Anlæg over 25 MW

Elproduktion fra anlæg over 25 MW kræver tilladelse fra Energistyrelsen. Der kan kun gives tilladelse til en ansøger, som kan dokumentere, at denne har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. For en nærmere uddybning af ansøgningens indhold, Energistyrelsens vurdering af teknisk og finansiel kapacitet samt øvrige relevante forhold af betydning for en ansøgning om tilladelse til elproduktion, henvises til Energistyrelsens praksisnotater, som kan findes på denne side.

Ansøgninger om tilladelse til elproduktion fra solcelleanlæg, vindmølleanlæg, bølgekraftsanlæg og vandkraftværker på land med en kapacitet på over 25 MW, modtaget hos Energistyrelsen fra den 1. januar 2022 eller efter, behandles efter reglerne fastsat i elproduktionsbekendtgørelsen, og tilladelse udstedes med hjemmel i elproduktionsbekendtgørelsen § 3, jf. elforsyningsloven § 11, stk. 2. Endvidere er det Energistyrelsens praksis, at et energilageranlæg på land er omfattet af kravet om elproduktionstilladelse, når det har funktion, karakter og påvirker elsystemet på samme måde som et elproduktionsanlæg. Du kan læse mere om Energistyrelsens praksis på dette område i Energistyrelsens eksterne praksisnotat for elproduktionstilladelser til elproduktionsanlæg på land.

Nye ansøgninger for elproduktion fra kraftværker vil fortsat kræve bevilling, jf. elforsyningslovens § 10. Eksisterende elproduktionsbevillinger efter elforsyningslovens § 10 opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed. For nærmere om elproduktionsbevillinger efter elforsyningslovens § 10, henvises der til praksisnotat for elproduktionsbevillinger til elproduktionsanlæg på land.

Hvornår betragtes sammenkoblede anlæg som ét anlæg?

Der er rejst spørgsmål over for Energistyrelsen om, hvad Energistyrelsen lægger vægt på ved den konkrete vurdering af, om sammenkoblede anlæg udgør ét anlæg og dermed kan udgøre et bevillingspligtigt anlæg med en kapacitet på over 25 MW i medfør af elforsyningslovens § 10, stk. 1.

Energistyrelsen foretager altid en konkret vurdering fra sag til sag. Vurderingen tager alle relevante forhold i betragtning. Nedenfor nævnes forhold, som kan indgå i Energistyrelsens samlede vurdering:

Samlet kapacitet (MW) tilsluttet i et nettilslutningspunkt
Anlæggets geografiske placering
En tæt driftsmæssig og/eller fysisk sammenhæng
Nettilslutningsaftalen mellem producent og netvirksomhed
Yderligere forhold, som vurderes relevante i det konkrete tilfælde

Beredskab

Typer af virksomheder der er underlagt beredskabsforpligtelser i energisektoren, fremgår af § 2 i lov om styrket beredskab i energisektoren.

Se lov om styrket beredskab i energisektoren.

Se bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren.

Sagsbehandling

Bevillingshavere med bevilling efter elforsyningslovens § 10 og tilladelsesindehavere med tilladelse til elproduktion efter elforsyningslovens § 11 og elproduktionsbekendtgørelsens § 4, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med bevillingen eller tilladelsen samt tilsyn med overholdelse af vilkår i bevillingen eller tilladelsen, jf. elforsyningslovens § 51 a og efter regler udstedt i medfør af § 85 b, stk. 4, og § 85 c, stk. 6.

Se bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen

Praksisnotat for elproduktionstilladelser til elproduktionsanlæg på land

Dette praksisnotat finder anvendelse på ansøgninger om elproduktion fra solcelleanlæg, vindmølleanlæg, bølgekraftsanlæg og vandkraftværker på land med en kapacitet på over 25 MW, modtaget hos Energistyrelsen fra og med den 1. januar 2022.

Energistyrelsens eksterne praksisnotat for elproduktionstilladelser til elproduktionsanlæg på land

For elproduktionsselskaber der gør brug af koncerninterne lån, kan følgende skabelon for modpartsbekræftelse med fordel benyttes. Se desuden dokumentationskrav for selskaber med koncerninterne lån i praksisnotatet.

Praksisnotat for elproduktionsbevillinger til elproduktionsanlæg på land

Dette praksisnotat finder anvendelse på eksisterende elproduktionsbevillinger efter elforsyningslovens § 10, ansøgninger modtaget hos Energistyrelsen inden den 1. januar 2022 og kraftværker.

Energistyrelsens eksterne praksisnotat for elproduktionsbevillinger til elproduktionsanlæg på land

For elproduktionsselskaber der gør brug af koncerninterne lån, kan følgende skabelon for modpartsbekræftelse med fordel benyttes. Se desuden dokumentationskrav for selskaber med koncerninterne lån i praksisnotatet.

Energistyrelsen fører årligt tilsyn med bevillingshaverne og tilladelsesindehaverne

Formålet med tilsynet er at sikre, at du som bevillings- eller tilladelsesindehaver fortsat opfylder kravene til den finansielle og tekniske kapacitet.

Du skal årligt udfylde et tilsynsbrev, som Energistyrelsen udsender. Ved væsentlige ændringer i den finansielle eller den tekniske kapacitet vil Energistyrelsen indkalde til et tilsynsmøde, hvor man kan uddybe baggrunden for ændringerne.

Krav til nettilslutning

Når der indsendes en ansøgning til Energistyrelsen om tilladelse til etablering i medfør af bekendtgørelse nr. 548 af 29. maj 2024 (elproduktionsbekendtgørelsen), skal ansøgningen bl.a. opfylde kravene fastsat §§ 10 og 11 eller i §§ 15 og 16 i elproduktionsbekendtgørelsen. Ansøgningen skal således være bilagt en udtalelse fra den systemansvarlige virksomhed (Energinet), jf. § 11, stk. 3, og § 16, stk. 3. Denne udtalelse skal indeholde en udtalelse om fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet ved elproduktionsanlæggets tilslutning hertil. I denne forbindelse skal krav i Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG-forordning) iagttages.

Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (RfG-forordningen)

RfG-forordningen fastsætter krav til produktionsanlæg. Artikel 5 regulerer såkaldte ’vigtige’ produktionsanlæg. I medfør af RfG artikel 5, stk. 1 og stk. 2, skal produktionsanlæg opfylde kravene i forordningen med udgangspunkt i spændingsniveauet i deres tilslutningspunkt samt deres maksimaleffekt. Anlæggets størrelse (type A-D) fastlægges i stk. 1 og stk. 2 med udgangspunkt i tilslutningspunktets spændingsniveau. F.eks. er der tale om et type A anlæg i medfør af stk. 2, litra a, når der er tale om et tilslutningspunkt med et spændingsniveau under 110 kV og en maksimaleffekt på 0,8 kW eller mere, mens f.eks. et type D anlæg er kendetegnet ved at have et tilslutningspunkt med et spændingsniveau på eller over 110 kV, eller i visse tilfælde under 110 kV, når maksimaleffekten er på eller over den fastsatte tærskel, jf. stk. 3.

Et tilslutningspunkt defineres i artikel 2, nr. 15, som: ”den grænseflade, hvor et produktionsanlæg, et forbrugsanlæg, et distributionssystem eller et HVDC-system er sluttet til et transmissionssystem, offshore-net, distributionssystem, herunder lukkede distributionssystemer, eller et HVDC-system som fastsat i tilslutningsaftalen.”

En tilslutningsaftale defineres i artikel 2, nr. 14 som: ”en kontrakt indgået mellem den relevante systemoperatør og anlægsejeren, ejeren af et forbrugsanlæg, en distributionssystemoperatør (»DSO«) eller ejeren af et HVDC-system, som anfører den pågældende facilitet samt de specifikke tekniske krav til elværket, forbrugsanlægget, distributionssystemet, distributionssystemets tilslutning eller HVDC-systemet”.

Det følger af artikel 3, stk. 1, 2. pkt.: ”Den relevante systemoperatør skal afvise at godkende tilslutningen af et produktionsanlæg, som ikke opfylder kravene i denne forordning, og som ikke er omfattet af en undtagelse, der indrømmes af de regulerende myndigheder eller en medlemsstats anden myndighed i overensstemmelse med artikel 60. Den relevante systemoperatør meddeler anlægsejeren og de regulerende myndigheder et sådant afslag i en behørigt begrundet, skriftlig erklæring, medmindre de regulerende myndigheder fastsætter andet.”

Forordningen giver et bidrag til, hvor tilslutningspunktet skal fastsættes i en tilslutningsaftale. Det følger af præambelbetragtning nr. 9, at: ”Produktionsanlægs vigtighed bør fastlægges ud fra deres størrelse og indflydelse på det samlede system. Synkrone maskiner bør klassificeres i henhold til maskinens størrelse og omfatte alle dele af et elværk, som normalt fungerer som en helhed, f.eks. separate vekselstrømsgeneratorer, der drives af de enkelte gas- og dampturbiner i ét combined-cycle-gasturbineanlæg. I et værk, der består af adskillige sådanne combined-cycle-gasturbineanlæg, bør hvert enkelt anlæg vurderes i forhold til dets størrelse og ikke i forhold til værkets samlede kapacitet. Produktionsenheder, der ikke er synkront tilsluttet, som er samlet for at danne en økonomisk enhed, og som har et fælles tilslutningspunkt, bør vurderes i forhold til deres samlede kapacitet.”

Anlæggets ’vigtighed’ svarer til en vurdering af, hvor stort et anlæg er i medfør af artikel 5, og dermed om det er et type A-D anlæg. Når et anlæg har et fælles nettilslutningspunkt, bør det i henhold til forordningen vurderes ud fra dets samlede kapacitet. Derudover indgår der forhold som ’indflydelse på det samlede system’, samt hvorvidt der er tale om én ’økonomisk enhed’.

Dette betyder med andre ord, at når der indgås en nettilslutningsaftale, så bør der i denne, ved fastsættelse af nettilslutningspunkt, tages hensyn til ovenstående præambelbetragtning. På denne måde vil anlægget klassificeres som den type anlæg, det efter RfG-forordningen ’bør’ være (type A-D) og dermed opfylde de nødvendige krav for anlægget i medfør af forordningen.

Jo større et anlæg vurderes i medfør af denne RfG-forordning, des flere krav i forordningen finder anvendelse på anlægget af hensyn til at sikre forsyningssikkerheden, herunder hensynet til at sikre stabilitet i nettet og reducere risiko for kaskadeudkoblinger.

Ansøgning om etableringstilladelse

Ansøgning om etableringstilladelse skal være bilagt en udtalelse fra den systemansvarlige virksomhed (Energinet), jf. § 11, stk. 3, og § 16, stk. 3 i elproduktionsbekendtgørelsen.

Udtalelsen skal indeholde oplysninger om:

Fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet, som forventes at opstå ved elproduktionsanlæggets tilslutning hertil.
Eventuelle udgifter som tilslutningen til elforsyningsnettet forventes at medføre.
Hvor der er tale om etablering af elproduktionsanlæg eller en kapacitetsforøgelse på et eksisterende elproduktionsanlæg, eventuelle fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet ved etablering af ny produktionskapacitet i forhold til alternativer hertil såsom løsninger med hensyn til fleksibelt elforbrug og energilagring.
Den systemansvarlige virksomheds eventuelle øvrige bemærkninger til ansøgningen.

Hertil bemærkes, at Energinet bl.a. har ansvaret for at opretholde det af klima-, energi- og forsyningsministeren fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed, jf. § 27 a, stk. 1, i elforsyningsloven.

Betydningen af Energinets udtalelse i forbindelse med ansøgning efter elproduktionsbekendtgørelsen

En manglende iagttagelse af RfG-forordningens krav kan få betydning for Energinets udtalelse indhentet i forbindelse med en tilladelse om etablering og dermed få betydning for etableringsgodkendelsen, som der ansøges om hos Energistyrelsen. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor tilslutningspunktet ikke fastsættes i overensstemmelse med ovenstående regler, og hvor et anlæg derfor ville ende med at skulle opfylde krav gældende for et mindre type anlæg, end hvad der er tiltænkt med RfG-forordningen. Tilslutningspunktet har betydning i forhold til fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet, som forventes at opstå ved elproduktionsanlæggets tilslutning hertil, herunder den elforsyningssikkerhedsmæssige betydning.

Tilslutningen kan således få negativ betydning for elforsyningssikkerheden med den konsekvens, at det kan være nødvendigt at ændre på den ansøgte tilslutning, så den stemmer overens med RfG-forordningen, herunder præambelbetragtning, for at anlægget samlet set kan få en positiv vurdering i forhold til anlæggets indflydelse på elforsyningssikkerheden som forudsætning for, at Energistyrelsen kan give en etableringstilladelse til pågældende anlæg.

Mere om Vejledning til regler om nettilslutning af elproduktionsanlæg