Producenter og importører

Forpligtelser for producenter og importører af produkter, omfattet af ecodesign og/eller energimærkning.

Generelle forpligtelser

Producenter og importører af energirelaterede produkter skal leve op til en række ecodesign- og energimærkningskrav. Kravene gælder for produkter, der bringes i omsætning i EU/EØS.

  • Overensstemmelse med EU-krav
    Du skal vurdere, om dit produkt er i overensstemmelse med alle relevante krav i EU-direktiver og forordninger. Denne vurdering skal foretages, før produktet bringes i omsætning.
  • EU-Overensstemmelseserklæring (for produkter omfattet af ecodesign)
    Du skal udarbejde en overensstemmelseserklæring (EU-Overensstemmelseserklæring) for produktet, før produktet bringes i omsætning eller tages i brug. Et produkt er bragt i omsætning, når producenten eller importøren i EU/EØS har gjort det tilgængeligt ved, at overdrage produktets ejendomsret til en distributør/forhandler/slutbruger i EU/EØS, eller udbyde produktet selv via direkte salg til slutbrugeren i EU/EØS f.eks. via en web-shop, butik eller lign.CE-mærkning
  • CE-mærkning (for produkter omfattet af ecodesign)
    Du skal sørge for, at dit produkt er CE-mærket korrekt.
  • Teknisk dokumentation
    Du skal udarbejde teknisk dokumentation, der gør det muligt at vurdere, om produktet overholder kravene i relevante ecodesign- og energimærkningsforordninger.
  • Produktoplysninger i materialer
    Du skal indarbejde produktoplysninger fra relevante forordninger i brugsvejledninger og materialer.
  • Oplysninger på hjemmesiden
    Du skal sørge for at overholde eventuelle krav om oplysninger på producentens hjemmeside.
  • Energimærkningsoplysninger  
    Du skal levere energimærkningsoplysninger for omfattede produkter. Leverandører af produkter omfattet af regler om energimærkning skal levere et energimærke for hvert produkt (trykt og elektronisk).
  • EPREL-databasen (for produkter omfattet af energimærkning)
    Du skal inddatere produktoplysning i den fælles europæiske database, EPREL, inden produktet bringes i omsætning.
  • Udarbejde et datablad (for produkter omfattet af energimærkning)
    Databladet skal ledsage hvert omfattet produkt. Krav til databladet er beskrevet i energimærkningsforordningen for produktet.
  • Dokumenter til tilsynsmyndigheder
    Du skal udlevere relevante dokumenter til tilsynsmyndigheder ved produkt- eller dokumentkontrol.

Se mere i ecodesign-direktivet

Se mere i rammeforordningen om energimærkning

Se mere i forordninger for de enkelte produkter

FAQ om Ecodesign

Har du spørgsmål?

Spørgsmål om ecodesign og energimærkning sendes til

Ecodesign