Farvel og tak til glødepæren

31. august 2012

I morgen siger danskerne og resten af Europa endegyldigt farvel og tak til glødepæren. Fra den 1. september er det ikke længere lovligt at producere eller importere glødepærer til EU.

Fra i morgen er det slut med at producere eller importere glødepærer i EU. Det er en konsekvens af en EU beslutning i 2008 om at udfase glødepæren gradvist over en fireårig periode. Beslutningen betyder, at den enkelte forbruger bruger i gennemsnit 10-15 pct. mindre strøm, og i Danmark ventes at spare ca. 370 kr. årligt inkl. udgifterne til de nye lavenergipærer. EU-landene ventes samlet at spare omkring 40 milliarder kWh årligt, svarende til en besparelse på over 40 milliarder kroner for de europæiske elforbrugere.

Men beslutningen betyder også, at forbrugerne skal vænne sig til nye energieffektive belysningsformer som sparepærer og LED-pærer, som sparer energi og penge, og samtidig giver helt nye muligheder for brugen af lys i vores bygninger.

Kik efter lumen (lm)
De nye belysningstyper stiller nemlig nye og større krav til forbrugernes viden om lys, når der skal købes nyt. Igennem mange år har vi fx valgt glødepærer efter antal watt - typisk 25, 40 eller 60 watt. Watt angiver imidlertid lyskildens energiforbrug og ikke lysmængden. Og fordi de energieffektive sparepærer og LED-pærer kun bruger en femtedel af en glødepæres energiforbrug, kan vi ikke længere bruge watt som pejlemærke.

’Lige nu er vi i en omstillingsperiode, hvor det kan være svært for forbrugerne at overskue det nye og voksende marked inden for belysning. Nu er det nødvendigt at lære nogle nye begreber at kende, hvis vi vil være sikre på at komme hjem med det gode lys fra indkøbsturen”, udtaler projektleder Simon Chræmmer, Energistyrelsen.

Fremover skal vi kende til begrebet ”lumen”, når der skal købes nye spare- og LED-pærer. Lumen (lm) angiver det synlige lys fra en lyskilde i alle retninger tilsammen. EU anbefaler forbrugerne, at lave følgende oversættelse fra watt til lumen. Så er man sikker på at komme hjem med en pære, der giver tilstrækkeligt med lys: 


Folderen "Farvel og tak til glødepæren", 2012
,

Folderen "Guide til nyt lys", 2012

Asser Simon Chræmmer Jørgensen
AC-medarbejder
Tlf.: 33 95 58 16
ascj@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846
Jonas Disager Kraft
Specialkonsulent (+45) 3395 5038

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig