Lovforslaget L 3 om sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen er nu endeligt
Lovforslaget L 3 er nu blevet til Lov nr. 386 af 20. maj 2009, som træder i kraft den 27. maj 2009.
Lovforslaget L 3 er nu blevet til Lov nr. 386 af 20. maj , som træder i kraft den 27. maj 2009. Ændringerne i elforsyningsloven har dog virkning fra den 8. oktober 2008, hvor lovforslaget blev fremsat.
Det har været en lang proces, hvor det har været centralt for Folketinget at finde en god balance mellem forbrugerhensyn og hensynet til elnetselskaberne. Det endte med, at et enigt folketing vedtog lovforslaget i en form, der både sikrer forbrugernes og virksomhedernes interesser.
Lov nr. 386 sikrer forbrugerne mod utilsigtede prisstigninger, fordi reglerne er blevet klarere. Desuden får virksomheder, der har for høj forrentning, beskåret deres indtægtsrammer. Det betyder, at forbrugerpriserne vil blive sat ned i de pågældende selskaber.
Samtidig sikrer den nye lov, at virksomhedernes har klarhed om deres vilkår i forbindelse med nyinvesteringer, f.eks. kabellægning af luftledningsnettet. Virksomhederne er sikret dækning af deres meromkostninger ved kabellægningen.
På baggrund af den nye lov, vil Energistyrelsen snarest revidere indtægtsrammebekendtgørelsen for elnetvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, bekendtgørelse nr. af 23. december 2004. Der stiles mod, at bekendtgørelsen kan være revideret inden sommerferien.
Kristine Bak
Chefkonsulent
Center for Forsyning
Tlf.: 3392 7564
bak@ens.dk