Hjælp dig selv til bedre mobildækning

I en ny pjece giver Energistyrelsen dig 11 gode råd til, hvad du selv kan gøre for at få bedre dækning på din mobil.
Vi har generelt god mobildækning i Danmark. Alligevel kan man opleve problemer med dårlig tale- og datakvalitet på telefonen. Med Energistyrelsens nye pjece bliver du klogere på, hvad problemerne kan skyldes, og hvordan du løser dem.
Har du for eksempel overvejet:
- At dit cover kan blokere mobilens antenne?
- At placeringen af dit mobilmodem har betydning for forbindelsen?
- At du på tjekditnet.dk kan se, hvilket mobilselskab der dækker dit område bedst?
Læs pjecen her (pdf)
Kontakt
Onno Rasmus Severin Vollers, orsv@ens.dk, 33 92 79 05