Energiledelse light - en vejledning til små og mellemstore virksomheder

18. maj 2010

Store energiintensive virksomheder har i flere år haft aftaler med Energistyrelsen om energieffektivisering, hvor energiledelse har været en af hjørnestenene. Erfaringerne viser at virksomhederne ved indførsel af energiledelse typisk sparer 15-30 % af energiforbruget. I de store virksomheder har der været tale om et certificeret system, hvor grundlaget har været energiledelsesstandarden DS/EN 16001, som er den europæiske standard.

Det har længe været et ønske om, at erfaringerne med energiledelse i de store energiintensive virksomheder også blev anvendt i små og mellemstore virksomheder, men der har manglet et værktøj/en vejledning.

Derfor har Energistyrelsen nu i samarbejde med Dansk Standard lavet en Energiledelse Light, som er en vejledning i, hvorledes energiledelsesstandarden DS/EN16001 eller dele heraf kan indføres i mindre virksomheder. 1. udgaven er især rettet til virksomhedernes konsulenter, vejledere, sparringsparter, brancheorganisationer og selvfølgelig til virksomheder, hvor energiforbruget har en væsentlig betydning.

Det er planlagt, at 1. udgaven følges op med materiale, som mere direkte kan anvendes af små virksomheder til inspiration til at indføre energiledelse eller dele heraf og dermed spare på udgifterne til energi.

I ”Energiledelse Light” er der mange gode eksempler på, hvor der kan spares på energien, disse vil kunne anvendes af mange virksomheder til inspiration.

Energiledelse light

Eva Lembke
AC-medarbejder
Center for Erhverv og Energieffektivitet
Tlf.: 33 92 38 54
el@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig