Nu kan private husstande søge om forhøjet støtte til solceller

Private solcelleejere kan fra i dag kl. 10 og frem til 31. maj ansøge Energinet.dk om forhøjet støtte indenfor en pulje på i alt 60 MW.

Tilsagn fra puljen giver mulighed for at opnå forhøjet afregning i ti år for den solcellestrøm, man ikke selv forbruger. Det er kun privatpersoner, foreninger, boligforeninger og solcellelav, der kan ansøge om at få del i puljen. Puljen retter sig mod anlæg, der endnu ikke er etableret.

Det er Energinet.dk, der administrerer puljen. Nærmere vejledning og ansøgningsskema til puljen kan findes på Energinet.dks hjemmeside. Ansøgningsrunden til puljen løber frem til 31. maj 2015.

Fakta

  • I 2015 fordeles 20 MW-puljerne for 2013, 2014 og 2015. Der er derfor en samlet kapacitet i 2015 på 60 MW.
  • Puljen giver mulighed for at opnå forhøjet støtte til solcelleanlæg på op til 6 kW pr. husstand i ti år fra nettilslutningstidspunktet. Afregningssatserne for 2015 fremgår af skemaet nedenfor.
  • Puljen fordeles efter ”først til mølle princippet”. Eventuelt uudnyttet kapacitet fra den første ansøgningsrunde udbydes i en samlet pulje til efteråret i en anden ansøgningsrunde.
  • Puljen er rettet mod privatpersoner, foreninger, boligforeninger og solcellelav. Erhverv, kommuner m.v. kan således ikke komme i betragtning til puljen.
  • Puljen fordeles kun til nye anlæg.
  • For at ansøge om at få del i puljen, skal man have indgået en købsaftale om et solcelleanlæg, der er betinget af, at man får tilsagn til puljen.
  • Puljen på i alt 60 MW i 2015 er opdelt i fire underpuljer med følgende fordeling og afregningssatser:

 

Underpulje 1Lejeboliger (afdelinger i almene boligorganisationer og udlejere af private udlejningsejendomme)18 MW102 øre/kWhUnderpulje 2Privatpersoner (ikke omfattet af underpulje 1)12 MW102 øre/kWhUnderpulje 3Fælles anlæg organiseret i lav (tag-/ jordplacering) 15 MW111/78 øre/kWhUnderpulje 4Fælles anlæg (afdelinger i almen boligorganisation, ejerforeninger, tag-/ jordplacering)15 MW111/78 øre/kWh

Læs mere om støttereglerne på Energistyrelsens hjemmeside.

 

 

Støtte til el fra solceller, Energinet.dk's pressemeddelelse

Jane Glindvad Kristensen
Kontorchef
Center for Forsyning
Tlf.: 41 28 46 76
jgk@ens.dk
 

Karen Ørsted Pedersen
Specialkonsulent
Center for Forsyning
Tlf.: 33 92 68 14
koep@ens.dk

Pressechef
Ture Falbe-Hansen
Mail Icon