Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO2
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
Der er 28,7 milliarder kroner i CCS-puljen til fangst og lagring af CO2 i 2029-2044. 10 selskaber har mulighed for at søge penge fra puljen. Illustration: Energistyrelsen
I marts modtog Energistyrelsen 16 ansøgninger fra selskaber, der ønsker at søge støtte fra puljen med 28,7 milliarder til fangst og lagring af CO2. I udbudsmaterialet er der sat et loft på 10 over antallet af prækvalificerede selskaber, der kan deltage i udbuddet. Nu sætter Energistyrelsen navn på de 10 udvalgte.
”Vi er godt på vej til at få etableret et marked for CO2-fangst og -lagring i Danmark. Og det er vigtigt, for det rummer enorme perspektiver for at afhjælpe klimaudfordringerne. Interessen for udbuddet er stor, og vi har identificeret de 10 selskaber, som er prækvalificerede og nu får mulighed for at søge støtte fra puljen. Det glæder mig, at så mange kan se mulighederne i at etablere CCS i Danmark og dermed bidrage til at nå klimamålene,” siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Energistyrelsen har prækvalificeret disse 10 selskaber:
- AffaldPlus Affaldsenergi A/S (Næstved Affaldsenergi A/S)
- ARGO CCS A/S
- E.ON Carbon Capture Solutions Copenhagen ApS
- Energnist CaptureCo A/S
- Fjernvarme Fyn Fangst A/S
- Gaia ProjectCo P/S
- HOFOR DSS SPV A/S
- Kredsløb Holding A/S
- Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S
- Aalborg Portland A/S
Energistyrelsen har udvalgt de 10 selskaber på baggrund af ansøgernes erfaring med projekter og aktiviteter med CO2-fangst og -lagring eller større anlægsprojekter.
Støtte udbetales pr. lagret ton CO2
Støtten fra puljen bliver udbetalt pr. ton CO₂, der er fanget og lagret. Fangsten skal foregå i Danmark, så CO₂-reduktionerne bidrager til at indfri Danmarks klimamål. Selve lagringen i undergrunden kan foregå i Danmark eller uden for landets grænser.
”Fangst og lagring af CO2 er et af de mange værktøjer, vi skal tage i brug for at reducere Danmarks CO2-udledninger og komme nærmere vores klimamål. For hvert ton CO2, vi fjerner fra atmosfæren og lagrer i undergrunden, reducerer vi Danmarks klimapåvirkning. Puljen er designet til at sikre reelle reduktioner, for pengene bliver først udbetalt, når CO2’en faktisk er lagret,” siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
CO2-fangst og -lagring går også under navnet CCS, der står for Carbon Capture and Storage. Via CCS-teknologier er det muligt at fange, transportere og lagre den klimaskadelige gas CO2 sikkert og miljømæssigt forsvarligt i undergrunden, så den ikke bliver ledt ud i atmosfæren, hvor den bidrager til global opvarmning.
Først i næste fase skal de prækvalificerede selskaber beskrive deres projekter og budpris. De har deadline for indlevering af indledende bud (INDO) 26. august 2025, og derefter skal Energistyrelsen og tilbudsgiverne forhandle. Deadline for endelige og bindende bud (BAFO) ventes at blive 17. december 2025. Energistyrelsen regner med at kunne tildele kontrakter i april 2026. Udmøntning af CCS-puljen forudsætter statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.
Find mere information om CO₂-fangst og -lagring på Energistyrelsens hjemmeside.
