Fund af kulbrinter i efterforskningsboringen Xana-1X i Nordsøen

12. maj 2015

Pressemeddelelse:

Mærsk Olie og Gas A/S har som operatør for tilladelse 9/95 boret efterforskningsboringen Xana-1X (5604/26-7) i den nordlige del af Nordsøen.

Xana-1X blev boret som en lodret boring. Boringen påviste tilstedeværelsen af kulbrinter i Øvre Jura sandsten.

Et omfattede data- og prøveindsamlingsprogram blev gennemført for yderligere at kunne karakterisere fundet. Olieselskaberne i tilladelsen skal nu vurdere resultaterne fra Xana-1X nærmere og udarbejde en plan for de yderligere arbejder, der skal gennemføres for at kunne tage stilling til, om kulbrintefundet kan udnyttes kommercielt.

Borearbejdet i Xana-1X blev påbegyndt den 8. december 2014 med boreplatformen Noble Sam Turner på positionen 56° 14' 36,05" N; 04° 17' 00,58" Ø (UTM zone 31; 6.234.042,82 m N; 579.546,39 m Ø), hvor vanddybden er 68 meter. Boringen sluttede i lersten af Øvre Jura alder i en dybde af 5.071 meter under havets overflade.

Nedenstående tabel viser selskabernes andele i tilladelse 9/95:

Selskab  (%)A.P. Møller – Mærsk A/S34,0Dong E&P A/S  20,0Nordsøfonden 20,0Noreco Oil Denmark A/S   16,0Danoil Exploration A/S 10,0

 

Boringen bliver nu lukket permanent. Efter lukningen vil boreplatformen Noble Sam Turner flytte til tilladelse 8/06B for at bore vurderingsboringen Jude-1.

Se også kortbilag.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til:

Geolog Steffen B. Olsen; Telefon 33 92 66 73 (kontor), e-post: sbo@ens.dk          

English version of this Press Release

Kortbilag: Xana-1X

Steffen Bjørn Olsen
Specialkonsulent
Center for Energiressourcer
Tlf.: 33 92 66 73
sbo@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig