herunder at værkerne i et fravær af den udvidede rådgivningsindsats selv ville have finansieret rådgivningsforløb.
Det bemærkes, at værkerne kan have arbejdet med flere indsatsområder. Fx er der otte værker, der både arbejder med at udvide fjernvarmeområdet og implementere ny produktionskapacitet.
Udvidet fjernvarmeområde
I alt har 35 værker fået rådgivning under delopgave 2 med fokus på distribution og afsætningsgrundlag. I forlængelse af rådgivningen har 12 af de deltagende værker enten allerede gennemført eller er i gang med en proces med at udvide deres forsyningsområde. I nogle tilfælde er projektforslaget for konverteringen af nye områder sket som en del af rådgivningsindsatsen, i andre tilfælde har det kun været de indledende screeninger og analyser, som er sket under rådgivningsindsatsen, mens værkerne siden selv har arbejdet videre på at udarbejde et projektforslag.
Udvidelsen af forsyningsområder inkluderer både udvidelse af forsyningsområder til nybyggeri og konvertering af naturgasområder.
Ny produktionskapacitet
I alt har 36 værker fået rådgivning under delopgave 1 med fokus på produktion. I forlængelse heraf har 16 af de deltagende værker enten allerede implementeret ny produktionskapacitet, udarbejdet projektforslag herfor eller er på anden måde i proces med at etablere kapacitet.
Rådgivningen har omfattet scenarieberegninger, der har skabt et mere velbelyst beslutningsgrundlag for værkerne.
I forlængelse af rådgivningen er der blevet implementeret forskellige produktionsteknologier, herunder elkedler, store varmepumper, solceller (til værkets eget forbrug), akkumuleringstanke og træpillekedler. Derudover er der en del værker, som endnu ikke har etableret nye produktionsteknologier, men har udarbejdet projektforslag. Disse projektforslag omfatter blandt andet planer for etablering af biomasseanlæg, store varmepumper og overskudvarmepumper på et biogasanlæg.
Sammenlægning af værker
17 værker har fået rådgivning under delopgave 3 vedrørende sammenlægning af værker. Syv værker har i forlængelse af rådgivningen allerede fusioneret eller arbejder mod en fusion med et andet fjernvarmesystem. Dette har bl.a. medført reducerede varmepriser og medvirket til en reduktion af naturgasforbruget.
Delvis nedlukning af værker
Delopgave 4 omhandler en delvis lukning af et varmeværk. Rådgivning under denne delopgave er kun blevet givet til et værk, som dog ikke har gennemført en delvis lukning. Erfaringen fra delopgaven har vist, at delvis lukning på teoretisk plan giver god mening, men er vanskeligt at udføre. Et stort problem er fx håndtering af gæld mellem forbrugere, der bliver i fjernvarmenettet, og forbrugere som afkobles. Derfor fremgår dette værk ikke af figur 1.
Lukning af værker
To værker har modtaget rådgivning om nedlukning under delopgave 5 ”lukning” og delopgave 6, som fokuserer på at vejlede eksisterende fjernvarmekunder til at skifte til individuel varmeforsyning. Begge steder var processen allerede blevet drøftet og så småt påbegyndt. Rådgivningsindsatsen har derfor primært fungeret som procesrådgivning.
Erfaringer på tværs
Det gennemsnitlige besparelsespotentiale identificeret hos varmeværkerne har været på ca. 3.400 kr. pr. forbruger. Besparelsespotentialerne varierer markant fra varmeværk til varmeværk og i forhold til hvilket område, der fokuseres på. Hvis der ses bredt på værkerne, er de største besparelsespotentialer dog typisk at finde inden for produktion og transmission, og de næststørste gennemsnitlige besparelsespotentialer inden for distribution og afsætningsgrundlag.
Efterspørgslen på delopgaverne synes at have en sammenhæng med størrelsen af byerne, hvor værket er placeret. For større byer har fokus været at udvide til flest mulige nye forbrugere, mens de mindre anlæg i højere grad har fået tjekket forholdene for ledningsnettet og søgt muligheder for at forbindes med andre anlæg samt mulighed for at udnytte lokal overskudsvarme.
Igennem perioden for rådgivningsindsatsen er der sket en udvikling, både i forhold til omkostninger til produktion af varme, men også i forhold til teknologimodenhed samt værkernes forhold og tillid til de forskellige teknologier og brændsler, herunder særligt varmepumper, som tidligere er blevet mødt med skepsis.
Øgede omkostninger til nye investeringer, især siden 2021, har medført, at en række anlæg har udskudt beslutningen eller helt stoppet processen med etablering af nye varmeproduktionsteknologier. Det nævnes fx, at de højere priser på ledningsnet har forskubbet alle forudsætninger. Det kræver større tilslutningsbidrag med højere pris på ledninger, for at opnå samme økonomi. Der vil derfor ses en variation af besparelsespotentialet i dag, sammenlignet med besparelserne kortlagt i de tidlige screeninger.
Etableringsstøtten er en ordning, som giver en række fjernvarmevirksomheder mulighed for at få tilskud til at etablere en varmepumpe eller et solvarmeanlæg.
Du kan læse mere om ordningen her:
Puljen til håndtering af strandede omkostninger skulle være med til at understøtte, at strandede omkostninger som følge af nedlæggelse (lukning) af et grundbeløbsværk, grundet grundbeløbets ophør, ikke i deres fulde omfang faldt tilbage på kommunen og i sidste ende borgerne i kommunen.
Krav for at få tilskud
Der er en række krav, som ansøger skal opfylde for at kunne modtage tilskud. Man kan læse mere om de enkelte krav i bekendtgørelsen for ordningen. Overordnet set skal nedenstående dog være opfyldt, før der kan modtages tilskud:
- Anlægget skal have modtaget grundbeløb eller have nær tilknytning til et grundbeløbsværk.
- Anlægget skal være uigenkaldeligt lukket.
- Nedlæggelsen skal have relation til grundbeløbets ophør.
- Den ansøgende kommune skal have lidt et tab (altså have strandede omkostninger).
- Den ansøgende kommune skal mod opkrævning af garantiprovision have stillet garanti for værkets anlægslån. Garantiprovisionen skal være opkrævet senest inden ansøgning om tilskud. Lånet skal være optaget inden indgåelsen af energiaftalen af 29. juni 2018.
- Kommunen og/eller anlægget skal i videst muligt omfang have forsøgt at nedbringe anlægsgælden i forbindelse med anlæggets nedlæggelse.
Tilskudsordningen skulle sikre, at kunder ved et grundbeløbsværk, der besluttede at lukke forsyningen, kunne tilbydes en attraktiv alternativ og individuel opvarmningsløsning. Varmepumper på abonnement er en varmeløsning, hvor en leverandør installerer, vedligeholder og driver en varmepumpe i et hus mod en engangsbetaling, en fast månedlig ydelse samt betaling for den leverede varme.
Med initiativet kunne varmekunderne tilbydes en individuel varmeløsning gennem eldrevne varmepumper på abonnement med tilskud fra ordningen.
Hvis du er interesseret i en varmepumpe på abonnement, så kan du finde oplysninger om Skrotningsordningen her.