Produktregulering for forbedret miljømæssig bæredygtighed
Ecodesignforordningen (forordning (EU) 2024/1781), ecodesigndirektivet (direktiv 2009/125/EF) og energimærkningsforordningen (forordning (EU) 2017/1369) fastlægger de overordnede rammer, hvorefter Europa-Kommissionen kan fastsætte ecodesign- og energimærkningskrav til produkter.
Ecodesign
Ecodesignreguleringen har til formål at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre produkternes frie bevægelighed på EU's indre marked.
Med ecodesign integreres hensyn til miljømæssig bæredygtighed i produktets egenskaber og i de processer, der finder sted i hele produktets værdikæde. Ved produktets værdikæde forstås faserne anskaffelse eller produktion af råmaterialer fra naturressourcer, forbehandling, fremstilling, oplagring, distribution, installation, anvendelse, vedligeholdelse, reparation, opgradering, istandsættelse, genbrug, det udtjente produkt samt eventuel genfremstilling.
Ved ecodesignkrav kan der stilles krav til forbedring af en række produktaspekter, herunder produkters holdbarhed, genbrugelighed, energieffektivitet, materialeudnyttelse og reduceret ressourceforbrug. Produkter, som ikke lever op til gældende ecodesignkrav, afskæres fra EU’s indre marked.
Kravene er fælles for alle EU’s medlemslande og udgør centrale tiltag i begrænsningen af EU’s samlede energiforbrug, klimapåvirkning og øvrig miljøpåvirkning.
Ecodesignforordningen
Ecodesignforordningen fastlægger en ramme for fastsættelse af ecodesignkrav til produkter. De konkrete produktkrav fastsættes af Europa-Kommissionen ved delegerede retsakter. Reguleringens brede anvendelsesområde muliggør, at der kan fastsættes ecodesignkrav til de fleste produktgrupper. Fra anvendelsesområdet undtages dog produkter som fødevarer, foder og lægemidler. Køretøjer er også undtaget for så vidt angår produktaspekter, som allerede er omfattet af sektorspecifik EU-regulering.
Ecodesignkravene kan opdeles i ydeevnekrav, hvor der stilles krav om, at et produkt skal opnå et bestemt ydeevneniveau i forhold til en bestemt produktparameter, og i oplysningskrav, hvor der stilles krav om, at et produkt skal være ledsaget af nærmere specificerede oplysninger.
Produkter omfattet af ecodesignkrav, må kun bringes i omsætning eller tages i brug, hvis de overholder gældende produktkrav.
Udover ecodesignkrav introducerer ecodesignforordningen et digitalt produktpas, mulighed for at stille krav om mærkning, krav om grønne offentlige udbud og bestemmelser, der skal begrænse destruktion af usolgte forbrugerprodukter.
Der er fastsat supplerende regler til ecodesignforordningen i ecodesignproduktloven, jf. lov nr. 431 af 6. maj 2025
Ecodesigndirektivet
Ecodesigndirektivet blev ophævet med ecodesignforordningen. Visse bestemmelser i ecodesigndirektivet opretholdes dog i en periode bl.a. for at sikre, at forberedende arbejde med hensyn til produktregulering i henhold til direktivet ikke går tabt. Europa-Kommissionen gives derfor i en overgangsperiode mulighed for at vedtage produktregulering i henhold til ecodesigndirektivet for nærmere afgrænsede produktgrupper. Det omfatter produktgrupperne solcellepaneler, anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, vandvarmere, produkter til lokal rumopvarmning til fast brændsel, klimaanlæg, herunder luft-til-luft-varmepumper og komfortventilatorer, kedler til fast brændsel, ventilationsenheder til luftopvarmning og køleprodukter, støvsugere, apparater til madlavning, vandpumper, industriventilatorer, cirkulationspumper, eksterne strømforsyninger, computere, servere og datalagringsprodukter, effekttransformere, professionelt køleudstyr og billedbehandlingsudstyr.
Ecodesigndirektivet er som ecodesignforordningen en rammeregulering, dog afgrænset så den kun omfatter energirelaterede produkter med undtagelse for transportmidler. Energirelaterede produkter karakteriseres ved, at de har et energiforbrug under anvendelse.
De konkrete produktkrav fastsættes af Europa-Kommissionen ved gennemførelsesforanstaltninger. Produkter omfattet af ecodesignkrav, må kun bringes i omsætning eller tages i brug, hvis de overholder gældende produktkrav.
Ecodesigndirektivet er implementeret i dansk ret ved lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgørelse 2166 af 29. november 2021, og ecodesignbekendtgørelsen, jf. bkg. nr. 1321 af 9. juni 2021.
Ofte stillede spørgsmål om ecodesign
Læs mere om ecodesign på Europa-Kommissionens hjemmeside
Energimærkning
Energimærkning synliggør de mest energieffektive produkter på markedet, så forbrugere og andre indkøbere har mulighed for at vælge produkter med et lavt energiforbrug og lave driftsomkostninger, når de anskaffer nye produkter.
Energimærket viser produktets energieffektivitet og andre relevante egenskaber, f.eks. energi- og vandforbrug og lydniveau. Energimærkningen fokuserer primært på energiforbruget i brugsfasen af produktets livscyklus, men oplysninger om andre væsentlige parametre kan også indgå.
Energimærkningsforordningen
Energimærkningsforordningen fastlægger en ramme for fastsættelse af energimærkningskrav til energirelaterede produkter. Forordningen finder dog ikke anvendelse på transportmidler eller brugte produkter, medmindre de er importeret fra lande uden for EU.
Energimærket går fra en skala med energiklasser fra A (mest effektiv) til G (mindst effektiv). Mange af mærkningerne, der var i brug før den 1. august 2017, er blevet ”reskaleret” af Europa-Kommissionen, dvs. rekalibreret med en A-til-G skala i overensstemmelse med energimærkningsforordningen fra 2017.
De konkrete produktkrav fastsættes af Europa-Kommissionen ved delegerede retsakter. Kravene gælder for produkter, som bringes i omsætning eller tages i brug i EU.
Der er fastsat supplerende regler til energimærkningsforordningen i produktenergimærkningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 2. februar 2022, og i bekendtgørelse om kontrol af energimærkning af energirelaterede produkter, jf. bkg. nr. 1322 af 9. juni 2021.
Læs mere om energimærkning på Europa-Kommissionens hjemmeside
Læs mere om produktdatabasen EPREL
Europa-Kommissionens arbejdsplaner
Europa-Kommissionen har i 2025 vedtaget en arbejdsplan for 2025-2030 for produktregulering iht. ecodesignforordningen og energimærkningsforordningen. Arbejdsplanen indeholder en liste over produktgrupper, som skal prioriteres for ecodesignkrav og energimærkning over de næste fem år.
Af arbejdsplanen fremgår, at de prioriterede produkter omfatter tekstiler/beklædning, møbler, dæk, madrasser, jern, stål og aluminium. Endvidere prioriteres horisontale krav om produkters reparerbarhed (herunder scoreberegning), genanvendt indhold og genanvendelighed af elektrisk og elektronisk udstyr. Dertil fremgår, at reguleringsarbejdet for 16 energirelaterede produktgrupper fra den foregående arbejdsplan for 2022-2024 for ecodesigndirektivet og energimærkningsforordningen videreføres under ecodesignforordningen. I denne gruppe indgår som nye prioriterede produktgrupper lavtemperaturradiatorer, opladere til elektriske køretøjer og professionelle vaske- og opvaskemaskiner. For de resterende produktgrupper drejer det sig om revisioner af eksisterende produktregulering.
Arbejdsplanen er baseret på kriterier, der bl.a. er knyttet til EU's klima-, energi- og miljømålsætninger, og den er udarbejdet efter inddragelse af interessenter og medlemsstater, herunder gennem Ecodesignforummet. Der vil løbende ske inddragelse af interessenter og medlemsstater under produktreguleringens udarbejdelse, herunder i forbindelse med produktstudier, som udarbejdes forud for reguleringsudkast, ved deling af reguleringsudkast samt konsultationer i Ecodesignformummet, inkl. i medlemsstaternes ekspertformum.
De specifikke krav til de forskellige produktgrupper forventes at blive fastsat over de kommende år.
Af Europa-Kommissionens arbejdsdokument om implementering af arbejdsplanen for ecodesign og energimærkning for 2022-2024 fremgår Kommissionens foreslåede håndtering af produktregulering under ecodesignforordningens overgangsordning. Overgangsordningen giver Europa-Kommissionen i en afgrænset periode mulighed for at fortsætte reguleringsarbejdet for en række oplistede produktgrupper med henblik på vedtagelse iht. ecodesigndirektivet. Af arbejdsdokumentets tabel 2 fremgår de produktgrupper, der er omfattet af denne overgangsordning, sammen med tilhørende energimærkning.
Commission staff working document, Implementation of the Ecodesign and Energy Labelling Working Plan 2022-2024
Se, hvilke produkter der er omfattet af ecodesignkrav
Hent oversigt over lovgivning for ecodesign og energimærkning
Sådan arbejder vi med ecodesign- og energimærkningskrav
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er overordnet ansvarlig for ecodesigndirektivet, ecodesignforordningen og energimærkningsforordningen. For at understøtte varetagelsen af danske interesser i forhandlingerne om de specifikke produktkrav, er der fastlagt en arbejdsdeling og et samarbejde mellem de relevante ministerier og styrelser.
Arbejdsdelingen betyder at:
- Energistyrelsen og Miljøstyrelsen og har ansvar for ecodesignkrav indenfor hvert af deres respektive områder. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside
- Energistyrelsen har ansvar for energimærkningskrav.
- Erhvervsstyrelsen har ansvar for regulering om det digitale produktpas.
- Markedsovervågningen i Erhvervsstyrelsen har ansvar for markedsovervågningsindsatsen for produktkrav. Læs mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
Mere om ecodesignkrav til produkter
Har du spørgsmål?
Spørgsmål om ecodesign og energimærkning sendes til