EUDP-informationsmøde: Har du en god idé til ny energiteknologi?
Onsdag d. 8. februar 2017 byder Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram (EUDP) aktører i energiteknologibranchen (virksomheder, forskere, brancheorganisationer, etc.) og øvrige interesserede indenfor til en åben snak om status og muligheder for støtte til forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier. Det foregår på et informationsmøde i Energistyrelsen.
På mødet vil EUDP præsentere den nye strategi for programmet og orientere om de nye krav til ansøgninger som følge af strategien. Der vil også blive orienteret om konsekvenserne af ForskEL-programmets nedlæggelse og midlernes overflytning til EUDP samt om EUDP-sekretariatets flytning til Esbjerg.
Desuden vil repræsentanter for ELFORSK og Innovationsfonden orientere om disse programmers udbud i 2017.
PROGRAM – 8/2 kl. 13.30-16 i Energistyrelsens kantine
Velkomst og præsentation af EUDP’s nye strategi v/ Thea Larsen, formand for EUDP’s bestyrelse |
EUDP’s aktuelle indkaldelse af ansøgninger, herunder introduktion af effektmål v/ Christian van Maarschalkerweerd, sekretariatschef |
Pause |
ELFORSK informerer om 2017 udbud v/ Jørn Borup Jensen, forskningskoordinator |
Innovationsfonden informerer om 2017 udbud v/Niels Langvad, scientific officer |
Afslutningsvis vil der være mulighed for at stille spørgsmål og drøfte projektideer med programmernes sekretariater.
TILMELDING & LOKATION
Tilmelding senest mandag den 6. februar 2017 til dmfa@ens.dk
Sted: Mødet afholdes i Energistyrelsens kantine i tidsrummet kl. 13.30-16.00. Indgang fra havnesiden. Amaliegade 44, 1256 Kbh K
KONTAKT
Jan Bünger, specialkonsulent, EUDP sekretariatet, jbu@ens.dk, tlf: 33 92 75 89
Aksel Beck, specialkonsulent, EUDP sekretariatet, ab@ens.dk, tlf: 33 92 75 94