Forsyningspligten for gas sendes i udbud

18. november 2019

Energistyrelsen igangsætter tredje udbudsrunde til forsyningspligtig virksomhed på naturgasområdet.

Som led i det kommende udbud har Energistyrelsen besluttet, at de tre eksisterende bevillingsområder sammenlægges til ét samlet område. Det betyder, at der kun udbydes én bevilling, som følger det nye naturgasdistributionsselskab Evidas geografiske distributionsområde.

De tre eksisterende bevillinger til forsyningspligtig virksomhed udløber den 31. marts 2020.

I udbudsmaterialet stilles der blandt andet krav til, at virksomheden skal levere gas til de forbrugere i bevillingsområdet, der

  • vælger forsyningspligten
  • flytter til eller inden for bevillingsområdet, og som ikke har aftale med anden leverandør
  • overføres til den forsyningspligtige virksomhed i forbindelse med, at forbrugerens aftale med en anden leverandør ophører.


Der er frist for tilbudsgivning 13. januar 2020 kl. 13.00.

Bevilling til forsyningspligtig virksomhed vil blive tildelt den virksomhed, som kan tilbyde forbrugerne den laveste pris, og som i øvrigt opfylder generelle krav til teknisk og finansiel kapacitet.

Se udbudsmaterialet på udbudsportalen Ethics.

Kontakt

Specialkonsulent, Linda Aaberg, lnag@ens.dk, +45 33 92 68 51

Fuldmægtig, Frank Marcher, fma@ens.dk, +45 22 29 02 75

Illustration: Kort over bevillingsområdet for naturgas

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig