Danmark etablerer ny budzone i elmarkedet ved Energiø Bornholm

18. december 2023

Energistyrelsen har bidraget til, at en ny budzone bliver etableret i forbindelse med idriftsættelsen af Energiø Bornholm. Budzonen bliver etableret på baggrund af en strukturel flaskehals, som Energinet har identificeret i det eltransmissionsnet, der skal forbinde Energiø Bornholm med Sjælland og Tyskland.

Energistyrelsen har med baggrund i Energinets identifikation af den strukturelle flaskehals igangsat en proces om etableringen af en ny budzone, som følger EU-reguleringen.

Der skal som udgangspunkt etableres budzonegrænser ved strukturelle flaskehalse i eltransmissionsnettet. Energinet har bekræftet, at den strukturelle flaskehals i det eltransmissionsnet, som skal forbinde Energiø Bornholm til Sjælland og Tyskland, bør være synlig for aktører i markedet som en budzonegrænse. 

Danmark har i forbindelse med etableringen af budzonen været i dialog med relevante nabolande og haft beslutningen om etablering af ny budzone i høring blandt interessenter.

Energistyrelsen har på baggrund af Energinets analyse samt grundlaget fra dialogen og den offentlige høring den 15. december 2023 notificeret Europa-Kommissionen og ACER (Agency for the Cooperation of Energy Regulators) om, at Danmark har truffet beslutning om at etablere den nye budzone DK3 ved Energiø Bornholm.

Næste skridt

Den nye budzone (DK3) vil endeligt træde i kraft i forbindelse med idriftsættelsen af Energiø Bornholm.

Mere information om beslutningen samt høringsnotat findes her  

Kontaktpersoner

Pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
(+45) 3395 0800

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig