Energistyrelsen offentliggør endelige produktionstal for olie og gas for 2020

19. maj 2021
Billede: Halfdan-feltet.
Billede: Halfdan-feltet.

Produktionen af olie faldt sidste år 29 pct. i forhold til 2019, mens produktionen af gas faldt 54 pct. De store fald skyldes ikke mindst nedlukningen af Tyra-feltet, som er under genopbygning. Produktionen af olie og gas er faldet henholdsvis 11 pct. og 13 pct. om året de seneste 10 år.

Energistyrelsen offentliggør løbende opdaterede produktionstal for olie- og gasindvindingen i den danske del af Nordsøen.

I den seneste opdatering, som inkluderer hele 2020, har de årlige indvundne mængder været støt faldende siden 2004. Der ses dog et særligt stort fald fra 2019 til 2020, hvilket primært skyldes nedlukningen af Tyrafeltet, som er under genopbygning med forventet produktionsstart i 2023.

Produktionen af olie er de sidste 10 år gennemsnitligt faldet 11 pct. om året, hvor 2019 til 2020 udgør et fald på 29 pct.

Produktionen af gas er de sidste 10 år gennemsnitligt faldet 13 pct. om året, hvor 2019 til 2020 udgør et fald på 54 pct. 

Felterne Tyra, Valdemar, Roar, Svend, Harald og Lulita har grundet Tyra-nedlukningen slet ikke produceret olie og gas siden september 2019.

Ud over Tyra-nedlukningen skyldes faldet i produktionen i 2020, at felterne generelt er aldrende, samt at det har været nødvendigt at udskyde dele af vedligeholdelsesarbejdet grundet Covid-19.

Hent Excelfilen med årlige data for produktion, injection, flaring, fuel og eksport i SI units for perioden 1972 til 2020.

Kontaktinfo:

Teamleder Kirsten Lundt Erichsen, tlf. 33 92 68 73 kle@ens.dk

Fuldmægtig Morten Birch, tlf. 33 92 68 07 mtbh@ens.dk

Specialkonsulent Allan Ekstrand, tlf. 33 92 75 87, aek@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig