Kom godt fra start som grøn boligejer

Billede: Getty Images
Billede: Getty Images

Antallet af førstegangskøbere stiger, og med de historisk høje energipriser har de nye boligejere udsigt til en høj varmeregning i indflyttergave. En kampagne skal hjælpe med at tænke energibesparelser og klima ind fra starten af tilværelsen som boligejer.

Det sker oftere nu end tidligere, at en ny boligkøber sætter sin underskrift på en slutseddel. Faktisk er antallet af nybagte boligejere steget med næsten 26 procent fra 2015 til 2020 ifølge Danmarks Statistik. Som nybagt boligejer er det ofte også første gang, man skal forholde sig til energiforbedringer.

”Der er mange gode grunde til at se på boligens energiforbrug som nybagt boligejer. Med de stigende energipriser er økonomi en god grund. En anden er klimaet. Men når man i mere end én forstand er grøn boligejer, så kan det være uoverskueligt, hvor og hvordan man kommer i gang med at energiforbedre den nye bolig. Vi vil gerne vise, hvordan man forener at tænke på økonomi, klima og boligens komfort,” siger kontorchef hos Energistyrelsen, Anders Gerhard Jørgensen.

En voksende gruppe

Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere med godt 17 procent, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Og det tal kommer ikke bag på Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.

”De seneste år har vi set en stor stigning i antallet af førstegangskøbere. Det skyldes dels, at der er nogle store årgange, der nu er kommet i en alder og til et sted i deres liv, hvor det er relevant for dem at købe en bolig. Men det skyldes også, at vi har set et boom på boligmarkedet under coronakrisen,” siger Ole Hækkerup, der især peger på boligejernes første år som vigtige, når det handler om energirenovering.

”Som køber er man ofte særligt motiveret til at tænke energiforbedringer, når man overtager boligen. Der er mulighed for at gøre en forskel for klimaet og samtidig spare penge,” siger Ole Hækkerup.

Stort potentiale

Stigningen i antallet af førstegangskøbere skaber ifølge Anders Gerhard Jørgensen et helt særligt potentiale for at sætte gang i energiforbedringerne.

”Når man køber sin første bolig, har man naturligvis både drømme og planer for boligen. Det er ofte her, man igangsætter de store renoveringsprojekter. Der er mange fordele i at tænke energieffektive løsninger ind fra start. Det handler ikke bare om klima og økonomi. Boligen får også en langt større komfort og et bedre indeklima,” siger Anders Gerhard Jørgensen.

Kampagnen ”De helt grønne husejere” samler en masse gode råd og inspiration til de grønne husejere. Man kan blandt andet blive guidet gennem en test af forskellige løsninger til energiforbedring af boligen, ligesom man kan følge to nybagte husejere på en interaktiv tur rundt i huset og samtidig få klimavenlige ekspertråd.

Som titlen på kampagnen antyder, så vil Energstyrelsen også sætte fokus på klimabevidstheden hos de yngre førstegangskøbere.

”De fleste kender nok mange af de gode råd som at minimere flyveture og spise mindre oksekød. Men færre tænker over at udskiftning til effektive varmekilder og efterisolering af boligen også har stor positiv effekt på klimaet – år efter år. Med kampagnen vil vi gerne inspirere de nye boligejerne til at tænke i de baner, så de ikke bruger så meget unødvendig energi i deres bolig,” siger Anders Gerhard Jørgensen.

Om ”De helt grønne husejere”

  • Kampagnen ”De helt grønne husejere” er henvendt til nye husejere, der ønsker at gøre deres bolig mere energieffektiv.
  • Kampagnen kører i 2021 og forventes at videreføres i 2022.
  • Målet er, at nye boligejere identificerer potentialet for energiforbedringer og får inspiration og redskaber til at gå i gang både selv og med hjælp fra professionelle.
  • Kampagnen indeholder blandt andet en test af forskellige løsninger til energiforbedringer af boligen samt en interaktiv tur rundt i et hus, hvor man samtidig får klimavenlige ekspertråd.

FAKTA: Så meget kan du spare

Hvis du vil gøre din bolig mere grøn og spare på energien, er der en række oplagte steder, du kan se på. Ikke mindst med de stigende energipriser er der besparelser at hente. Vi har samlet en række eksempler – nogle kan du selv gennemføre, andre skal du have professionelle til.

Eksemplerne er udregnet med udgangspunkt i et hus på 150 kvadratmeter med naturgas. Du kan regne på din egen bolig på SparEnergi.dk

Her kan du selv forbedre boligen

Isolér loftet
Tjek, om isoleringen på loftet slutter tæt omkring loftsbjælkerne, og mål isoleringens tykkelse. Hvis isoleringen ikke slutter tæt, eller der er mindre end 175 mm, bør du overveje at få efterisoleret.

Gå f.eks. fra 100 til 300 mm isolering på 140 m2 loft, og spar ca. 3.100 kr. om året.
> Se hvordan

Isolér dine rør
Hvis dine varmerør i uopvarmede rum som loft, bryggers, skunk og kælder har mindre end 30 mm isolering, bør du efterisolere dem. Så taber du ikke varme gennem systemet.

Isoler f.eks. 5 meter varmerør fra 0 til 40 mm, og spar ca. 500 kr. om året.
> Se hvordan

Tjek for tætheder
Du kan selv tjekke, om dit hus er tæt og ofte selv tætne, hvis der er behov.

  • Kig langs fuger

Tjek udefra, om der er sprækker og utætheder i fugerne mellem mur og vinduer eller yderdøre. Du kan se sprækkerne med det blotte øje.

  • Test med papir

Åbn vinduet, stik et stykke papir halvt ud og luk igen. Hvis der ikke er stor modstand, når du trækker papiret til dig, er vinduet utæt. Utætheden kan være i alle fire sider.

  • Fugt huden, eller test med et stearinlys

Fugt huden på oversiden af hånden – så bliver den mere følsom over for træk – og mærk efter, om det trækker langs vinduer og døres rammer. Det er bedst at gøre en dag, hvor det blæser. Du kan også teste med flammen fra et stearinlys eller en lighter.
> Se hvordan

Her får du brug for hjælp

Skift varmetype
Start med at undersøge om du kan få fjernvarme. Hvis huset ligger uden for et fjernvarmeområde kan man f.eks. gå fra naturgas til varmepumpe i 140 m2 hus, og spare 8.000 kr. om året på varmeregningen.
> Se hvordan

Isolér vægge
Tjek isoleringen i dine ydervægge, og få overblik over, om du trænger til at få efterisoleret. Der er tre typer af ydervægge:

Let ydervæg
Lette ydervægge er typisk vægge med et træskelet, der er beklædt med brædder eller plader eller med en skalmur foran et isoleret hulrum.

Isolering i ydervægge er normalt skjult, men kig i boligens energimærkningsrapporten eller på de originale tegninger af huset, og se, om der står noget om isolering af ydervægge.

Hvis der er mindre end 150 mm isolering i dine lette ydervægge, bør du efterisolere.

Tung ydervæg
Isolering i ydervægge er normalt skjult, men måske kan du finde informationer i energimærkningsrapporten eller de originale tegninger af huset.

Hvis der er mindre end 100 mm isolering i dine tunge ydervægge, kan det være en god idé at efterisolere.

Hulmur
Tjek, om din hulmur er isoleret. Hvis din hulmur er blevet efterisoleret, kan du ofte se en ny fuge de steder, hvor der er taget mursten ud af facaden.

Du kan også bore et 12-13 cm dybt hul i en fuge og føre en pind ind i hullet. Hvis du kan få pinden mindst 15 cm ind, er hulmuren ikke isoleret. Hvis pinden stopper før, er hulmuren enten isoleret, eller muren er massiv og altså ikke en hulmur.

Gå f.eks. fra 0 til 75-85 mm isolering i 80 m2 hulmur, og spar ca. 7.100 kr. om året.
> Se hvordan

Bedre vinduer
Tjek, om du har energiruder eller termoruder. Termoruder har en aluminiumsliste mellem de to lag ruder, og den liste leder kulden. Energivinduerne har derimod en sort kompositkant mellem ruderne. Nyere ruder har desuden information om rudetypen trykt på kantlisten indvendigt mellem glassene. 

Ved ældre energiruder kan du holde en tændt lighter eller stearinlys op foran ruden. Kig skråt ind på ruden, og hold flammen sådan, så du kan se 4 spejlbilleder af den (1 spejlbillede i hver af rudens 4 glasoverflader). Hvis 1 af de 4 spejlbilleder viser flammen som rødlig eller blågrøn i stedet for gul-orange, er det en energirude.

Gå f.eks. fra 20 m2 vinduer med termorude til A-mærkede vinduer, og spar ca. 2.500 kr. om året.
> Se hvordan

Kilde: Energistyrelsen - SparEnergi.dk

Tags:

Effektivisering & Erhverv

Emner:

Energispørgsmål
Naturressourcer
Klima

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846
Laura Andersen
Pressemedarbejder (+45) 3395 0906

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig på Mynewsdesk