Ice Danmark vinder frekvenstilladelse i 450 MHz-frekvensbåndet
Energistyrelsen har modtaget en tilmelding til auktion over 450 MHz frekvensbåndet fra Ice Danmark, og Ice Danmark har derfor vundet retten til at bruge frekvenserne.
Energistyrelsen har i dag godkendt Ice Danmark ApS’s tilmelding til auktion over 450 MHz-frekvensbåndet. Auktionen skulle have fundet sted den 23. juni, men da Energistyrelsen kun har modtaget tilmelding fra Ice Danmark (også kaldet Net1), tilbydes Ice Danmark frekvenserne til minimumsbudsummen på 50.000 kr.
Energistyrelsen besluttede at holde auktion over frekvenserne, da to selskaber ansøgte om frekvenserne i marts 2020 i forbindelse med en såkaldt fremlysning.
Ice Danmark er indehaver af den nuværende tilladelse i 450 MHz-frekvensbåndet. Den nye tilladelse træder i kraft den 24. januar 2022 og udløber den 31. december 2037.
Kontakt
Fuldmægtig Solveig Nisbeth Henriksen, sohe@ens.dk, 33 92 67 61
Specialkonsulent Henriette Stang Meulengracht, hsm@ens.dk, 33 92 75 68