Fælles EU-regler for handel med byggevarer

21. maj 2013

Den 1. juli 2013 træder en ny byggevareforordning i kraft, som ensretter reglerne for salg og markedsføring af byggevarer i EU.

Fremover bliver det lettere for danske virksomheder at importere og eksportere byggevarer. De nye regler, der gælder fra 1. juli, indebærer fælles krav til CE-mærkning samt en tydeliggørelse af de opgaver og forpligtelser, der ligger hos bl.a. fabrikanter og forhandlere af byggevarer.  

Det vil være til gavn for konkurrencen i byggeriet, at reglerne gælder på tværs af EU, og at virksomhederne i Danmark derved får lettere ved at importere og eksportere byggevarer.

I Danmark har det i mange år været obligatorisk, at byggevarer skal være CE-mærket. De danske virksomheder er derfor allerede gearet til at tilpasse sig de ændringer, som byggevareforordningen medfører.

Som en konsekvens af forordningen skal de danske regler på området tilpasses. Det betyder konkret, at der skal udstedes en ny markedskontrolbekendtgørelse, som skal træde i kraft 1. juli 2013.

For mere information, besøg www.byggevareinfo.dk eller kontakt Energistyrelsen.

Anders Rejnholdt Petersen

Fuldmægtig

Tlf.: 3392 6793

ape@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig