Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af yderligere fire havvindmølleprojekter under åben dør-ordningen

Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark og Nordre Flint Havvindmøllepark.

Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlingen af 33 åben dør-projekter i bero indtil nærmere afklaring af EU-retlige spørgsmål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i dialog med statsstøttesekretariatet, nu vurderet, at forundersøgelsestilladelserne, udstedt af Energistyrelsen i perioden 2014-2019 til Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark og Nordre Flint Havvindmøllepark ikke er i strid med EU-retten, og at projekternes eventuelle fremtidige etableringstilladelser og elproduktionstilladelser heller ikke vil være i strid med EU-retten. Alle fire projekter har fået forundersøgelsestilladelse for flere år siden, og dermed da markedssituationen var en anden end i dag.

Energistyrelsen har derfor genoptaget sagsbehandlingen af Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark og Nordre Flint Havvindmøllepark.

Næste skridt

Energistyrelsen er fortsat i gang med vurdere de øvrige projekter under åben dør-ordningen, og vil hurtigst muligt afslutte vurdering heraf.

Energistyrelsen vil løbende kommunikere til aktørerne om den videre proces for de enkelte sager.

Kontakt:

Spørgsmål kan rettes til Energistyrelsen ved Ture Falbe-Hansen +45 25 13 78 46

Pressechef
Ture Falbe-Hansen
Mail Icon