Gasprisen steg i første halvår 2022

12. oktober 2022
Billedtekst: Forbrugskategorierne I1-I5 og D1-D3 afspejler det årlige gasforbrug. Se det uddybende notat.
Billedtekst: Forbrugskategorierne I1-I5 og D1-D3 afspejler det årlige gasforbrug. Se det uddybende notat.

Den gennemsnitlige gaspris steg 35,8 pct. for erhvervskunder og 93,8 pct. for husholdningerne fra andet halvår 2021 til første halvår 2022. Det viser en ny, opdateret gasprisstatistik fra Energistyrelsen.

Den gennemsnitlige gaspris for erhvervene og husholdninger fulgte udviklingen i gasspotprisen. Gasspotprisen steg 34,5 pct. svarende til 2,14 kr./Nm3 fra andet halvår 2021 til første halvår 2022. Erhvervsforbrugerne oplevede en stigning på gennemsnitligt 35,8 pct. svarende til 2,20 kr./Nm3, mens husholdningerne oplevede en stigning på gennemsnitligt 93,8 pct. eller 4,71 kr./Nm3.

Den pris, som erhverv og husholdninger betaler, er generelt lidt højere end spotprisen for naturgas. Dog har erhvervskunder i forbrugsbånd I1 og I2 betalt mindre end spotprisen i perioden. De mindste erhvervskunder betalte gennemsnitligt 0,19 kr./Nm3 mindre end spotprisen og de største erhvervskunder betalte 0,41 kr./Nm3 mere end spotprisen. For husholdninger er billedet, at de i gennemsnit betalte 1,4 kr./Nm3 mere end spotprisen.

Læs mere i notatet ”Gasprisstatistik første halvår 2022”.

Fakta:

  • Omtrent 87 pct. af erhvervskunderne er små forbrugere med et årligt gasforbrug under 22.849 Nm3. Deres forbrug udgør ca. 12 pct. af det samlede forbrug hos erhvervskunderne.
  • Omkring 13 pct. af erhvervskunderne er mellemstore forbrugere med et årligt gasforbrug på 22.849 - 2.284.900 Nm3. Deres forbrug udgør ca. 41 pct. af det samlede forbrug.
  • De store erhvervskunder, i forbrugsbånd I4 og I5, udgør omkring 0,4 pct. af det samlede antal erhvervskunder, mens deres forbrug udgør ca. 47 pct. af erhvervskundernes samlede gasforbrug.
  • I gasprisopgørelsen for husholdninger indgår ikke justering for effekten af varmechecken.

Kontakt

Ali Zarnaghi, tlf: 33 92 68 40, e-mail: AAZ@ens.dk

Supplerende links

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig