Høring: Bredbåndspuljen 2019

Energistyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse og vejledning om bredbåndspuljen i 2019 i høring. Høringssvar skal sendes til Energistyrelsen senest den 8. april 2019 kl. 12.

Med den nye bekendtgørelse foretages en række mindre ændringer i forhold til bekendtgørelsen, der gælder for 2018-puljen:

  • der er indført krav om anvendelse af en ny standardskabelon ved indhentelse af fuldmagter
  • der er fastsat frister for indgivelse af klager over Energistyrelsens afgørelser i forhold til bredbåndspuljen 2019.
  • der er foretaget en række redigeringsmæssige justeringer

Høringen giver mulighed for at komme med bemærkninger til Energistyrelsen til bekendtgørelsens bestemmelser samt til vejledningen til bredbåndspuljen 2019.

Høringsdokumenterne er tilgængelige på Høringsportalen.

Bemærkninger til høringen skal være Energistyrelsen i hænde senest mandag den 8. april 2019 kl. 12 og skal sendes til adressen tele@ens.dk.

Bredbåndspuljens ansøgningsrunder er baseret på etårige hjemler i Finansloven. Der skal derfor udstedes en ny bekendtgørelse for hvert år.

Indberetning af udrulningsplaner og ny dækning

Bredbåndsudbydere har mulighed for at bidrage til kortlægningen af tilskudsberettigede adresser med oplysninger om den eksisterende dækning. Udbyderne har samtidig mulighed for at bidrage med oplysninger om konkrete udrulningsplaner inden for de kommende tre år, som kortlægningen bør tage højde for.

Bredbåndsudbydernes frist for at afgive sådanne oplysninger er fredag den 22. marts 2019 kl. 12 på adressen analysestat@ens.dk.

Indberetning skal ske via et indberetningsskema, som 27. februar 2019 blev udsendt til alle bredbåndsudbydere, Energistyrelsen er bekendt med. Indberetningsskemaet kan også fås ved at skrive til analysestat@ens.dk.

Hvis Energistyrelsen ikke har hørt fra en bredbåndsudbyder inden fristen, anvendes udbyderens seneste indberetning af dækning til kortlægningen af støtteberettigede adresser.

Kontakt vedrørende udkast til bekendtgørelse og vejledning:

Fuldmægtig Christine Pallesen: 33 92 68 95 eller cpa@ens.dk

Fuldmægtig Berrit Vilstrup: 33 92 67 67 eller bcv@ens.dk

Chefkonsulent Henrik Kjær: 33 92 79 13 eller hkj@ens.dk

Kontakt vedrørende indberetning af udrulningsplaner og ny dækning:

Specialkonsulent Hans Teglhus Møller: 33 92 75 85 eller htm@ens.dk

Fuldmægtig Katrine Wulff: 33 92 75 11 eller kwu@ens.dk

Pressechef
Ture Falbe-Hansen
Mail Icon