Danoil Exploration A/S køber sig ind i Solsort tilladelserne

5. oktober 2021
Foto: Borerig på Hejre-feltet - som ikke har noget med Solsort at gøre.

Energistyrelsen har godkendt, at Danoil Exploration A/S køber sig ind på Solsort tilladelserne 4/98 og 3/09 gennem erhvervelsen af Neptune Denmark ApS.

Danoil Exploration A/S er ejet af andelsselskabet OK a.m.b.a. Med overdragelsen øger OK-koncernen sine interesser i Nordsøen, og selskabet øger med opkøbet sin samlede andel i Solsort partnerskabet til ca. 13,96 pct.

I Energistyrelsens godkendelse stilles der bl.a. vilkår om, at OK garanterer over for staten og Nordsøfonden for forpligtelserne i tilladelserne.

Baggrund:

Direkte og indirekte overdragelser af tilladelser skal godkendes af Energistyrelsen i henhold til § 29 i undergrundsloven. Energistyrelsen kan i den forbindelse fastsætte vilkår.

Solsort feltet blev påvist i 2010, og feltet strækker sig over tilladelserne 4/98, 3/09 og 7/89 (Syd Arne).

Rettighedshaverne for de tre tilladelser indgik i 2015 en samarbejdsaftale om samordning af indvindingen af Solsort. Området i tilladelserne 4/98 og 3/09 er efterfølgende blevet erklæret kommercielt, hvilket den 25. juni 2015 har givet grundlag for en 30-årig forlængelse af tilladelserne. Solsort står foran en mulig udbygning.

Kontakt:

Michael Bøgh, Energistyrelsen, tlf.: 3392 7503, e-mail: mib@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Relaterede nyheder

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig