Basisfremskrivning 2017: Fortsat grøn omstilling efter 2020 kræver nye initiativer
Energistyrelsen udgiver en fremskrivning af Danmarks energiforbrug, energiproduktion og udledninger af drivhusgasser, der rækker frem mod 2030. Basisfremskrivning 2017 viser, at Danmark når EU-målene i 2020 for anvendelsen af vedvarende energi og de ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger. En fortsat grøn omstilling efter 2020 vil dog kræve, at der gennemføres nye energipolitiske initiativer.
Energistyrelsens nye ’Basisfremskrivning 2017’ viser, at det vil kræve nye energi- og klimapolitiske initiativer at fortsætte den grønne omstilling efter 2020 – og frem mod 2030 – når allerede besluttede initiativer i eksempelvis energiaftalen fra 2012 og en række EU-godkendelser af støtteordninger for vedvarende energi udløber.
Efter 2020 ventes forbruget af vedvarende energi i Basisfremskrivningen i at være nogenlunde konstant, da der med ”Frozen” policy tilgangen ikke forventes omstillet flere kraftværker til biomasse. Hertil kommer, at der ikke er vedtaget nye havvindmølleparker, og udbygningen med landvindmøller ventes at stoppe efter bortfaldet af støtten hertil i 2018.
Vedvarende energis andel af det endelige energiforbrug når 40 pct. i 2020, og Danmark opfylder dermed EU-målsætningen på 30 pct. med stor margin. I 2030 er VE-andelen i Basisfremskrivningen dog fortsat ikke over ca. 40 pct., hvorfor regeringens mål om, at vedvarende energi skal dække mindst halvdelen af energiforbruget i 2030, kræver yderligere energipolitiske initiativer.
Energistyrelsen har også regnet på, hvad DONG Energy’s målsætning om at stoppe brug af kul i 2023 isoleret set kan betyde for udviklingen. I dette alternative forløb er VE-andelen ca. 4 pct.-point højere end i grundforløbet som følge af en øget anvendelse af biomasse.
Vindkraft dækker 40 pct. af elforbrug i 2030
Nye datacentre og udfasningen af PSO ventes at føre til en markant vækst i erhvervslivets elforbrug på 35 pct. frem mod 2030. Væksten i elforbruget forstærkes af et fald i erhvervslivets energieffektivitet, da energiselskabernes energispareindsats med Basisfremskrivningens ”frozen” policy tilgang ophører efter 2020. Det stigende elforbrug vil især blive dækket af øget kulanvendelse og stigende elimport, da udbygningen med vedvarende energi stagnerer efter 2020. Forbruget af kul ventes at falde frem mod 2018 til 60 PJ og herefter vokse til 130 PJ i 2030.
Vedvarende energi ventes at dække 70 pct. af elforbruget i 2020, mens andelen i Basisfremskrivningen falder til 60 pct. i 2030. Vindkraft alene vil dække halvdelen af elforbruget i 2020, men andelen falder til 40 pct. i 2030.
2030-mål for drivhusgasser kræver nye initiativer
De danske udledninger af drivhusgasser har vist en nedadgående tendens siden midten af 1990’erne. I 2015 var de samlede udledninger faldet med 27 pct. i forhold til 1990, og i 2020 ventes en samlet reduktion på 37 pct. Frem mod 2030 forventes i Basisfremskrivningen imidlertid øget drivhusgasudledning, bl.a. som følge af det stigende kulforbrug. I 2030 er den samlede reduktion derfor formindsket til 28 pct. i forhold til 1990.
Danmarks EU-mål om at reducere de ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger med 20 pct. i 2020 set i forhold til 2005 – og opfylde delmål i perioden 2013-2020 – ventes opfyldt. Skal det forventede EU-mål for de ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger for perioden 2021-2030 nås, kræver det nye initiativer svarende til yderligere reduktioner på ca. 24 mio. ton CO2ækv. samlet i perioden 2021-2030.
Læs baggrundsmateriale om Basisfremskrivning 2017.
Kontakt:
Kontorchef Mikkel Sørensen, tlf: 33 92 67 26, e-mail: mis@ens.dk
Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 25 13 78 46, e-mail: tfh@ens.dk
