Efterforskningsboringen Bo-4X i Nordsøen fandt ikke olie eller gas

5. november 2013

Mærsk Olie og Gas A/S har som operatør for DUC-selskaberne i eneretsbevillingen af 8. juli 1962 boret efterforskningsboringen Bo-4X (5504/7-16) i den vestlige del af Nordsøen. Der blev ikke fundet olie eller gas i boringen.

Bo-4X blev boret som en lodret boring, hvor målet var Hidra kalk i Øvre Kridt, og boringen sluttede i Nedre Kridt lersten i en dybde af 2337 meter under havets overflade. Der blev taget borekerner og foretaget omfattende målinger.

Borearbejdet i Bo-4X blev påbegyndt den 5. september 2013 med boreplatformen ENSCO 72 på positionen 55° 46’ 59" N; 04° 33' 20" Ø (UTM zone 31; 6.183.158,38 m N; 597.567,46 m Ø), hvor vanddybden er 44 meter.

Boringen er lukket permanent.

Nedenstående tabel viser selskabernes andele i DUC:

Selskab %Shell Olie og Gasudvinding Danmark B.V. Holland. Dansk Filial36,8A.P. Møller – Mærsk A/S og Mærsk Olie og Gas A/S (Bevillingshavere)31,2Chevron Denmark, Filial af Chevron Denmark Inc., USA12,0Nordsøfonden20,0

Se også kortbilag.                       

Eventuelle spørgsmål kan rettes til:

Steffen B. Olsen, Energistyrelsen, sbo@ens.dk, telefon 33 92 66 73 (kontor) eller 20 47 01 67 (mobil)

Kortbilag - efterforskningsboring Bo-4X

Steffen Bjørn Olsen

Specialkonsulent

Center for Energiressourcer

Tlf.: 33 92 66 73

sbo@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig