Farvel til plusser på energimærker
NYHED FRA EFKM:
Med udgangen af 2019 er det slut med at tælle plusser, når du skal købe nyt komfur, køleskab eller støvsuger. Markant opstramning af energimærket gør det mere ambitiøst og lettere at overskue for forbrugerne.
Nord Stream 2 ansøgning er modtaget
Energistyrelsen har den 3. april 2017 modtaget en ansøgning fra Nord Stream 2-selskabet om tilladelse til anlæg af transitrørledninger i dansk farvand.
Bredbåndspuljen 2017 åbner for ansøgninger
Knap 40 mio. kr. i tilskud til hurtigt bredbånd kan nu søges af de dårligst dækkede adresser i Danmark. Ansøgningsrunden lukker 14. september, og du kan få råd og vejledning hos Energistyrelsen om, hvordan du forbereder en ansøgning.
Mindre blæst i 2016 gav stigning i energiforbruget
Koldere vejr i 2016 kombineret med en mindre vindkraftproduktion og en mindre nettoimport af elektricitet betød, at Danmarks energiforbrug og udledningen af CO2 steg sidste år. Det fremgår af Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2016.
Energistyrelsen starter internationale grøn vækst-samarbejder
Energistyrelsen skal hjælpe myndigheder i USA, Storbritannien og Tyskland med danske regulerings- og myndighedserfaringer omkring fjernvarme, offshore vind og energieffektivitet.
8,6 mio. kr. til energieffektive og intelligente bygninger
Ni projekter har modtaget i alt 8,6 mio. kr. fra Energistyrelsens pulje til fremme af energieffektivitet i bygninger, ”Energieffektive og Intelligente bygninger”.
Energistyrelsen inviterer telebranchen til møde om kommende frekvensauktioner
Onsdag d. 5. april 2017 inviterer Energistyrelsen telebranchen til møde om de kommende frekvensauktioner. Auktionen forventes afholdt inden udgangen af 2018.
Midlertidigt stop for nye hulmursisoleringssager
Energistyrelsens særkontrol af tilskud til hulmursisolering gennem energispareordningen er afsluttet, og der er fundet fejl i en række sager. Der er meddelt et 3 måneders stop for nye aftaler om støtte til hulmursisolering.
Bedre vilkår for varmepumper til fjernvarmeproduktion
Energistyrelsens varmepumperejsehold udsender årsrapport for 2016. Årsrapporten konkluderer, at det bliver mere attraktivt at etablere varmepumper til fjernvarmeproduktion. Det skyldes især beslutningen om den gradvise udfasning af PSO-afgiften, og at etablering af varmepumper på fjernvarmeværker nu kan medtages i opfyldelsen af energisparemål.
BedreBolig-rådgivning inspirerer til større renoveringer
En ny evaluering af BedreBolig-ordningen peger på, at BedreBolig-rådgivning kan føre til større og mere kvalificerede renoveringsprojekter, som effektiviserer energianvendelsen.