Gasprisen faldt i første halvår 2024

11. oktober 2024
Figur: Udviklingen i gasspotprisen, 2. halvår 2018 til 1. halvår 2024. Den halvårlige spotpris er beregnet på baggrund af et vægtet gennemsnit af de dagsbaserede spotpriser. Kilde: EEX
Figur: Udviklingen i gasspotprisen, 2. halvår 2018 til 1. halvår 2024. Den halvårlige spotpris er beregnet på baggrund af et vægtet gennemsnit af de dagsbaserede spotpriser. Kilde: EEX

Den gennemsnitlige gaspris faldt 15,5 pct. for husholdningerne og 16,0 pct. for erhvervskunder i første halvår 2024. Det viser en ny, opdateret gasprisstatistik fra Energistyrelsen.

De danske husholdninger oplevede i første halvår 2024 et gennemsnitligt fald på 15,5 pct. i gasprisen. Det svarede til, at de betalte 0,66 kr./Nm3 mindre for gassen end i andet halvår 2023. Tilsvarende oplevede erhvervsforbrugerne et fald i gasprisen på gennemsnitligt 16,0 pct. svarende til 0,61 kr./Nm3. Gasprisen faldt dermed mere end den gennemsnitlige gasspotpris, som faldt 0,63 kr./Nm3 svarende til 19,6 pct. i samme periode.

Den pris, som erhverv og husholdninger betalte, var for alle forbrugsbånd højere end spotprisen for naturgas. Erhvervskunder med det laveste gasforbrug betalte i gennemsnit 0,64 kr./Nm3 mere end spotprisen, mens de største erhvervskunder betalte 0,48 kr./Nm3 mere end spotprisen. For husholdninger er billedet, at de i gennemsnit betalte 0,99 kr./Nm3 mere end spotprisen.

Læs mere i notatet ”Gasprisstatistik første halvår 2024”.

Udviklingen%20i%20gaspriser%20for%20husholdninger%20og%20erhverv.%20Forbrugskategorierne%20I1-I5%20for%20erhvervskunderne%20og%20D1-D3%20for%20husholdningerne%20afspejler%20det%20%E5rlige%20gasforbrug.%20Se%20det%20uddybende%20notat.

Udviklingen i gaspriser for husholdninger og erhverv. Forbrugskategorierne I1-I5 for erhvervskunderne og D1-D3 for husholdningerne afspejler det årlige gasforbrug. Se det uddybende notat.

Fakta:

  • Knap 90 pct. af erhvervskunderne er små forbrugere med et årligt gasforbrug under 22.849 Nm3. Deres forbrug udgør ca. 10 pct. af det samlede forbrug hos erhvervskunderne.
  • Omkring 10 pct. af erhvervskunderne er mellemstore forbrugere med et årligt gasforbrug på 22.849 - 2.284.900 Nm3. Deres forbrug udgør knap 40 pct. af det samlede forbrug.
  • De store erhvervskunder, i forbrugsbånd I4 og I5, udgør omkring 0,3 pct. af det samlede antal erhvervskunder, mens deres forbrug udgør knap 51 pct. af erhvervskundernes samlede gasforbrug.
  • Husholdningernes forbrug udgør over 28 pct. af det totale gasforbrug. De mellemstore forbrugere med et årligt gasforbrug på 475 - 4750 Nm3 udgør omkring 96 pct. af husholdningernes totale forbrug.

Kontakt

Ali Zarnaghi, tlf: 33 92 68 40, e-mail: aaz@ens.dk

Supplerende links

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
(+45) 3395 0800

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig